To verdenskrige forvandlede Østeuropa

EUROPAKORT. Et kort fra 1914 over Europa ville se helt anderledes ud end i dag. Polen fandtes slet ikke. Tyskland havde nemlig magten i landets vestlige del, Rusland i den østlige, og Østrig-Ungarn i den sydlige del.

Finland, Estland, Letland og Litauen var en del af det russiske rige, mens slovenerne og tjekkerne var under Østrig, og kroaterne og slovakkerne hørte under Ungarn, der også rådede over det meste af Rumænien.

De store afståelser

Første Verdenskrig lavede helt om på disse forhold. Rusland blev tvunget til at afstå Finland, de baltiske lande, det østlige Polen, Ukraine og Hviderusland.

Tyskland måtte opgive den vestlige del af Polen og fik det daværende Østpreussen skilt fra det øvrige Tyskland af »den polske korridor«, der forbandt Polen med Østersøen.

Østrig mistede det sydlige Polen samt Slovenien og Tjekkiet. Det sidste område blev lagt sammen med Slovakiet, som Ungarn blev tvunget til at afstå sammen med Kroatien og det centrale og nordlige Rumænien.

De sejrende magter havde under krigen lovet frihed til Europas mindretal. Det kunne bidrage til at svække moralen i Østrig-Ungarns hære. Vilkårene for fredsslutningen var derfor hårde for Østrig-Ungarn, hvilket især ungarske politikere har spillet på helt op til i dag.

Der opstod nye mindretal

Resultaterne af Første Verdenskrigs ændringer var da heller ikke så lykkelige, som mange havde forestillet sig. For i de nye stater var der også mindretal.

Det gjaldt således Polen, som erobrede store områder i det nuværende Litauen, Hviderusland og Ukraine, hvad der skabte skæbnesvanger spænding mellem Polen og Sovjetunionen.

I Tjekkoslovakiets randbjerge – Sudeterne – levede tre millioner tyskere, som højlydt krævede tilslutning til Tyskland.

Rumænerne, der længe havde været undertrykt af ungarerne, undertrykte nu selv de store ungarske mindretal i landet. Og i det nye Jugoslavien følte slovener og kroater sig undertrykt af det serbiske flertal.

Årene under Sovjetunionen

Anden Verdenskrig ryddede endnu mere op i forholdene.

Polen blev genskabt, men blev rykket mod vest, idet landet måtte afstå de litauiske, ukrainske og hviderussiske områder til Sovjetunionen. De polske befolkninger herfra blev også tvangsflyttet mod vest.

Til gengæld fik Polen halvdelen af Østpreussen og det rent tyske Schlesien. Her som i Tjekkoslovakiet blev den tyske befolkning – omkring 12 millioner mennesker – fordrevet til det vestlige Tyskland. Polen, der før krigen var multietnisk med jøder, hviderussere, ukrainere, litauere, tyskere og polakker, bestod efter krigen stort set kun af etniske polakker.

Samtidig fik Sovjetunionen kolossal magt. Man indlemmede de baltiske lande og det østlige Polen og fik samtidig fuld kontrol over alle de lande, der lå øst for "Jerntæppet" – herunder det østlige Tyskland, DDR. De fik alle kommunistiske regeringer, som adlød Moskva.

Da landene blev frie

I længden kunne Sovjetunionen ikke opretholde sin magt. I årene efter 1989 blev landene frie, Øst- og Vesttyskland blev genforenet og Sovjetunionen brød sammen efter et mislykket militært kup. Herefter blev Estland, Letland og Litauen selvstændige lande sammen med Ukraine, Hviderusland og Moldavien.

De central- og østeuropæiske lande var utrygge ved Rusland, hvilket betød, at det var manges udenrigspolitiske topprioritet at blive medlem af NATO og EU. Tre af landene kom med i NATO i marts 1999, yderligere syv i marts 2004. Herefter optog EU otte af landene i maj 2004 og siden to i 2007.

Især NATO-medlemskabet har skærpet forholdet til Rusland, der opfatter NATO som en angrebspagt, rettet mod Rusland.