NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvor der før var flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet, går et flertal nu ind for at bevare det.
Det kan blive svært for regeringen at få det danske EU-forsvarsforbehold afskaffet. Der er nemlig stigende opbakning til at beholde forbeholdet. Er der nu et stort flertal for at beholde det.
Mens 36 procent af danskerne gerne ville beholde forsvarsforbeholdet i juni, er det tal nu steget til 46 procent. Samtidig er antallet, der gerne ser forbeholdet fjernet, faldet: fra 40 procent i juni til små 35 procent nu, mens 19 procent ikke tager stilling. Det er A&B Analyse, der for Altinget.dk har lavet målingerne, hvor der er spurgt til vælgernes syn på forbeholdet, oplyser EU-oplysningen den 6.december 2012.
Forbeholdet på forsvarsområdet betyder, at Danmark ikke kan stille militær kapacitet til rådighed for EU-ledede indsatser i konfliktområder.
Det blev indført i forbindelse med Edinburgh-aftalen i december 1992, hvor Danmark besluttede, at man ikke ville deltage i EU-afgørelser og -aktioner med indvirkning på forsvarsområdet, idet man dog ikke ville hindre udviklingen af et snævrere EU-samarbejde på forsvarsområdet.
EU-samarbejdet omfatter i dag civil og militær krisestyring samt opbygning af kampgrupper, der typisk består af ca. 1.500 personer fra EU-lande og Norge og står klar til hurtig indsættelse i konflikter.