NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I sin seneste bog ”Nok er nok” skriver Niels I. Meyer om Norden som alternativ til EU. Vi har bedt ham sætte sine tanker i relation til David Camerons Europa-udspil.
Kritikken af den fejlslagne udvikling i EF/EU fokuserer især på manglende demokrati, stigende ulighed, voksende korruption, uforstandig indførelse af en fælles valuta, forkerte løsninger på de økonomiske kriser og fravær af indbyrdes solidaritet. De fejlslagne neoliberalistiske teorier og modeller er endda blevet traktatfæstede, så de politiske muligheder er låst fast.
Storbritannien har nu åbent antydet muligheden af at trække sig mere eller mindre ud af samarbejdet.
Den nødvendige nytænkning vil imidlertid næppe komme fra Camerons UK. Derfor vil jeg fokusere på en anden og mere visionær mulighed, nemlig dannelsen af et selvstændigt Nordisk Forbund i samarbejde med EU og resten af Europa.
Nordisk Forbund
Et brud med den nuværende unionsudvikling kræver et troværdigt og visionært alternativ. Selvom der historisk har været en betydelig skepsis i Danmark og Sverige mod unionsudviklingen, har der også været en udbredt bekymring for ”at blive efterladt på perronen”, mens EU-toget kører videre.
Denne bekymring er ved at blive svækket, efterhånden som EU-toget (og specielt euro-toget) ser ud til at have kurs mod afgrunden. Derfor er tidspunktet det rette til at overveje en ny kurs og en ny fartplan.
Det første skridt kunne være, at Norge, Sverige, Danmark, Finland, Island, Grønland og Færøerne gik sammen og dannede et politisk forbund (Nordisk Forbund) med fælles udenrigs-, forsvars- og finanspolitik.
Det vil så være Nordisk Forbunds opgave at forhandle med EU om et fleksibelt og konstruktivt samarbejde om handel og løsningen af grænseoverskridende problemer.
Men den afgørende forskel fra den nuværende union vil være, at EU ikke kan vedtage love, som gælder for medlemmerne af Nordisk Forbund.
Et eksempel vil være, at Nordisk Forbund kan genindføre kontrollen med de grænseoverskridende kapitaloverførsler, og derved forhindre en spekulativ destabilisering af regionens økonomi, som påpeget allerede af den britiske økonom Maynard Keynes i 1930’erne. Et andet eksempel kunne være handelsmæssige sanktioner mod indførsel af varer produceret under miljøskadelige forhold.
Nordisk Forbund vil have en betydelig forhandlingsstyrke på basis af en samlet befolkning fra starten på over 20 millioner indbyggere, en relativt stærk økonomi i forhold til store dele af EU, et udbygget velfærdssystem, en veluddannet befolkning og en tradition for internationalt udsyn.
Hvis Nordisk Forbund går hurtigere og videre end EU i omstillingen til en bæredygtig energi- og miljøudvikling og samtidig illustrerer de økonomiske fordele ved denne strategi, vil vi kunne få international betydning som rollemodel for de store industrilande. Europæerne fortjener en bedre samarbejdsmodel end den nuværende union, og tidspunktet for et Nordisk Forbund er nu. u
Referencer:
Niels I. Meyer: ”Nok er nok – stop den skæve udvikling”, forlaget Tiderne Skifter, København, november 2012,
88 sider.
Gunnar Wetterberg: ”Forbundsstaten Norden”, Nordiska Ministerrådet, København, 2010.