NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den grønne omstilling er ikke kun et spørgsmål om miljø- og klima-hensyn. Den handler lige så meget om vækst og arbejdspladser.
ARBEJDE. Klimadagsordenen er for længst holdt op med at være et rent spørgsmål om forurening og global opvarmning. Grøn omstilling bliver udråbt som en af måderne at skabe arbejdspladser, der kan erstatte dem, der er gået tabt under den økonomiske krise i Europa. Ræsonnementet er, at en omstilling til CO2-besparende produktion og udviklingen af vedvarende energiteknologier vil styrke den europæiske konkurrenceevne og dermed beskæftigelsen.
EU-Kommissionen tilslutter sig tilsyneladende koret. I hvert fald er budskabet i publikationen Et opsving med høj beskæftigelse fra 2012, at overgangen til miljø- og klimavenlig produktion i Europa vil gavne beskæftigelsen.
Store ord fra Kommissionen
Det samme sagde kommissionsformand José Manuel Barroso i sin tale om unionens tilstand 11. september i år:
»Mens vi bekæmper klimaforandringer, har vores 20-20-20-mål sat kursen for vores økonomi mod grøn vækst og ressourceeffektivitet, reducerede omkostninger og jobskabelse.«
Kommissionen forventer, at målene om henholdsvis 20 procent mindre CO2, 20 procent vedvarende energi og 20 procent højere energieffektivitet alene vil have skabt 1,5 mio. arbejdspladser i EU i 2020. Ifølge klimakommissær Connie Hedegaard står udviklingen af vedvarende energi-typer for 410.000 job og teknologi vedrørende energieffektivitet for 400.000 job.
En stol for døren
Professor ved Aarhus Universitet Mikael Skou Andersen er enig i, at en grøn omstilling er helt central, hvis man vil den europæiske arbejdsløshedskrise til livs. Men han tvivler på, at EU kan nå i mål, så længe medlemslandene blokerer.
»Flere medlemslande, især de sydeuropæiske, har stadig ikke forstået, hvor meget den store afhængighed af importeret energi slider på deres økonomi og beskæftigelse. Derfor er det en dårlig idé at drosle ned på tilskuddene til vedvarende energi; i stedet er der brug for en langsigtet satsning baseret på en omkostningseffektiv tilgang som det til dels er sket i Barroso’s hjemland Portugal.«
I 2011 udgjorde importeret energi 54% af EU’s samlede forbrug, hvilket gør EU til verdens største energi-importør, viser tal fra tænketanken IIEA (Institute of International and European Affairs).
Skævvrider konkurrencen
Det er ikke kun medlemslandene, der yder modstand mod de grønne ambitioner. Senest er ni af Europas største energiselskaber gået sammen om et opråb om, at EU-støtte til især sol- og vindenergi har taget overhånd og forvrider konkurrencen.
Baggrunden for støtteordningerne er, at EU-støtte til grønne initiativer skal styrke den globale konkurrencedygtighed for selskaber, der satser på vedvarende energiteknologi.
Både ved billigere produktion af eksisterende produkter og ved eksport af de nye teknologier til andre områder i verden.