NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvis Elisabeta Dano har ret til 2.918 kroner pr. måned i kontanthjælp, bryder den tyske velfærdsstat sammen. Hvis hun ikke har, trues arbejdskraftens frie bevægelighed.
En smule overdrivelse fremmer måske forståelsen. Fronterne er i hvert fald trukket skarpt op. Horst Seehofe, formand for det konservative CSU, har udtrykkeligt bedt EU blande sig udenom, mens EU-kommissær Lászó Andor anklager ”skrupelløse politikere” for populisme.
Det er en afgørelse ved ”socialgericht”, en socialretslig domstol i Leipzig, som har sat diskussionen på spidsen, selvom afgørelsen handler om et beskedent beløb, og muligvis kun vedrører et lille antal mennesker.
Det er nu op til EU-Domstolen i Luxembourg at afgøre, om Tyskland har brudt EU-lovgivningen ved at nægte den 24-årige rumæner Elisabeta Dano og hendes femårige søn Florian kontanthjælp.
»Sagen er vigtig, fordi den kan komme til at udvide begrebet om fri bevægelighed,« siger Bent Greve, professor i socialvidenskab ved Roskilde Universitet.
Væk med automatik
Elisabeta Dano har aldrig arbejdet i Tyskland, og har heller ikke søgt arbejde dér. Derfor har hun ikke ret til boligstøtte, børnepenge eller den laveste tyske kontanthjælp på 2.918 danske kroner (391 euro) pr. måned, mener socialretten i Leipzig. Tyskland har ikke pligt til at udbetale kontanthjælp til enhver EU-borger i landet.
Det har Elisabeta Dano bedt EU-Domstolen tage stilling til.
EU-Kommissionen mener, at Elisabeta Dano måske nok har ret til tysk kontanthjælp, noget man udvikler et argument for i en 40-siders indstilling til EU-domstolen.
Rapporten er ikke offentlig, men EU-Kommissionens talsmand Jonathan Todd fremhæver overfor NOTAT Kommissionens centrale argument i sagen:
”Enhver sag skal vurderes på sine egne betingelser på baggrund af en overgribende vurdering af alle relevante fakta og omstændigheder, det er det, vi påpeger.”
Elisabeta Dano har måske ikke ret til kontanthjælp, men som EU-borger kan hun ikke afvises, alene fordi hun er uden arbejde.
Fast bopæl måske godt nok
For Elisabeta Dano har boet hos sin søster i Leipzig siden 2010. Hun har derfor muligvis ”fast bopæl” i byen, og så er der måske ingen vej udenom.
»For at få ret til sociale ydelser i et andet EU-land skal man enten være arbejdstager, et nært familiemedlem eller have fast bopæl,« påpeger kommissionstalsmanden Jonathan Todd.
Det er et argument, som professor Bent Greve hæfter sig ved:
»Begrebet fri bevægelighed har historisk været knyttet til vandrende arbejdstagere. Nu siger man så, at fordi kvinden har boet hos et familiemedlem, så opfylder hun kriteriet, selvom hun ikke selv har været arbejdstager.«
Et spørgsmål om tid
Tidsskriftet Der Spiegel skriver, at Tyskland har en dårlig sag, fordi man ikke tidligere har reageret imod udvidelsen af begrebet arbejdstager, og særligt fordi dagpengereformen, kendt som Hartz IV, i 2005 blev registreret som en gennemførelse af EU's forordning om vandrende arbejdstagere.
»På den måde har Tyskland berøvet sig selv alle undskyldninger. Det er kun et spørgsmål om tid, inden EU-Domstolen afskaffer den automatiske undtagelse for kontanthjælp til EU-borgere,« siger Thorsten Kingreen, professor i socialret ved universitetet i Regensburg til Der Spiegel.