Rumænske kvinder sælges til danske mænd

Da Rumænien i 2007 blev medlem af EU, var det med et håb om at løfte befolkningen ud af fattigdom. I dag er landet storleverandør af handlede kvinder til resten af Europa.
Af Tanja B. Itenov
17. januar 2013

Også i Danmark er kvinder fra Østeuropa blevet synlige i gadebilledet, og i statistikkerne udgør rumænske kvinder en stigende andel af de kvinder, der mere eller mindre frivilligt har valgt prostitution som en vej ud af fattigdom.

Men hvorfor netop rumænske kvinder? Det skyldes blandt andet fattigdom og ønsket om et bedre liv, mener antropolog og Ph.d. stipendiat Trine Mygind Korsby fra Københavns Universitet, der forsker i menneskehandel i Rumænien og Italien.

»Rumænien er et fattigt land, og der er virkelig høj arbejdsløshed. Og selvom man har en god uddannelse og et job, er det ikke altid nok til at kunne få tilværelsen til at hænge sammen i Rumænien. En skolelærer tjener f.eks. mindre end 200 euro om måneden. Og derfor bliver det nødvendigt for mange at forlade Rumænien«, siger hun.

Drømmen om et bedre liv

Rumænien ligger i bunden af EU’s fattigdomsstatistik. Da det gamle østblokland kom ind i EU i 2007, skabte det hos mange en drøm om et bedre liv, men for størstedelen af befolkningen er drømmen endnu ikke blevet til virkelighed.

Med Rumæniens åbning mod resten af Europa efter 1989 er der opstået en helt ny type pres i forhold til at skulle følge med udviklingen i Europa og resten af verden, siger Trine Mygind Korsby – især for unge mennesker. Mærkevarer og andre forbrugsgoder viser, at man er med på beatet, og det er derfor noget, mange unge higer efter.

»Når man som ung kvinde eller mand sidder i Rumænien og via tv, internettet og andre medier ser, hvilke muligheder resten af Europa kan tilbyde, kan det virke som en rigtig god mulighed at rejse væk«, siger Trine Mygind Korsby.

Man skal heller ikke underkende effekten af succeshistorier fra hjemvendte migranter, og dem er der selvfølgelig en del af.

»Disse historier kan have stor vægt, når en ung person overvejer at forlade Rumænien«, siger Trine Mygind Korsby. De, der vender hjem med penge og succes, kan have haft alle mulige forskellige typer arbejde, herunder også prostitution.

EU-perspektivet

EU har fokus på menneskehandel og sætter mange store projekter i søen for at forebygge og bekæmpe problemet.

Trine Mygind Korsby mener, at det er vigtigt med en indsats på flere niveauer: »Det er meget centralt, at der er samspil mellem større initiativer og små græs-rodstiltag, og både tiltag på europæisk eller internationalt niveau og mindre nationale projekter er helt nødvendige elementer. Men samtidig er der desværre også eksempler på store, generelle projekter, som slår fejl, fordi de netop er alt for generelle. Jeg tror på lokale løsninger med forståelse for den regionale kontekst«.

Forebyggelseskampagner er også væsentlige i forhold til menneskehandel. Men man skal undgå at kampagnerne bliver ”anti-migrations-kampagner”. »Man bør hellere bruge ressourcerne på at give migranterne den rigtige information om deres rettigheder, og hvad de kan forvente, i stedet for at prøve at skræmme dem fra overhovedet at migrere«.

»Folk, der vil migrere, gør det højst sandsynligt uanset hvad«, slutter Trine Mygind Korsby.

Price of sex

En af de personer, der har størst kendskab til handel med østeuropæiske kvinder, er dokumentarfilmskaberen Mimi Chakarova. Hun er født i Bulgarien, men flyttede med sine forældre til Baltimore, USA, da hun var tolv.

I de sidste 7-8 år har hun rejst og filmet i Bulgarien, Rumænien og Moldova. Resultatet et blevet to film om ”Prisen på sex” (den ene fra Moldova, den anden generel), en film om sexsalg i Dubai kaldet ”Dubai: Night Secrets” og ”Vika’s Story”.

I et interview med det amerikanske The Crime Report bliver hun spurgt, hvad det er, der driver kvinder i kløerne på menneskehandlere.

Svaret lyder:

»Desperation. Hvis dit valg er enten at sulte, hvor du er, eller forlade din landsby eller din by og søge arbejde i udlandet, ville du nok også tage af sted. Menneskehandlere slår ned på de mest desperate og sårbare, fordi der ikke er nogen, der vil lede efter dem, når de bliver solgt til prostitution. Systemet er hensynsløst, og hvad der er endnu mere fortvivlende er, at udbuddet af kvinder er overvældende. Der er ingen mangel, når det gælder mennesker, der ønsker sig et bedre liv og er villig til at tage en chance«.

18.000 kr. for en nyre

På filmen »Kidney on Ice« ser man en mand, der fik 3.000 dollars (ca. 18.000 kroner.) for sin ene nyre. Andrei, som han hedder, er en af to moldaviske mænd, der skildres i filmen, der er lavet af den danske dokumentarist Anja Dalhoff.

»Jeg har aldrig haft så mange penge, så til sidst sagde jeg ja«, siger han i filmen. Pengene skulle han bruge til at betale for sin hustrus hospitalsophold. Hun døde imidlertid kort tid efter.

Ifølge Anja Dalhoff går organtrafikken især fra Østeuropa via bagmænd til patienter i Vesteuropa, Tyrkiet og Israel.

Anja Dalhoff lavede filmen ”Kidney on Ice” i 2008. Året før havde hun lavet ”Natasha Is Not For Sale” om menneskehandlede unge fra Moldova og ”The Moon Is Black” om handel med prostituerede fra Nigeria.