NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Italiensk filosof mener, at de latinske nationer er forblevet fremmedlegemer i EU og foreslår derfor, at de slutter sig sammen på et nyt grundlag.
Giorgio Agamben, italiensk professor og filosof, rejser i en artikel i avisen La Repubblica spørgsmålet om den aktuelle eurokrise er af kulturel karakter snarere end økonomisk.
Hans overvejelser bygger på den fransk-russiske filosof Alexandre Kojeve, der allerede i 1947 forudså, at nationalstaterne ville vige for større grænseoverskridende enheder.
Kojeve foreslog, at Frankrig skulle stille sig i spidsen for et latinsk, katolsk- og Middelhavsorienteret rige. Det med tiden økonomisk dominerende, protestantiske Tyskland placerede han derimod i gruppe med USA og Storbritannien.
Økonomi versus kultur
Agamben tager nu tråden op og fremfører, at EU udelukkende hviler på et økonomisk grundlag uden hensyn til kulturmønstre og religiøse traditioner. Men den tilstræbte enhed har vist sig at være økonomisk skrøbelig. I virkeligheden er der sket det, at et rigere mindretals interesser er kommet til at dominere over et fattigere flertal, mener han.
Det er imidlertid meningsløst at hævde, at en græker eller en italiener lever som en tysker, og skulle det blive sådan, er det et tab af kulturarv. En politik, der lader hånt om livsformer har vist sig ikke at være holdbar, skriver han.
Agamben konkluderer, at man derfor bør overveje, hvordan den europæiske forfatning kan skrives om, således at den tager hensyn til en politisk virkelighed i stil med Kojeves latinske rige.
Læs hele artiklen i LA REPUBBLICA.