NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Mindre IT-virksomheder og open-source-miljøet frygter, at en fælles patentdomstol vil medføre softwarepatenter ad bagvejen, selvom de i dag er forbudte.
"SOFTWAREPATENTER er skadelige, fordi de kan forhindre udvikling".
Så klart kan det siges ifølge Niels Bertelsen, formand for fagforbundet PROSA, der frygter, at en europæisk patentdomstol vil medføre en lind strøm af softwarepatenter. Han bakkes op af Niels Elgaard Larsen, bestyrelsesformand for IT-politisk forening. Larsen peger på, at det grundlæggende problem for små IT-virksomheder er, at patenter egentlig er monopoler på idéer:
»Selv begrænsede softwareprojekter sammenstykker jo tusindvis af idéer, så med ét produkt kan man krænke tusindvis af patenter«.
Han hævder, at det bliver næsten umuligt at skrive nogen form for kode til software uden potentielt at krænke et softwarepatent, hvis de bliver indført i EU, som de er i USA. F.eks. estimerede Google i 2011, at en smartphone kan indeholde op til 250.000 patentkrav på basis af amerikansk lov.
Multinationale selskaber, der ofte ejer tusindvis af patenter, har længe været fortalere for at sprede software-patenter til hele verden.
IT-folk: domstolen vil bakke op om EPO’s softwarepatenter
Softwarepatenter er ikke tilladte ifølge Den Europæiske Patentkonvention (EPK), som Danmark har ratificeret. Men både Bertelsen og Larsen er enige om, at Det Europæiske Patentkontor (EPO) alligevel løbende har godkendt 40-50.000 patenter, som ifølge dem må betegnes som enten softwarepatenter eller patenter af ”softwarelignende karakter”.
Samtidig peger de på, at disse dog ikke har været prøvet ved en dansk domstol og dermed ikke har retsgyldighed her i landet, fordi Danmark har en anden definition. Men de to forudser, at den europæiske patentdomstol i fremtiden i sine domme vil læne sig op af EPO som den udstedende myndighed.
De små IT-virksomheder og IT-udvikleres repræsentanter frygter altså, at EPO’s nuværende opfattelse af, hvad der kan patenteres, vil blive gældende praksis i fremtiden – kort sagt, at der vil komme et væld af softwarepatenter.
Uenighed om definition
Kernen i slagsmålet er definitionen på software. Ifølge Den Europæiske Patentkonventions artikel 52 kan computerprogrammer – altså software – ikke patenteres. Men EPKs formulering åbner indirekte op for softwarepatenter ifølge PROSAs Niels Bertelsen:
»Det står i lovgivningen, at man ikke kan patentere software ”som sådan”, men EPO mener, man kan gøre det, hvis der er en form for fysisk anordning forbundet med softwaren. Det vil sige, at hvis en opfindelse involverer en computer, så mener EPO, at man godt kan patentere softwaredelen«.
Og problemet i EPOs fortolkning er ifølge Bertelsen, at kontoret opfatter, hvad computeren gør i al almindelighed, som ”tekniske effekter”:
»Der kan f.eks. være tale om et disc-drev eller noget i den stil, hvor EPO siger: ”hvis der er et eller andet, der bevæger sig, så er det også i orden at patentere”. Men det er jo bare den almindelige funktionalitet i en computer og giver ikke nogen yderligere teknisk effekt«.
Han peger på, at EPO har udstedt patenter på faneblade til hjemmesider og en række andre almindelige funktioner. Disse opfindelser har efter Bertelsen og Larsens mening ikke nogen teknisk karakter overhovedet, men er ren software. Spørgsmålet er, om en fremtidig domstol vil fortolke situationen på samme måde.