Udregninger på baggrund af gætværk

VÆKST. 15.000 nye danske jobs. Øget eksport. Billigere iPods, iPads og Nike-sko og 4057 kr. ekstra årligt til hver familie. Danske medier har været flittige i fremstillingen af økonomiske fordele ved en frihandelsaftale mellem EU og USA. Men fremstillingen bygger på dybt forenklede analyser, mener den britiske økonom Clive George, mangeårig rådgiver for OECD og i dag gæsteprofessor ved College of Europe i Brugge.

»De økonomiske modeller, der bruges, er udviklet til at beregne forandringer ved ændrede toldpriser. De giver en rimelig indikation af noget af det, vi kan forvente af en frihandelsaftale. Men de er ude af stand til at forudsige nogle af de langsigtede effekter,« siger Clive George i et interview med NOTAT.

Udregninger på gætværk

De tal, som flere danske medier har lagt til grund for deres artikler, stammer primært fra Dansk Industri, hvis analyser bygger på rapporter fra den britiske tænketank Centre for Economic Policy Research og den tyske tænketank Bertelsmans Stiftung.

Da aftalen endnu forhandles, har tænketankene udregnet konsekvenserne af forskellige scenarier alt efter, hvor mange handelshindringer, der bliver fjernet. Eksemplet med indkomststigningen på 4057 kr. pr. familie er hentet fra Centre for Economic Policy Researchs bud på den mest ambitiøse aftale.

»Udregningerne er lavet på baggrund af gætværk, fordi der er hundredevis af individuelle ting, der bliver forhandlet om. Og vi ved på nuværende tidspunkt meget lidt om, hvordan den endelige aftale ser ud,« siger Clive George.

Han gør opmærksom på, at tallet er udregnet ved at tage det samlede tal fra den forventede årlige indkomst for hele befolkningen, som herefter er fordelt ligeligt på antallet af familier. Udregningen er således et gennemsnit af en mulig vækst i bruttonationalindkomsten, der ikke tager højde for, at det er højst usandsynligt, at en indkomststigning vil fordele sig jævnt.

Samtidig fremhæver rapporten, at de 4.057 kr. er et tal, der først nås i 2027.

Eksport for 27 milliarder

Information bragte i oktober en artikel, der i overskriften sagde, at den danske eksport kunne stige med årligt 27 milliarder kr. som følge af en frihandelsaftale. Eksemplet er dog en grov forenkling, mener Clive George.

»Det, der i virkeligheden betyder noget, er, hvad der sker med de enkelte dele af økonomien. Hvis amerikanerne er bedre til at producere noget end europæerne, importerer vi det, og omvendt. Det betyder, at nogle får en stor fordel, og andre taber,« slår den britiske økonom fast.

Kommissionens egen konsekvensanalyse forudser, at importen af amerikanske varer vil stige mere end eksporten den anden vej.

Clive George vurderer dog alligevel, at den overordnede nettoeffekt på den europæiske økonomi måske viser sig at være positiv, men at den næppe bliver stor.

Tallene er meget små

Størrelsen på de forventede væksttal er faktisk overraskende små, mener Clive George. Han henviser til, at EU-Kommissionens mest optimistiske studier forudser en øget vækst på 0,5% svarende til 120 milliarder euro. Før dette væksttal opnås, skal vi vente 14 år, da væksten er beregnet i 2027. Den årlige vækst forventes derimod at blive 0,05%, hvilket Clive George betegner som et trivielt lille tal.

Han bakkes op af den amerikanske økonom Dean Baker, der er chef for den amerikanske tænketank Centre for Economic Policy and Research (ikke at forveklse med førnævnte Centre for Economic Policy Research, red.). I en kommentar i den britiske avis The Guardian skrev Baker i juli 2013, at de økonomiske fordele ved aftalen bedst kan sammenlignes med at finde en mønt på gaden.

»Udregningerne, der er lavet af folk, som jeg går ud fra i overvejende grad er fortalere for en aftale, tyder egentlig på et meget lille udbytte. De fleste fordele, der er ved at fjerne handelshindringer, er allerede indført,« siger Dean Baker til NOTAT.