NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU har stor indflydelse på lovgivningen i Danmark og de andre medlemslandene. Men inden for hvilke områder?
Der er fem områder, hvor EU bestemmer det hele. Det vil sige, at de enkelte medlemslande ikke kan føre en egen politik. Og der er 13 områder med ”delt kompetence”, hvilket vil sige, at landene til dels bestemmer selv. Men landene må ikke modvirke beslutninger, der allerede er truffet i EU.
Endelig er der syv områder, hvor landene bestemmer selv, men hvor EU kan støtte og samordne landenes egne beslutninger.
Sådan lyder den nemme forklaring, som man kan læse sig til i Lissabon-traktaten – EU's grundlov og spilleregler. I den virkelige verden er det noget vanskeligere at trække en grænse mellem Unionen og nationen.
Forsvar og finanser
Når EU diskuterer udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og forsvar, fører det sjældent til egentlige beslutninger, fordi alle 28 lande som hovedregel skal være enige. Og alle lande kan nedlægge veto.
Finanspolitik – hvad landene opkræver i skat og hvad de penge bliver brugt til – er formelt set rent nationale anliggender. Men i praksis har EU vedtaget en lang række love som svar på finanskrisen, og de har sat snævre grænser for medlemslandenes finanspolitik.
Formelt og reelt
En af krisebeslutningerne er den såkaldte Finanspagt, som sætter et loft over, hvor mange penge det enkelte land kan tillade sig at afsætte i sin årlige finanslov.
Den har alle EU-lande, undtagen Storbritannien og Tjekkiet, skrevet under på. Finanspagtens regler er i Danmark udformet som en budgetlov, der er vedtaget af de tre regeringspartier plus Venstre og Konservative.
Budgetloven er derfor ikke noget EU har besluttet på Danmarks vegne, men en beslutning truffet af Folketinget om at indføre de samme økonomiske begrænsninger, som det store flertal af de andre EU-lande er blevet enige om.
I praksis sætter EU altså rammerne for dansk økonomisk politik. Formelt er det dog stadig en dansk beslutning.
FAKTA:
Her bestemmer EU alt:
* Toldunionen – told og afgifter for handel med lande udenfor EU
* Konkurrenceregler - hvad virksomheder og myndigheder må og ikke må gøre for at fremme sine egne interesser
* Valutakurser og rente (prisen på penge) for lande med euro
* Fiskeri udenfor en grænse på 12 sømil (22 km) fra kysten
* Handelspolitik – for eksempel frihandelsaftaler med andre regioner og lande.
Her bestemmer EU og medlemslandene sammen:
* Det indre marked – hvordan varer, tjenester, mennesker og kapital (penge) må bevæge sig over grænserne
* Dele af social- og arbejdsmarkedspolitikken
* Regionalpolitik – hjælp til fattige egne
* Landbrug og kystfiskeri
* Miljø
* Forbrugerbeskyttelse
* Transport
* Transeuropæiske net – støtte til gas- og el-ledninger, motorveje, jernbaner mv.
* Energi
* Politiarbejde, strafferet og domstole, asyl og indvandring, civilret (retsregler mellem borgere). Danmark har en undtagelse for det område.
* Dele af sundhedsområdet
* Forskning, teknisk udvikling og rumfart
* Udviklingshjælp og bistand.
Her kan EU støtte, men ikke lovgive:
* Sundhed
* Industri
* Kultur, turisme, uddannelse og sport
* Civilbeskyttelse og myndigheders samarbejde.