Konsekvenser for hvem?

LOBBYKLUMMEN. I starten af juli søsatte EU-Kommissionen en offentlig høring om noget så sexet som en revision af deres retningslinjer for brugen af de såkaldte konsekvensanalyser. Formålet med disse analyser er at forbedre lovgivningen ved at vurdere konsekvenserne af et specifikt lovforslag ud fra økonomiske, sociale og miljømæssige parametre. Det lyder umiddelbart både fornuftigt og vigtigt.

Bundlinje i fokus

Vi spoler tiden tilbage til februar 2010, hvor jeg deltog i et seminar i Europa-Parlamentet. Anledningen var en ny rapport fra University of Bath, der havde undersøgt konsekvensanalysens fødsel tilbage i slut-90’erne ved hjælp af en række nyligt offentliggjorte interne dokumenter fra tobaksgiganten British American Tobacco (BAT).

Forskerne havde fundet beviser på, at BAT, i alliance med bl.a. kemikalieindustrien, havde iværksat en storstilet plan i midt-halvfemserne med det formål at ændre grundlæggende på EU’s politiske proces for at undgå lovgivning, der ville smitte negativt af på bundlinjen.

BAT identificerede brugen af konsekvensanalyser som en oplagt mulighed for indflydelse. Hvis man blot fik EU-Kommissionen til at bruge konsekvensanalyser, der som udgangspunkt favoriserede økonomi over eksempelvis sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse, ville man være nået langt. Derudover ville sådanne analyser også sikre, at virksomhederne blev involveret i lovgivningsprocessen på et meget tidligt stadie.

Pænere facade

Det stod imidlertid hurtigt klart for BAT, at man som tobaksfirma ikke besad tilstrækkelig legitimitet til at skabe så grundlæggende ændringer. Man hyrede derfor den respekterede tænketank European Policy Centre (EPC) til at varetage kampagnen udadtil som det, man på lobbysprog kalder en frontgruppe. Dermed undgik man, at embedsmændene i Bruxelles og de europæiske hovedstæder opdagede, hvem der i virkeligheden stod bag det politiske påvirkningsarbejde.

Planen bar frugt i 1997, hvor man fik skrevet ind i Amsterdam-traktaten, at al væsentlig EU-lovgivning fremover skulle gennem en obligatorisk konsekvensanalyse. Som forskerne kunne dokumentere, blev det efterfølgende beskrevet som en vigtig sejr for firmaet i BAT’s interne dokumenter.

Til gavn for firmaer

Forventningen var, at brugen af sådanne analyser ville tilgodese firmaerne. Hvorvidt det er tilfældet, er straks sværere at bevise – selvom mange af os, der arbejder med EU-politik, har en stærk formodning. Ikke desto mindre konkluderede forskningslederen fra University of Bath, at BAT og andre store virksomheders indflydelse på selve det rammeværk, som al væsentlig lovgivning skal vurderes igennem, stiller seriøse spørgsmålstegn ved EU’s evne til at levere lovgivning, der i tilstrækkelig grad beskytter sundhed og miljø.

I kølvandet på den igangværende høring har EU-Kommissionen forpligtet sig til at levere en opdateret version af retningslinjerne, som senest blev revideret i 2009 – det vil sige efter afsløringen af BAT og deres allieredes snedige lobbyarbejde bag kulisserne. Det er således en oplagt mulighed for EU-Kommissionen til at sørge for, at konsekvensanalyser ikke bliver brugt som en indflydelseskanal for industrien, men til at sikre, at europæisk lovgivning fungerer i overensstemmelse med offentlighedens interesser.