Stadig færre har tillid til EU

Ifølge Berlingske for fredag den 26. april 2013 er tilliden til EU raslet ned siden 2007. Det fremgår af artiklen »Mistilliden til EU har aldrig været større«.

Artiklen bygger på en undersøgelse, som det engelske blad »The Guardian« har bragt, og som kilde har Eurobarometer, EU's institut for opinionsundersøgelser. Tallene stammer fra EU's seks største lande, og den er ikke opmuntrende for tilhængere af EU.

I Polen svarede 42 procent af de spurgte i november 2012, at de havde ingen eller kun lidt tillid til EU som institution. I maj 2007 gav kun 18 procent dette svar. I Italien var mistilliden steget fra 28 til 53 procent, i Frankrig fra 41 til 56 procent, i Tyskland fra 36 til 59 procent, i Storbritannien fra 49 til 69 procent og i Spanien fra 23 til 72 procent. Polen var altså det eneste land, hvor under halvdelen havde mistillid til EU.

Danmark var ikke med i undersøgelsen, men en tilsvarende undersøgelse viser, at mistilliden fra 2007 til 2012 steg fra 29 til 46 procent.

I Sverige viser en undersøgelse, at 44 procent af svenskerne vil stemme nej til fortsat medlemskab af EU, mens 41 procent vil stemme ja. Det oplyses i magasinet »kritiska EU-fakta for maj 2013.

Enhedslisten stiller ikke op
På Enhedslistens årsmøde blev det lørdag den 27. april fastslået, at partiet ikke skal stille op til valget til EU-parlamentet i 2014. Beslutningen blev truffet med 222 stemmer mod 158.

Også ved den vejledende urafstemning i april var der flertal mod opstilling. Her stemte 750 mod opstilling, mens 722 stemte for. Men flertallet var lille, og kun en sjettedel af Enhedslistens 9.300 medlemmer deltog i afstemningen. Derfor prøvede tilhængerne af opstilling at få et andet resultat på årsmødet, men havde altså ikke held med deres bestræbelser.

Tilhængerne af en opstilling fandtes især i partiets ledelse, mens et stort antal af de menige medlemmer var imod. Det gjaldt især de mange, der er medlemmer af både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU.

En af disse folk var Enhedslistens udenrigsordfører Christian Juhl, der ved sidste valg var opstillet for Folkebevægelsen.

Over for »Arbejderen« udtrykker han glæde over beslutningen, der kan betyde, at Enhedslisten kan styrke den brede EU-modstand og ruste sig til de kommende afstemninger om flere af EU-undtagelserne. »Folkebevægelsen spiller en afgørende rolle i at forsvare befolknngens nej'er,« siger han.

Søger at redde klimakvoterne

Tirsdag den 16. april 2013 led klimakommissær Connie Hedegaard et ubehageligt nederlag i EU-Parlamentet, da et forslag om at udskyde frigivelsen af 900.000 millioner CO2-kvoter blev forkastet med 334 stemmer mod 315.

Forkastelsen skete efter, at repræsentanter for en række store industrivirksomheder havde ført en voldsom lobby-virksomhed for at få forslaget forkastet. De hævdede, at det ville være til stor skade for deres konkurrenceevne, hvis de skulle betale for at udlede CO2 til atmosfæren.

Påstanden var urimelig, for selv med en vedtagelse af forslaget ville prisen på kvoter fortsat ligge langt under de 30 euro (cirka 225 kroner), som skønnes at være nødvendige for, at det kan betale sig for virksomhederne at spare på energien eller bruge alternativ energi.

Forslaget blev dog ikke helt kvalt, for med et flertal på 343 mod 300 vedtoges det at sende forslaget tilbage til Parlamentets miljøudvalg, som herefter kan fremsætte et let ændret forslag til beslutning. Det oplyser Berlingske den 19. april i artiklen »Danske parlamentarikere kommer Hedegaard til undsætning«.

Og nu søger blandt andet danske parlamentarikere at ændre stemningen så meget, at der kan blive flertal for et ændret forslag. Det gælder først og fremmest Jens Rohde og Britta Thomsen, der er medlemmer af henholdsvis den liberale og den socialistiske gruppe, som havde overraskende mange modstandere af klimaforslaget. De håber at ændre holdningen hos de 10-15 medlemmer, der skal skifte mening, for at forslaget kan gennemføres.