Skovmands notater

Ved det sidste valg til EU-Parlamentet skulle tyske partier have mindst 3 procent af stemmerne for at blive repræsenteret. Men det er ulovligt, siger den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe.

Med stemmerne 5 mod 3 fastslog domstolen den 26. februar 2014, at alle partier skal have lige muligheder ved valget, og at partierne kan komme ind i Parlamentet, blot de får, hvad der svarer til ét mandat, oplyser Jyllands-Posten den 27.2.2014 i artiklen »Tyskland åbner sluserne til EU-valg«.

Domstolen siger, at en spærregrænse kun kan opretholdes, hvis der er vægtige grunde til det, for eksempel at et parlament kan få svært ved at fungere, hvis der kommer for mange små partier ind. Dette omfatter først og fremmest den tyske forbundsdag, men også valgene til delstaternes landdage.

Flensborg Avis skønner, at man med udgangspunkt i valgresultatet i 2009 kan regne med, at yderligere 8 partier vil kunne få pladser i Parlamentet. I dag gælder det kun Socialdemokraterne, CDU/CSU, FDP, De Grønne og Die Linke.

EU overvåger ikke længere Danmark
EU-Kommissionen har meddelt, at den danske økonomi nu er så god, at den ikke længere vil være under overvågning af EU. Det oplyses i Jyllands-Posten for 6. marts 2014 i artiklen »Danmark får et skulderklap fra EU«.

Det sker på baggrund af, at den danske regering har meddelt, at det offentlige underskud i 2013 kun vil være på 1,3 procent af bruttonationalproduktet, hvor EU's grænse ligger på 3 procent. Den har også oplyst, at det såkaldte strukturelle underskud vil være 1,5 procent lavere end ved sidste EU-vurdering.

Bladet oplyser, at Sverige og Tyskland fortsat vil være under overvågning af EU. Ikke fordi de slås med underskud, men fordi de har et unaturligt højt overskud på betalingsbalancen. Et sådant overskud kan nemlig være til skade for de lande, der har underskud på deres betalingsbalance.

Schweiz begrænser indvandring

Søndag den 9. februar 2014 stemte 50,3 procent af de schweiziske vælgere for, at man skal genindføre kvoter for indvandring og dermed ophæve den aftale om fri adgang for EU-borgere, som man indgik i 2002 med EU, og som fik virkning fra 2007. Det oplyser Politiken 10. februar 2014 i artiklen »I Schweiz går grænsebommene ned for indvandring fra resten af Europa«.

Baggrunden for folkeafstemningen er, at 23 procent af den schweiziske befolkning er udlændinge, og at andelen hele tiden vokser. Samtidig rejser et stort antal italienere og tyskere over grænsen for at arbejde i Schweiz.

Folkeafstemningen har ikke taget stilling til, hvor store kvoterne i fremtiden skal være. Det skal regeringen afgøre, og kvoternes størrelse skal forhandles med EU. Men afgørelsen er kommet som et chok for de ledende folk i EU. Man frygter først og fremmest, at afstemningen i Schweiz vil smitte af i især Storbritannien, hvor statsminister David Cameron er under stærkt pres for at få begrænset indvandringen fra især de østeuropæiske lande.

Og også i lande som Frankrig og Italien arbejder stærke kræfter for at begrænse indvandringen. Det oplyser det tyske ugeblad Der Spiegel 17.2.2014 i artiklen »Das Schweizer Virus«.

USA's patentlove er for slappe

Sagsanlæg om patenter kostede i 2011 amerikanske firmaer 29 milliarder dollars (over 150 milliarder kroner). Det oplyser det britiske ugeblad »The Economist« 8. marts 2014 i artiklen »Stalking trolls«.

»Patenttrolde« er det populære navn for de firmaer, der på et løsagtigt grundlag får godkendt patenter, og som derefter sender opkrævninger ud til firmaer, som efter deres opfattelse har krænket disse patenter. Patenttroldende ville næppe vinde, hvis det kom til en retssag, men de fleste firmaer foretrækker at betale frem for at have besværet og udgifterne ved at lade sagen komme for retten.

Efter bladets opfattelse skyldes problemet, at det amerikanske patentkontor USPTO er alt for villig til at godkende patenter, der i virkeligheden burde være afvist. Det gælder især patenter inden for elektronisk software. Man godkender patenter, der reelt ingen ny værdi har. Og den amerikanske appeldomstol Federal Circuit har ikke gjort nok for at bremse denne praksis.

Nu ser det dog ud til, at der kommer til at ske forandringer. Den amerikanske højesteret forventes i juli at tage stilling til et program for finansielle transaktioner i en bank - en sag, der hedder Alice v. CLS Bank. En afgørelse herfra kan muligvis betyde en afgørende indskrænkning af patenttroldenes virksomhed.

Svinepest rammer danske landmænd

Svinepest i Litauen og Polen rammer danske landmænd hårdt. Det oplyser Jyllands-Posten den 26. februar 2014 i artiklen »Frygtet sygdom udløser store tab i landbruget«.

Selv om de danske svin ikke er ramt af sygdommen, betyder EU's regler med fri bevægelighed for husdyr, at Rusland har indstillet al indførsel af svinekød fra EU. Det betyder i første omgang, at danske landmænd mister en eksport på omkring 2,5 milliarder kroner til de russiske forbrugere. Men i virkeligheden bliver tabet endnu større. For når det russiske marked forsvinder, vil det øgede udbud i EU-landene betyder, at der kommer prisfald på svinekød.

De danske slagterier har foreløbig sænket afregningen til landmændene med 50 øre pr. kilo, hvilket udelukkende begrundes med svinepesten. Det koster svinebønderne 30 millioner kroner om ugen, og i virkeligheden er tabet højere. Indtil svinepesten kom, så alt ud til, at priserne ville stige med omkring en krone pr. kilo, vurderer chefkonsulent Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer.

Prisfaldet er særlig alvorligt, fordi det kommer ovenpå et år, hvor landmændene i gennemsnit tabte 35 kroner pr. produceret slagtesvin. Som forholdene er i dag, kan grisene ikke engang betale foderet, siger Henrik Mortensen, der er formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter.