ARTIKLER


Regeringschef mistænkt for organtyveri

Menneskehandel omfatter også handel med organer. En organsag fra Kosovo behandles bag helt lukkede døre.
Af Staffan Dahllöf
17. januar 2013

Ifølge en bog fra 2008, skrevet af Carla Del Ponte, tidligere chefanklager ved den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY), skal grupper inden for den nu opløste Kosovos Befrielseshær have finansieret deres politiske og militære virksomhed ved at smugle våben, narkotika, prostituerede – og organer.

Påstanden er senere gentaget og forstærket i en rapport fra Europarådets særlige undersøger Dick Marty, og den sætter fokus på en gruppe kontrolleret af Kosovos nuværende premierminister Hashim Thaçi. Gruppen skal have taget og solgt nyrer fra tilfangetagne serbere, som blev dræbt.

Ingen vidnebeskyttelse

Påstandene er blevet afvist af de anklagede, og rapportøren Dick Marty er blevet kaldt en anti-albansk løgner, blandt meget andet.

Men Martys rapport fik politisk opbakning, da Europarådets parlamentariske forsamling (ikke at forveksle med EU-Parlamentet) i januar 2011 med 169 stemmer mod 8 vedtog en resolution om behovet for tilbundsgående undersøgelser.

Dick Marty er siden blevet opfordret til at fremvise vidner, som støtter hans påstande. Det har han afvist med den begrundelse, at vidner risikerer livet ved at stå frem.

Uden for Kosovo

I september 2011 nedsatte EU’s særlige forvaltningsteam for Kosovo, EULEX, en undersøgelsesgruppe, der blev placeret i Bruxelles for at sikre uafhængighed og fortrolighed. Over for NOTAT beskriver gruppens talsmand, Jüri Laas, opgaven som ”kompleks” – blandt andet fordi anklagerne går 12-13 år tilbage i tiden. »Men det står helt klart, at påstandene i Europarådets rapport berettiger til en retslig undersøgelse«.

Cecilia Malmström, EU-kommissær med ansvar for EU’s arbejde mod menneskehandel, bekræfter, at anklager om organtyveri imod et medlem af en siddende regering er et ekstremt betændt emne:

»En undersøgelse er i gang, men den er hermetisk lukket. Det er kæmpefølsomt. Man har kun indicier, ingen beviser, og samler oplysninger bag helt lukkede døre«, siger hun til NOTAT.