NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Cypern har bedt EU om endnu en økonomisk redningskrans, hvis landet skal undgå at synke i havet. Men Tyskland kræver, at Rusland kommer til lommerne.
Cypern bløder. Og pengene fosser ud i Middelhavet. Derfor har den cypriotiske regering bedt Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, ESM, om endnu en økonomisk redningspakke, der skal stabilisere landets økonomi. Cypern håber på at modtage omkring 130 milliarder kroner.
Men Tyskland nægter at betale for redningspakken alene. I stedet forlanger den tyske regering, at Rusland træder til og hjælper med at redde Cyperns økonomi.
Det skriver EUObserver. Ifølge netavisen har den tyske finansminister Wolfgang Schäuble sagt til tyske parlamentsmedlemmer i et lukket møde, at Moskva skal bidrage til at redde Cypern.
Hvidvasker penge
Rusland har tidligere været med til at redde den cypriotiske økonomi fra at gå konkurs. Sidst var i 2011, da Cypern lånte omkring 19 milliarder kroner af Rusland. Det sikrede middelhavslandets økonomisk overlevelse året ud.
Cyperns banksystem huser allerede flere russiske forretningsfolk, hvilket formentlig hænger sammen med de russiske lån.
En tysk embedsmand udtaler til euobserver, at den tyske regering gerne ser, Rusland udvider sin støtte til Cypern.
Ifølge en lækket rapport fra den tyske efterretningstjeneste har Rusland nemlig en helt særlig interesse i Cypern. Rapporten afslører, at flere cypriotiske banker hvidvasker penge for russiske oligarker.
Foreslår privatisering
Forbundskansler Angela Merkel advarede i sidste uge Cypern om ikke at forvente særbehandling. Og hvis lånet bliver presset igennem, må den cypriotiske regering forberede sig på strenge lånebetingelser.
Derfor foreslår flere europæiske ledere, at Cypern begynder at privatisere så mange virksomheder som muligt. Det kan reducere beløbet for redningspakken fra ESM - EU's officielle stabilitets- og redningsfond.
Men Cyperns nuværende præsident, Demetris Christofias, er voldsomt imod privatisering. Han ser helst, der kommer en løsning, inden Cypern skal afholde præsidentvalg den 17. februar - måske fordi han her står til at miste magten til Nicos Anastasiades, der allerede har lovet at gøre, hvad det tager at få international hjælp.
Men, advarer Angela Merkel, Cypern skal ikke forvente en hurtig aftale, eftersom forhandlingerne om hjælpepakken langt fra er afslutte.