"Verdens mest åbne forhandlinger"

LOBBYKLUMMEN. Da EU-kommissæren for handel Karel de Gucht i februar besøgte Danmark, kom han uopfordret ind på et af de emner, der har været i centrum for debatten om forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA: Hemmelighedskræmmeriet.

Det fordækte spil betyder, at offentligheden kun kan få en smule indblik i, hvad der foregår, hvis uidentificerede gerningsmænd og -kvinder lækker hemmelige dokumenter om EU’s ønsker til en aftale.

Den offentlige kritik af hemmelighedskræmmeriet rammer et ømt punkt, så kommissær de Gucht gør sig en del anstrengelser for at mane den i jorden.

»Åbenheden omkring forhandlingerne er på et historisk niveau«, proklamerede den belgiske EU-mand stolt til en velbesøgt konference arrangeret af Udenrigsministeriet.

Set fra min arbejdsplads i lobbyovervågnings-organisationen Corporate Europe Observatory (CEO) er det en mystisk udmelding. Vi har simpelthen ingen anelse om, hvad det er for en åbenhed, han snakker om. Vi oplever ikke noget tiltag til åbenhed, der er værd at snakke om. Det kniber lige så meget med den, som det har gjort hele tiden. Med undtagelse af åbenheden over for erhvervslivet. Der er der vist ingen smalle steder.

Invitation til erhvervslivet

I forløbet op til vedtagelsen af EU’s (hemmelige) forhandlingsmandat holdt Kommissionen 119 møder med repræsentanter for erhvervslivet, angiveligt for at få mere at vide om, hvad erhvervslivet vil have ud af det hele. Så CEO ansøgte for måneder tilbage Kommissionen om aktindsigt for at få at vide, hvad der blev sagt på møderne, og hvilke dokumenter, der blev udvekslet. Det fik vi ikke meget ud af. Efter ti måneders ventetid fik vi dokumenter fra 44 møder, altså omtrent en tredjedel af det samlede tal, og af de 44 dokumenter var 39 kraftigt censurerede.

Den oplevelse blev nu alligevel overgået i marts, da vi fik svar på en anmodning om dokumenter vedrørende det såkaldte ”High Level Regulatory Cooperation Forum” (HLRCF). Det er et officielt samarbejde mellem EU og USA om ”regulering”. Det vil sige om fødevarestandarder, godkendelse af kemikalier og meget mere.

Tanken er, at HLRCF skal blive til et ambitiøst samarbejdsprojekt, hvor myndigheder på begge sider af Atlanten i fællesskab laver en plan for fælles regler. Det er hård kost for de, der frygter amerikanske standarder for kemikalier eller GMO i Europa. Særligt fordi EU’s planer for samarbejdet er udviklet i tæt samarbejde med to store erhvervslobby-organisationer, Business-Europe og US Chamber of Commerce.

Blandt andet derfor ville vi gerne vide mere om det seneste store møde i HLRCF, men Kommissionen måtte melde pas. Den offentlige del af det seneste møde stod det private foretagende US Chamber of Commerce for, og Kommissionen havde ikke de efterspurgte dokumenter. Dem måtte vi bede handelskammeret om, lød svaret. Og så er det først, det bliver rigtig svært at bane vejen for åbenhed. u

Klummeskribenten Kenneth Haar er researcher i Corporate Europe Observatory, der fungerer som vagthund overfor lobbyisme i Bruxelles.