NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der er opbrud i spansk politik. De to store centrumpartier, som har styret landet siden 1977, mistede tilsammen over fem millioner stemmer. Til gengæld fandt den spanske protestbevægelse vej til EU-Parlamentet.
Op til valget viste flere meningsmålinger, at det konservative Partido Popular (PP) og det socialdemokratiske PSOE som sædvanligt ville få størstedelen af stemmerne (65 pct.). Men sådan skulle det ikke gå. De to centrumpartier, som skiftevis har ledet landet siden enden på Franco’s diktatur i midt-1970'erne, landede samlet set på under halvdelen af stemmerne.
At seks års dyb økonomisk krise har sat sine spor i befolkningen, var tydeligt på valgresultatet. Fem mandater endte hos protestpartiet Podemos (”Vi kan”), der kun har eksisteret siden marts. På ganske kort tid er det således lykkedes partilederen Pablo Iglesias, som er professor i statskundskab, aktivist og tidligere medlem af det kommunistiske parti, at rykke godt og grundigt ved strukturerne i spansk politik.
Trods et meget begrænset budget og med en benhård kampagne via sociale medier har Podemos nået vælgerne med mærkesager som reduceret arbejdstid, en nedsættelse af pensionsalderen til 60 år og en ophævelse af Lissabon-traktaten.
En formaliseret bevægelse
Podemos formaliserer i virkeligheden de krav, som den spanske protestbevægelse Indignados (15M) stillede i foråret 2011. En bevægelse, som Susana Aguilar, der er professor i statkundskab og sociologi på Universidad Complutense i Madrid, ikke tror er død. Den lurer stadig under overfladen.
»De ved ikke præcis, hvad de vil være, og de har en konstant debat om, hvad de skal være og hvor, de skal være,« siger hun til NOTAT.
»Unge spaniere er klar over, at deres forhold bliver dårligere end deres forældres var. De bliver nødt til at leve med usikre jobs og meget lav løn. Det bliver sværere for dem at købe hus, og de vil blive tvunget til at betale for sociale sikringsordninger, hvis de ikke gør noget. Utilfredsheden er ikke anekdotisk. De ser en strukturel forandring. De har uddannelse og informationsmæssige ressourcer. De vil ikke finde sig i det,« siger hun.
Også socialistpartiet Izquierda Unida (Forenede Venstre) havde et forrygende valg med fire nye mandater. Både Izquierda Unida og Podemos vil sætte sig i Parlamentets venstrefløjsgruppe, GUE/NGL.