Leder: Euroløsninger

NOTAT åbner med dette nummer for en diskussion om, at kriseramte eurolande kan have bedst af at forlade euroen og devaluere, altså nedskrive deres valuta, så deres eksportvarer bliver billigere for dem, der skal købe.

Vi giver tilmed en opskrift på, hvordan et land skal gøre, når det træder ud, og hvordan eurosamarbejdet kunne erstattes af en ny – gammel – valutaslange.

Diskussionen er i høj grad inspireret af professor Jesper Jespersen, RUC, der længe har argumenteret for, at valutaunionen bag euroen ikke var holdbar, mens hovedparten af danske og europæiske økonomer istemte den gamle sang om, at intet var så dyrt som at træde ud af euroen – altså kunne det ikke lade sig gøre.

Det har været god latin blandt de fleste økonomer, at fordi man ikke kan devaluere valutaen, må underskudslande skære ned på løn og omkostninger, og det er man så begyndt at kalde en ”intern devaluering”.     

Det var også hovedtanken i den Finans-pagt, tyskerne forsøger at presse igennem alle vegne, og som Danmark også er med i.

Nu vender tidl. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer bøtten på hovedet. Som en mand, der har stået i spidsen for landets valutapolitik i næsten 30 år, kender han håndværket. Og hans svar er kontant, som man vil se på modstående side: I en situation med ungdomsarbejdsløshed på over 50 pct. i dele af Sydeuropa hjælper kun ét: Devalueringer.

For ham er det arbejdsløsheden, der til syvende og sidst er det afgørende argument. I nogle af landene er det en hel ungdomsgeneration, der mister håbet. Yderliggående politiske bevægelser vinder frem. Det vil det politiske sammenhold i Europa næppe kunne holde til. Det risikerer at falde sammen som et korthus.

Der er andre forslag til løsninger:

Flemming Larsen, der har siddet som ledende analytiker i Den Internationale Valutafond, gennemgår en løsning med to udgaver af euroen: En i nord og en i syd.

Pointen er i dybest set, at valutaunioner handler om kultur. Man skal have samme værdisæt, hvis en valutaunion skal lykkes. Og han ser to værdisæt i Europa: Et i nord og et i syd.

En fjerde tilgang stammer fra en tysk professor, der i en ny bog taler for en valutaunion, hvor hvert land dels har sin egen valuta, dels har euro, så man bruger egen valuta ”til hverdag” og euroen til opsparing og investering.

Når den måske er relevant, hænger det sammen med det forunderlige faktum, at befolkningerne i de kriseramte lande – trods alle problemer – holder fast ved euroen. I en undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Pew viser det sig, at 2/3 af befolkningerne i Grækenland, Spanien, Italien, Frankrig og Tyskland foretrækker euroen frem for at vende tilbage til deres drakmer, pesetas, lire, franc og D-mark. Og grækerne er dem, der er allermest eurovenlige!