NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Lederartikel bragt i magasinet NOTAT 1. januar 2014.
De fleste har en klar oplevelse af, at EU er vigtig. At det er noget, man bør interesse sig for og vide noget om. Det kræver bestemt en indsats at holde styr på lovgivningsprocesser, magtforhold og persongalleri i det europæiske samarbejde. Men det er helt nødvendigt at gøre forsøget. De beslutninger der træffes i EU, påvirker 500 millioner EU-borgere og former den politiske fremtid for størstedelen af de europæiske lande.
Den 25. maj 2014 er der valg til EU-Parlamentet og kort efter skal en ny EU-Kommission sammensættes. Det giver os en særlig mulighed for at give vores holdning til kende som borgere og vælgere. Og sammensætningen af EU-Parlamentet bliver afgørende for den politiske kurs for Europa.
Hvis vores stemmer skal høres som andet end et ekko af de nationale valg og politiske problemer, er vi som borgere nødt til at vide basale ting om EU. Hvem har magten? Hvordan træffes beslutningerne? Hvad er min mulighed for indflydelse?
Den økonomiske krise, der har plaget EU siden 2009, har medført en lang række nyskabelser siden NOTAT sidste gang (i 2010) satte sig for at forklare EU på kun 16 sider. Lissabontraktaten, der er den seneste version af EU’s grundlov, var lige trådt i kraft og gav EU-Parlamentet meget mere magt end tidligere. Men måske kun på papiret.
De sidste tre år har EU fået en lang række nye muligheder for indflydelse på medlemslandenes økonomiske politik og finanspolitik. Finansloven, pensionsalderen, lønninger for offentligt ansatte og kommunale budgetter er områder, hvor EU-beslutninger nu sætter rammerne for politikken.
Beslutningen om at give EU disse nye muligheder er truffet af regeringerne i medlemslandene - uden om EU-Parlamentet. Tysklands Kansler Angela Merkel har vist sig som en helt afgørende magtfaktor i EU. Det giver en række politiske og demokratiske udfordringer, hvis det store medlemsland får mere magt på bekostning af de folkevalgte i EU-Parlamentet.
Efterhånden som flere og flere beslutninger bliver truffet i EU, er der også en risiko for, at folk bliver underlagt beslutninger, de ikke har haft medindflydelse på. Grækere, italienere og spaniere har mærket konsekvenserne af EU’s sparepolitik og er gået på gaden i protest. Hvordan sikrer vi fremover et demokrati, hvor dem der bliver berørt af beslutningerne, også bliver inddraget og hørt i processen?
De seneste tre år har kun gjort det endnu vigtigere at få styr på, hvordan EU fungerer.
I dette temanummer tilbyder vi derfor en kort og klar oversigt over EU’s institutioner og beslutningsproces. Vi giver dig et overblik over hvor, hvor meget og hvem, der bestemmer i EU. Og hvordan det foregår. Magasinet indeholder også en gennemgang af EU’s udvikling efter krisen, et interview med Danmarks europaminister Nick Hækkerup og lidt om EU’s historie.
Vi håber, at dette overordnede billede af, hvad EU er, og hvordan det fungerer, kan være en hjælp i debatten om, hvad det er for et EU, og hvad det er for et demokrati vi vil have.