ARTIKLER


Barniers forbløffende forbud

I december kom det frem, at Kommissæren for det indre marked har forbudt sin stab at mødes med banklobbyister indtil videre. Et overrumplende positivt træk. Men hvor dybt stikker det?


Af KENNETH HAAR
3. februar 2014

BANKREGULERING. I sine fire år som EU-kommissær for det indre marked har Michel Barnier indimellem beklaget sig over lobbyisternes metoder. Han er ansvarlig for finansområdet, og er en nøgleperson på alle de reformer af finansregulering, herunder bankregulering, som EU har vedtaget siden finanskrisen, så det er ikke så lidt, Barnier og hans embedsmænd har måttet stå model til i de fire år.

Den 17. december kunne tyske Der Spiegel så skrive, at Barnier simpelthen har forbudt sine embedsmænd at mødes med finanssektorens lobbyister. Forklaringen lyder, at han og hans folk i øjeblikket har skrækkelig travlt med ”følsomme emner” og derfor må frabede sig besøg af bankfolket. Mere præcist arbejder han med de udestående dele af bankunionen, og med et forslag om begrænsninger af bankernes spekulation med almindelige kunders penge.

Altid en åben dør

I betragtning af, hvor meget spillerum finanslobbyen har, og hvor meget det gennem tiden er lykkedes dem at præge de forslag, der er kommet fra Barniers kontor, er det er meget velkomment skridt. Bankerne havde f.eks. held med at præge Kommissærens forslag om reglerne for ”kapitalkrav” – bankreguleringens centrale værktøj – hvor Barniers forslag var ringere end de internationale Basel-retningslinjer og den amerikanske udgave af reglerne. Det har været med til at placere EU som den globale finansregulerings bagtrop.

Bankfolkene har endda sjældent skullet banke på Barniers dør. Typisk har hans embedsværk – Generaldirektoratet for Det Indre Marked (DG MARKT) – sørget for, at de er blevet inddraget i de rådgivningsgrupper, der har ”hjulpet” Kommissæren med at udforme nye forslag.

Men der er undtagelser. Mest markant, så bad han den finske centralbankdirektør Erkki Liikanen om at stille sig i spidsen for en rådgivningsgruppe om ”bankstruktur”, der ikke var domineret af finanssektoren, og resultatet blev – meget sigende – en række kontante anbefalinger om at adskille bankernes investeringsafdelinger fra deres kunders penge.

Grund til begejstring?

Nu er Barniers forslag om bankstruktur på vej, og hans udgangspunkt er Liikanen-gruppens forslag. Og da dette netop er ét af de forslag, han vil beskytte mod bankernes lobbyister, kan man jo gå hen og blive helt optimistisk.

Men ifølge den del af pressen, der følger finanssektoren, er Barnier igen på vej med noget, der ligger under f.eks. det amerikanske ambitionsniveau, og i øvrigt også langt under niveauet i Liikanen rapporten. Financial Times skriver f.eks., at hans forslag er en ”skygge af, hvad det oprindeligt så ud til at blive”.

Lobbyisterne har nemlig allerede været der, ligesom flere regeringer har presset ham på lobbyisternes vegne. Barniers forbud skal derfor mest ses som et krav om lidt arbejdsro inden forslaget lanceres. Det skulle ha’ været indført langt tidligere, hvis han ville have begrænset lobbyisternes magt.