Ministerrådet trodser EU-dom

Ministerrådet har i snart et halvt år vredet og vendt sig over en dom fra EU-Domstolen, dog uden at ændre på sine rutiner, og uden at ville vise, hvilke alternativer man overvejer for at efterkomme dommen.

Ifølge EU-domstolens afgørelse fra oktober sidste år har vi som borgere ret til at vide, hvad medlemslandene mener om aktuelle lovforslag, inden de endelige beslutninger er truffet. Ministerrådet har hidtil slettet nationsbetegnelserne i dokumenter fra forhandlingerne i rådets mange arbejdsgrupper.

Motiveringen har været, at det ville forstyrre og forsinke beslutningsprocessen, hvis de der forhandler bliver udsat for påtrykninger og indflydelse udefra.

Det holdt bare ikke i byretten - nærmere bestemt i EU-Domstolen i Luxembourg.

Beskyttelse af beslutningsprocessen er ikke et acceptabelt argument for hemmeligholdelse, slog Domstolen fast. Borgerne er fuldt i stand til at forstå, at man kan blive nødt at indgå kompromiser i forhandlinger, sagde Domstolen.

Seks lande for
Men mere end fem måneder senere er intet ændret ved Ministerrådets praksis. Og embedsmændene i rådets sekretariat nægtede i første omgang at udlevere det centrale arbejdsdokument i sagen.

Den afvisning blev anket, men et stort flertal i Ministerrådet stod fast: Hvis det blev kendt, hvilke alternativer EU-ambassadørerne diskuterer, ville de få store problemer med at nå frem til et resultat.

At lige netop den undskyldning er blevet underkendt af Domstolen, og hemmeligholdelse af, hvordan man vil efterkomme en dom om åbenhed, virkede en anelse "kafkask" og gjorde ikke indtryk på flertallet.

Dog stemte seks medlemslande for at udlevere det centrale dokument: Danmark, Estland, Slovenien, Holland, Finland og Sverige.

Udlevere eller slette
Da den første begæring om aktindsigt blev kendt, publicerede rettighedsorganisationen Statewatch en lækket version af det efterspurgte dokument (se link nedenfor).

Her fremgår det, at Ministerrådet har diskuteret to forskellige muligheder:

Enten efterkommer man dommen og gør rede for, hvilket eksempel Frankrig mener om en ny miljølov som forhandles i rådet, eller også må man ophøre at skrive ned hvad det enkelte lande har sagt i forhandlingerne.

Med tanke på at de fleste lovforslag forhandles i flere år vil det mildt sagt være noget upraktisk ikke at notere de så kaldte nationale positioner under rejsens gang.

Det taler for at Ministerrådet i sidste ende bliver nødt til at efterkomme EU-Domstolens afgørelse - hvis man ikke helt åbent vælger at trodse domstolen i Luxembourg, eller finder en smutvej.

Udenom registret
Organisationen Statewatch har netop vist hvordan Ministerrådet i mange år har holdt klassificerede dokumenter udenfor sit åbne register, og forhindret en reel indsyn i EU's lovgivningsproces ved brug af det "effektivitetsargument" (beskyttelse af lovgivningsprocessen) som domstolen underkendte i oktober sidste år.

Efter Ministerrådets dobbelte afvisning af aktindsigt, og da det ser ud til at rådet trækker ud på at forholde sig til EU-domstolens beslutning er EU's Ombudsman Emily O'Reilly blevet bedt om at gå ind i sagen.

Ombudsmanden har ikke beføjelser at omstøde andre EU-institutioners beslutninger, men har i flere tilfælde påvirket andre institutioner i at efterkomme krav fra borgere og interesseorganisationer.

Emily O'Reilly tiltrådte som Ombudsman i oktober sidste år efter ti år som ombudsmand of informationskommissær i Irland.

Læs også:

ARTIKEL PÅ ENGELSK MED LINKS TIL DOMEN OG DET LÆKKEDE DOKUMENT

STATEWATCH ANALYSE AF HEMMELIGHOLDTE DOKUMENTER