ARTIKLER


Ring til en parlamentariker

Interview med Morten Løkkegaard, der er medlem af EU-Parlamentet for Venstre.
Af Andreas Marckmann
13. april 2013

Dette blad handler om, hvordan borgere får indflydelse på EU. Hvordan kan en borger få dig til at tage en sag op?

»Grib knoglen og ring til mig. Mange føler, og det ville jeg nok også selv, hvis jeg ikke sad her, at der er meget langt til Bruxelles. Men det her parlament er mindst lige så åbent som de nationale parlamenter, du er aldrig mere end et klik fra et telefonnummer. Det kan være, du ikke får fat i mig første gang, men mine folk lytter altid, når nogen ringer.«

Har du eksempler på, at nogen har gjort det?

»Ja, vi har jævnligt folk, der ringer med konkrete sager. Det kan være en selvstændig, en landmand eller en anden borger, der er kommet i klemme. Nogle gange må vi sige, at det ikke er vores bord, andre gange tager vi det op. Men man skal ikke tro, at i det øjeblik, sagen er afleveret til mig, så er den afklaret på en uge. Det er et tungt system.«

Der er mange, der forsøger at påvirke jer hver dag. Mener du, at Parlamentet har et problem med lobbyisme?

»Nej, det mener jeg ikke. Jeg er stærk tilhænger af lobbyisme, for det er en del af DNAet i den politiske struktur. Uden dem er det meget svært at få ordentlig lovgivning, de hjælper os til at forstå sagerne og få afklaring.

Det er fint med en debat om, hvor meget der skal foregå i det åbne. Jeg er generelt tilhænger af åbenhed. Men jeg gider ikke leve i en form for Sovjet-stats-forhold, hvor vi skal kontrollere hinanden.«

Hvad mener du med Sovjet-stats-forhold?

»For nogle år siden var der en skandale, hvor udenlandske kolleger tog imod penge for at være positivt stemte over for bestemte lobbyister. Det er fuldstændig forkasteligt og helt OK, at de blev afsløret. Men det førte til en debat om, hvordan vi strammer op. Her vil de mest yderligtgående have, at ethvert møde skal registreres. Når du og jeg har talt sammen, skulle jeg så straks kontakte mine folk i Bruxelles, som skulle skrive det ned. Den slags regler vil gøre mit arbejde umuligt. Det handler om at finde en balance mellem åbenhed og det at fungere som politiker.«