"Igen og igen har jeg undervurderet, hvor stærkt det går"

Det er juni 1988. NOTAT har sendt sin 24-årige praktikant fra Journalisthøjskolen til EF-topmøde i Hannover. På mødet bliver det besluttet at nedsætte Delors-komitéen, som skal forberede en fælles EF-valuta.

»Jeg gik til en dansk pressebriefing, hvor Poul Schlüter sagde, at planerne var blevet begravet i et udvalg. I et andet lokale talte den tyske kansler Kohl om en god dag for Europa, fordi man havde vedtaget fællesvalutaen. Så jeg spurgte Lisbeth Kirk (NOTAT’s daværende redaktør, red.) og Jens-Peter Bonde (fra Folkebevægelsen mod EU, red.) som var med til topmødet: Den danske statsminister kan vel ikke sidde der og lyve? Jo, jo. Det sker hele tiden, svarede de.«

”Ikke det bedste ry”

26 år senere, i januar 2014, modtager Ole Ryborg Den Berlingske Fonds journalistpris, nu som Danmarks Radio's EU-korrespondent.

Uffe Ellemann-Jensen, udenrigsminister i regeringen Schlüter, taler ved overrækkelsen om den unge mand på modstanderavisen NOTAT, ”der ikke havde det bedste ry for upartiskhed og journalistisk tilgang”:

»Men jeg husker, hvordan den legendariske ambassadør Gunnar Riberholdt spottede et talent, og tog den unge mand under sine vinger for at lære ham om visioner og sammenhænge i det store, europæiske spil,« sagde Ellemann-Jensen.

Den nu 50-årige korrespondent har selv en lidt anden udlægning af historien:

Udenfor døren

»Hele fundamentet i det, jeg kan, lærte jeg på NOTAT. Og jeg må sige, at jeg har en meget stor respekt for den opgave, som EU-modstanderne stillede sig. Jeg er stolt over det, jeg fik lavet. Dengang benægtede danske politikere, at der var noget som helst om unionsudviklingen, og så var det nemt at spørge politikere i andre lande, hvad de mente. De gik jo ind for det. Jeg ville vise, hvad der virkelig var i gang.«

Det var nu ikke helt let, den første tid i Bruxelles:

»Jeg kom efter Jan Kjærgaard, og blev ikke inviteret med, når (den danske kommissær, red.) Henning Christophersen holdt briefings for den danske presse. De stolede ikke på NOTAT. Der var danskere, både embedsmænd og kolleger, som ikke hilste og bare gik forbi, og man ”glemte” at fortælle mig om briefingerne. Det følte jeg som meget ubehageligt.«

Som barnet i børnehaven

Hvor tog du fejl i det, du skrev?

»Jeg har igen og igen undervurderet, hvor hurtigt det ville gå. Når jeg kigger tilbage, så har det hele udviklet sig mere og langt stærkere, end vi sagde. Næsten alt er blevet til virkelighed, som politisamarbejdet og den fælles flygtningepolitik. Det er vel kun forsvarssamarbejdet, som aldrig rigtig kom i gang. Det satte NATO sig på.«

Den fælles flygtningepolitik er vel forlist?

»Ambitionerne og beslutningerne er der. At det så ikke fungerer i praksis, er en anden sag.«

Efter alle de år, hvad synes du er spændende nu?

»Der er et helt nyt Parlament, og en ny Kommission, hvor Juncker har kastet det hele op i luften. Santer- og Barroso-kommissionerne var som glødkulemotorer, der bare tøffede afsted. Nu bliver det enormt spændende at se, hvad der sker.«

»Det andet er, om det lykkes at få orden på økonomien efter finanskrisen, et tredje er, hvordan EU skal håndtere et Rusland, som ikke længere er partner, og et fjerde er, hvad der sker med UK og EU og...«

Så du er ikke på vej hjem lige foreløbig?

»Hvis man vil have mig væk herfra, må man bære mig. Jeg kan ikke forestille mig at lave noget andet; jeg er lidt som barnet i børnehaven, der ikke vil tage hjem. Næ, her kan jeg plukke rosinerne i kagen. Men muligvis er jeg en smule gal.«

Det er måske nogle gange en fordel?

»Ja!« 

BLÅ BOG: OLE RYBORG

Født 1964 i Vejle.
Journalist på NOTAT 1988-1992.
Efterfølgende på Information, Det Fri Aktuelt, Weekendavisen, Mandag Morgen og Danmarks Radio.
På youtube.com i sangversionen som "Tigerdyret fra Bruxelles" 

Artiklen blev bragt i jubilæumsnummeret "40 år med NOTAT", der udkom 1. oktober 2014