NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Riget fattes penge. Både herhjemme og i stort set alle andre EU-lande kører statskasserne med store underskud, mens de febrilsk prøver at afdrage på gælden og samtidig finde midler til at sætte gang i væksten.
Derfor er det helt logisk, at de europæiske ledere er stærkt optaget af de 7.500 mia. kr., som EU-Kommissionen anslår landene går glip af i skatteindtægter hvert år. Penge vi må undvære alene på grund af muligheden for at skjule indtægter i skattely, enten ved skattespekulation i den juridiske gråzone eller ved direkte lovovertrædelser.
Skattesnyd for 7.500.000.000.000 kr.
Et fuldkommen surrealistisk tal. Hvis man hævede det fulde beløb i 100-kronesedler og lagde dem efter hinanden i et langt bånd, så ville man nå 253 gange rundt om jorden og i den proces stable en kinesisk mur af sedler rundt om hele planeten. Hvis man ville lave en åbning på blot én meter i pengemuren, ville man skulle flytte 187.500 kr.
7.500 mia. kr. ville være nok til at dække hele det løbende underskud på de 27 EU-landes statsfinanser (3.850 mia. kr. i 2012) - og der ville samtidig være et solidt overskud af penge det år. Nok til at betale den samlede græske statsgæld i ét hug (omtrent 2.830 mia. kr.). En gæld, der har været ved at tvinge EU - verdens største økonomi - helt i knæ af flere omgange.
Det ville stadig efterlade en klatskilling på 820 mia. kr., svarende til prisen på omtrent 24 storebæltsbroer eller USA's samlede militærudgifter i 2010.
Man kan også se på det på den måde, at et effektivt skattesystem ville stille 288.500 kr. til rådighed for hver enkelt af Europas 26 millioner arbejdsløse. Et pænt stykke over den europæiske gennemsnitsløn på omkring 170.000 kr. om året.
Hvor er pengene?
Hvordan forsvinder alle de penge under radaren? Der er grundlæggende tre forklaringer:
1) Eksistensen af lande med lav eller ingen skat på virksomheder eller selskabskonstruktioners indtægter. Pengene vil altid søge hen, hvor de kan være i fred for skattefar.
2) Kapitalens frie bevægelighed, der er blevet styrket af dereguleringen af de finansielle markeder, af digitaliseringen af pengestrømmene, og af fraværet af globale regelsæt for regnskabsaflæggelse, åbenhed m.m.
3) Væksten i den interne handel i multinationale selskaber. 60 % af verdenshandlen foregår nu internt i de store virksomheder. Det er pengestrømme, der er vanskelige at spore og kontrollere for skattemyndighederne.
Den akutte pengemangel og de enorme potentielle indtægter har skabt en enestående mulighed for at få gjort noget ved problemet. Skattely er ikke et nyt problem, men det er et problem, det har været meget svært at gøre noget ved. Som vi viser i bladet, er skattely-landene ofte formet af både stolte traditioner for eksempelvis bankhemmelighed, og af politiske beslutninger om at tiltrække udenlandske investeringer. Retten til at opkræve skatter, og indrette skattesystemet, er i dén grad kernen i enhver stat. Så det kan være meget vanskeligt at lægge pres på politikken udefra.
Det har ikke skortet på politiske udmeldinger om et opgør med skattely. Men hvor langt der er politisk vilje til at gå, er stadig et åbent spørgsmål.