Mutti og apatien

KLUMME. Hun bliver kaldt ”Mutti”, og er kendt for at samle hænderne på en bestemt måde foran maven, så de danner en diamantlignende figur. Siden 2005 har hun været Tysklands kansler, og står meningsmålingerne til troende, tager hun en tur mere som konservativ regeringschef efter Forbundsdagsvalget den 22. september 2013. Tyskerne lader til at føle sig godt tilpas med Angela Merkel (CDU) ved roret. Næstefter Tysklands præsident, Joachim Gauck, er hun den mest vellidte politiker i Tyskland.

Men lige så populær Merkel er, lige så upopulære er flere af hendes ministerkolleger. Den konservative-liberale regeringskoalition har haft et særdeles uheldigt tag på flere store sager. Først måtte den tyske forsvarsminister Thomas de Maizière (CDU) stoppe sit prestigefyldte droneprojekt, før nogen drone var indsatsklar, men efter at næsten hele budgettet var brugt. En kommission er i øjeblikket ved at undersøge, om ministeren også har tilbageholdt oplysninger for parlamentet og offentligheden.

Flere bommerter

På en anden front har en anden ellers populær minister, familieminister Kristina Schröder (CDU), mødt voldsom kritik for at indføre såkaldte pasningspenge til forældre, der passer deres børn hjemme. Det vil holde mødre væk fra arbejdsmarkedet, mener SPD. De Grønne ser det fra børnenes perspektiv og frygter, at børn fra dårligt stillede familier ikke kommer i børneinstitutioner, og dermed ikke får de samme muligheder som børn fra bedrestillede familier.

Men også Merkel selv er ramt af hård kritik. Ingen tror på, at hun først blev bekendt med NSA’s overvågning af Tyskland, da Edward Snowden gjorde den offentlig. Og hvorfor siger hun ikke fra over for USA? Hvis Tyskland blot accepterer overvågningen, så har landet ikke lært noget af to diktaturer, mener en kommentator.

It’s the economy, stupid    

Hvorfor vinder Merkel så? Det nemme svar er økonomisk funderet. To tredjedele af tyskerne mener, at den økonomiske situation i Tyskland er god eller meget god, og flere end tre ud af fire mener, at deres egen økonomiske situation er god eller meget god. ”It’s the economy, stupid”, som Bill Clinton sagde. Merkel er blevet synonym med økonomisk tryghed og arbejde i en tid, hvor andre landes økonomier bløder, og massearbejdsløshed er et livsvilkår.

Den tyske filosof Jürgen Habermas kom med en anden forklaring for nylig. I en kommentar til det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel skrev han, at Tyskland ”døser på en vulkan”. Landet med den gode økonomi er ramt af handlingslammelse. Alle ved, at skattesystemet er uretfærdigt, at uddannelsesmulighederne ikke er lige, og at der hverken er ligeløn eller retfærdig løn.

Men, skriver Habermas, den tyske borger trækker bare på skuldrene. Han eller hun har sammen med Merkel stukket hovedet i sandet, håbende på, at det hele bare driver forbi. I Merkels fremgangsmåde over for de kriseramte sydeuropæiske lande, ser Habermas samme bekvemmelighed gøre sig gældende. I stedet for at tage sin del af det fælleseuropæiske ansvar, mener Habermas, at kansleren blot påtvinger dem sit spareprogram.

Modløs opposition

Man skulle mene, at oppositionen derfor havde nok at rette skytset mod. Men i stedet for at udstille regeringens handlingslammelse, deler kanslerkandidat Peer Steinbrück (SPD) Merkels og tyskernes angst for fremtiden, skriver udgiveren af ugebladet Der Freitag, Jakob Augstein, i en klumme. Andre kommentatorer mener, at oppositionen ikke har mulighed for at byde ind med et alternativ, da Merkel – i det mindste retorisk – allerede fører socialdemokratisk politik. Alt i mens dulmer Tyskland hen i en apatisk tilstand. Hvis i morgen bare er som i går, så er alt godt. Nej, vi skal have mod til at handle, mener både Augstein og Habermas.

 Jesper Pørksen har i flere år arbejdet med dansk-tyske relationer både som journalis tog som konsulent. Efter en årrække i Berlin er den fødte Sønderjyde nu bosiddende i København.