Bankopdeling skiller vandene

EU-Kommissionen nedsatte i 2012 en ekspertgruppe ledet af den finske nationalbankdirektør Erkki Liikanen, der skulle vurdere EU’s banksektor.

Gruppen anbefalede, at almindelig bankdrift som indlån og udlån bliver adskilt fra investeringer, så samfundet bliver skærmet fra konsekvenserne af spekulationsdrevne bankkrak. Det var nemlig den sammenblanding, der medførte behovet for bankpakker i USA, hvor krisen startede.

Skulle de nye danske parlamentarikere blive tvunget til at tage stilling til opdeling af banker, så tegner der sig et klassisk mønster med en borgerlig fløj mod og en centrum-venstrefløj for opdeling – lidt groft sagt.

Forskellige ønsker til regulering

Margrete Auken fra SF er begejstret for bankopdeling. Også Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU er positiv – fordi EU allerede blander sig i, hvordan bankerne er organiseret, siger hun.

Socialdemokraternes Jeppe Kofod er i princippet enig og genkender problematikken. Men han så hellere en løsere model med branddøre mellem bankernes aktiviteter:

»Vi kan godt have begge typer af bankfunktioner i én bankvirksomhed, hvis ikke der er en påvirkning mellem de to. Princippet bør være, at investeringsbankdelene selv skal bære tabet, hvis de går ned, så det ikke skal betales af kunderne eller borgerne i samfundet.«

Selvom Morten Messerschmidt (DF) også går ind for opdelingen, tvivler han på, at det vil komme til at fungere:

»Jeg tror, at bankerne er dygtigere end lovgiverne her, så uanset hvordan man prøver at dele det op, vil bankerne finde en måde at låne penge mellem de to forskellige typer virksomhed. Og derfor vil man ikke nå ret meget med det.«

Borgerlig modstand mod opdeling

Hos de økonomisk borgerlige har forslaget ingen gang på jord.

»Det må være op til bankerne selv at vurdere, hvordan de vil lave deres organisation,« konstaterer Venstres Ulla Tørnæs.

Christina Egelund fra Liberal Alliance og Radikales Morten Helveg har svært ved at se, hvor skellet skal gå mellem almindelig bankdrift og investeringsbanker.

»Vi bør i stedet fortsætte med at stille skrappe krav til bankerne – solvenskrav med mere – for at sikre et velfungerende bankvæsen«, siger Morten Helveg, og det er Bendt Bendtsen (K) enig i:

»Jeg går ind for, at de systemiske banker skal have større polstringskrav end alle de andre. Men jeg er bange for, at en opdeling af banker kommer til at gå ud over dem, der skal låne penge i bankerne – små og mellemstore virksomheder.«

EU-Kommissionen har netop på baggrund af Liikanen-gruppens anbefalinger foreslået at forbyde de største banker at investere for deres egne midler. Det er et væsentligt mindre ambitiøst forslag, end Liikanen-gruppens anbefalinger, men har ikke desto mindre medført store protester fra finanssektoren.

Læs alle politikernes uddybede svar på www.hvaderdinholdning.dk

Læs hele temanummeret af NOTAT: Valgets store spørgsmål del 2