Al magt til forbrugeren

BANKVÆSEN. For to år siden pakkede Kim Valentin sin kuffert og hoppede på et fly til Strasbourg. Selveste EU-Kommissæren for det indre marked, Michel Barnier, havde indvilget i at mødes for at drøfte Kim Valentins forslag om en smiley-ordning for banker.

Privatrådgiveren fra Fredensborg havde længe tænkt over, hvordan man kunne gøre bankvæsenet mere gennemskueligt for forbrugerne. Han var landet på den ligefremme idé, at Finanstilsynet på baggrund af sine vurderinger af bankernes opførsel kunne udstyre dem med enten en glad eller en sur smiley.

Kort efter mødet med Barnier blev ballonen dog punkteret af en embedsmand fra Kommissionen. »Nu skal du ikke sætte forhåbningerne i vejret – finanslobbyen er magtfuld!« lød budskabet, som Kim Valentin måtte tage med sig hjem til Fredensborg.

Nu kan det godt være, at smiley-ordningen ikke blev til noget i den omgang, og at der røg en del tillid til systemet på samme konto. Men Kim Valentin, der senere har overtaget posten som borgmester i Gribskov Kommune, har ikke lagt sine ambitioner om et mere gennemsigtigt bankvæsen for forbrugeren på hylden. 

Det er mere måden i sig selv

Så nu går livet sin travle gang for Venstre-manden, der udover det politiske tillidshverv finder tid til at fortsætte som partner og økonomisk rådgiver i Finanshuset i Fredensborg og skrive en ugentlig blog om privatøkonomiske forhold på Berlingske Business’ hjemmeside. Og så er han også en af de mest citerede økonomer i Danmark.

Kim Valentin har især blandet sig i den offentlige debat om finanskrisen og er ikke bleg for at kritisere finansverdenens modus operandi op til Lehmann Brothers krakket – og til dels i dag.

»Op gennem 00'erne har man set direktører være fuldstændig ligeglade med deres forretning og kun kigge i egen pengepung« er en af hans hovedpointer.

Som finansiel rådgiver synes Kim Valentin ret beset ikke, at der er noget galt i at tjene penge på bankdrift. Men han så gerne, at det foregik på en anden måde. For eksempel synes han, at bankerne tjener for meget på omkostninger og gebyrer fremfor deres primære forretning.

»Jeg mener, at bankerne skal tage flere risici. Og der mener jeg ikke risici som under finanskrisen, hvor det hele handlede om kortsigtede, gearede investeringer og spekulation i boliger og værdipapirer. Jeg taler om langsigtede strategiske satsninger på udvikling af et samfund eller sektorudvikling.«

Han kunne i øvrigt sagtens se for sig, at man gik tilbage til en opdeling af klassiske udlånsbanker og investeringsbanker. Og adskilte banker fra realkredit igen.

Gennemsigtighed fremfor regulering

Man fristes til at placere Kim Valentin i en bås sammen med de, der ønsker strammere regulering af finansmarkederne. Men det afviser han.

»Jeg ønsker ikke mere regulering. Jeg ønsker bare, at forbrugeren bliver mere oplyst, og at vi derfor laver nogle løsninger, som forbrugeren kan forstå og agere på. Hvis man virkelig vil lave noget om, må man skabe mere gennemsigtighed. Det er det, bankerne er nervøse for. Hvis alle får indsigt i deres opførsel, bliver det pludselig vigtigt for dem at opføre sig ordentligt for at bevare den troværdighed, der er så altafgørende for dem.«

Som led i visionen om mere oplysning har Kim Valentin foreslået, at medierne får fuld indsigt i lobbyisternes kontakt med politikere og embedsmænd. Alle møder skal optages og registreres. Det står i skarp kontrast til holdningen hos Kim Valentins partifæller i EU-Parlamentet, der traditionelt er skeptiske overfor tvungen lobbyregistrering. Men borgmesteren er urokkelig.

»Jeg har beskæftiget mig med den finansielle sektor gennem de sidste 20 år og ved, hvordan den fungerer. Det gældende princip er, at "går den, så går den". Finansverdenen er nok et af de mest magtfulde organer i verden og tjener styrtende med penge. Derfor er vi simpelthen nødt til at have fuld gennemsigtighed,« siger han.

»Finanssektoren har mange flere penge end andre til at ansætte intelligente mennesker til lobbyvirksomhed. Det betyder, at når der er noget godt på vej, så bliver det altid sådan lidt udvandet i løbet af en lovbehandling. Resultatet er, at der aldrig for alvor bliver lavet noget om«.

DONG-sagen

Finanslobbyisme tror han også har sat sit præg på den aktuelle sag om den danske stats salg af DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

»Goldman Sachs var en af hovedaktørerne bag finanskrisen med deres Subprime-lån, og derfor forstår jeg ikke, at man blot fem år senere vælger at lukke dem ind i varmen. Hvorfor har embedsmændene rådgivet politikerne i den retning? Det er der, jeg siger: Nåh okay, det kan være, der er nogle forbindelser, vi ikke kender til,« siger Kim Valentin.

Desværre er det ifølge ham en typisk reaktion ovenpå en krise. Lige siden de første finanskriser for flere hundrede år siden har man lovet en ændring af systemet. Men når det kommer til stykket, så sker der ikke rigtig noget. Og når det går godt igen, så deregulerer man.

Der er jo ikke mange Venstre-folk, der siger det, du siger. Hvad vil det sige for dig at være liberalist?

»Jeg ville da ønske, at man kunne liberalisere finanssektoren. Men det kan man åbenbart ikke. Det kan man i hvert fald ikke, før man har givet den almindelige forbruger friheden tilbage. I den sammenhæng er det jo voldsomt liberalistisk, det jeg siger. Friheden skal gives til forbrugeren, ikke til bankerne. Det handler om at føre ansvaret tilbage til forbrugeren. Og det kan man altså kun gøre ved at tillade fuldstændig indsigt i det, der sker.«