Kommer fagbevægelsen tilbage på lobbysporet?

LOBBYKLUMMEN. I efteråret udkom en bog om den danske lobbybranche. Dem, der hver dag sætter politiske dagsordener, men som hverken har ministerbil, en plads i folketingssalen eller et skrivebord i et ministerium.

I bogen - Lobbyistens lommebog - havde de to forfattere Susanne Hedelund og Peter Mose dedikeret et helt kapitel til fagbevægelsens lobbyvirksomhed. Eller man skulle måske nærmere sige mangel på samme. For bogen beskrev, hvordan de faglige organisationer har tabt terræn igennem de sidste 20 år. Hvordan de stille og roligt er blevet kørt ud på et sidespor, og derfor ikke så ofte bliver hørt på Slotsholmen.

Den samme tendens kan man iagttage på europæisk plan. Under krisen har fagbevægelsen måttet se magtesløse til, mens politikerne har indført den ene økonomiske sanktion efter den anden. Det har man blandt andet kunnet læse om i Ugebrevet Mandag Morgen. Men spørgsmålet er, om ikke den nuværende glødende debat om den frie bevægelighed og europæiske arbejdskraft er en gylden mulighed for igen at få foden indenfor?

Foreløbigt er debatten om velfærdsturisme løbet med al opmærksomheden. Men samtidigt har den været med til at trække de andre væsentlige ting længere op på dagsordenen.

Op på hesten

Om et par måneder er der valg til EU-Parlamentet, og kapløbet om at få sat en dagsorden er sat ind. Den europæiske fagbevægelse har allerede annonceret en stor demonstration den 4. april i Bruxelles. Ifølge fagbevægelsen selv, har den stramme økonomiske politik under krisen tæret hårdt på flere af de sydeuropæiske lande. Og selvfølgelig kommer vi ikke ud af krisen igen, hvis ikke politikerne i Bruxelles begynder at skifte kurs og lempe på reglerne, har det lydt fra den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS.

Den dagsorden har indtil videre ikke slået igennem i hverken EU-Parlamentet eller EU-Kommissionen. Men gennem det seneste halve år har flere økonomiske prognoser vist, at en del af de europæiske lande igen er på rette kurs, og derfor er der måske nu igen overskud til at lytte til, hvad fagbevægelsen har at sige.

Løsninger er god lobbyisme

I lobbybogen skriver Hedelund og Mose, at løsningen på den danske fagbevægelses lobbyretræte netop er: Løsninger. Og mon ikke det igen kan overføres til europæiske plan? Der skal præsenteres konkrete bud på, hvordan vi får skabt flere jobs, hvordan vi tager hånd om dem, der er blevet tabt på gulvet under krisen, og ikke mindst, hvordan vi beskytter den frie bevægelighed uden at gå på kompromis med velfærdsydelserne.

Spørgsmålet er, om det er nu, skuden bliver vendt. Om det er nu, der kommer konkrete bud på en løsning på det europæiske arbejdsmarkeds problemer. Og om det er forslag, politikerne tør lytte til.

For der er hårdt brug for de løsninger. Hvis man har fulgt debatten i både danske og udenlandske medier siden krisens start, er det rimelig klart: Der er ikke rigtig nogen, som ved, hvad vi skal gøre.