NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Svært at afskaffe den retslige undtagelse
Et stort flertal i Folketinget ønsker at afskaffe den retslige undtagelse, som blev vedtaget i forbindelse med folkeafstemningen om Maastricht og Edinburgh-aftalerne i 1993.
Af Sven Skovmand
19. december 2014
Men afskaffelsen kan give vanskeligheder. Det skriver Politiken mandag den 8. december i artiklen »Dansk retsvæsen halter efter EU«.
EU har nemlig i de senere år vedtaget en lang række bestemmelser, der ved en afskaffelse af den retslige undtagelse skal indarbejdes i dansk lovgivning. Og flere bestemmelser er på vej, hvad der bekymrer både Rigsadvokaten og regeringens jurister, EU-reglerne begrundes med hensynet til borgerne, og mange forsvarsadvokater vil uden tvivl være glade for dem.
Det gælder blandt andet en regel om, at en person, der er mistænkt for en forbrydelse, skal have ret til en advokat, der skal kunne deltage i alle afhøringer og retsmøder.
Der stilles også strengere krav til tolkning og oversættelse af alle vigtige dokumenter, hvad der strider mod de hidtidige danske regler og den praksis, man har fulgt.
Da der samtidig synes at være en stærk modstand mod helt at afskaffe den retslige undtagelse, vil tilhængerne af en afskaffelse nok nøjes med i første omgang at afskaffe den del af den retslige undtagelse, der vedrører samarbejdet i Europol.
De styrkes af en meningsmåling, som er udført af Gallup på vegne af tænketanken NYAgenda og EUD. Den viser, at 64 procent af vælgerne går imod, at vi skal afskaffe den retslige undtagelse i sin helhed. Derimod er der uenighed, når talen er om Europol. 44 procent går ind for, at vi skal tilslutte os, mens 34 procent er imod. Hele 22 procent svarer dog ved ikke, så det er ikke givet, at en isoleret afstemning om Europol vil føre til et ja.
EU har nemlig i de senere år vedtaget en lang række bestemmelser, der ved en afskaffelse af den retslige undtagelse skal indarbejdes i dansk lovgivning. Og flere bestemmelser er på vej, hvad der bekymrer både Rigsadvokaten og regeringens jurister, EU-reglerne begrundes med hensynet til borgerne, og mange forsvarsadvokater vil uden tvivl være glade for dem.
Det gælder blandt andet en regel om, at en person, der er mistænkt for en forbrydelse, skal have ret til en advokat, der skal kunne deltage i alle afhøringer og retsmøder.
Der stilles også strengere krav til tolkning og oversættelse af alle vigtige dokumenter, hvad der strider mod de hidtidige danske regler og den praksis, man har fulgt.
Da der samtidig synes at være en stærk modstand mod helt at afskaffe den retslige undtagelse, vil tilhængerne af en afskaffelse nok nøjes med i første omgang at afskaffe den del af den retslige undtagelse, der vedrører samarbejdet i Europol.
De styrkes af en meningsmåling, som er udført af Gallup på vegne af tænketanken NYAgenda og EUD. Den viser, at 64 procent af vælgerne går imod, at vi skal afskaffe den retslige undtagelse i sin helhed. Derimod er der uenighed, når talen er om Europol. 44 procent går ind for, at vi skal tilslutte os, mens 34 procent er imod. Hele 22 procent svarer dog ved ikke, så det er ikke givet, at en isoleret afstemning om Europol vil føre til et ja.