Alternativet: Lad os afgive suverænitet for medindflydelse

Rasmus Nordqvist, I anbefaler et ja, men I er ikke med i gruppen af aftalepartier. Hvordan hænger det sammen?

»Vi synes, det er en dårlig aftale, de har lavet af flere grunde. For det første er flygtninge og asylpolitikken helt afgørende. Vi synes, det er fuldstændig galimatias, at vi går ind og ser på denne her tilvalgsordning uden at tage et af de mest presserende spørgsmål med. Og det er et spørgsmål, som er meget vigtigt for os, for vi tror ikke på, at noget land i Europa eller verden kan klare de her flygtningeudfordringer, vi står overfor alene.

Den anden grund er, at der er noget udemokratisk i den aftale, som handler om, at ja-partierne har givet hinanden håndslag. Jeg synes, det er fint nok at udvælge 22 retsakter, men de har også lavet en aftale om at give hinanden veto. De skal være enige, hvis nogle af de andre retsakter skal flyttes over. Det er altså ikke den måde, man skal lave politik på. Vi synes, det er ugennemsigtigt, også de forhandlinger, der foregik omkring aftalen. Alle de analyser de har fået lavet omkring det. Det er simpelthen for ugennemsigtigt til, at vi vil sidde med i den gruppe.«

Det var to store kritikpunkter. Så hvorfor siger I så ja?

»At vi så alligevel siger ja, er fordi, vi har den holdning, at man godt kan afskaffe retsforbeholdet. Vi kommer til at give slip på vores selvbestemmelse i Danmark mod at få medindflydelse i EU. Så vi siger, at det her er et skridt i den rigtige retning. Men vi synes ikke, at den her aftale er god nok. Vi så gerne, at man havde sat hele retsforbeholdet til afstemning med alle retsakter.«

I støtter ikke op om den tilvalgsordning, som kommer, så jeres løsning er at opfordre til flere folkeafstemninger?

»Ja, eller til bredere beslutninger i Folketinget«

Men det vil vel være svært at få Dansk Folkeparti og Enhedslisten med på den?

»Parlamentariske situationer forandrer sig. De partier, vi snakker om, der laver den her aftale, var betydeligt større før valget, end de er i dag. Så det var jo en langt større gruppe i Folketinget, end de er i dag. Der sker hele tiden ting i en parlamentarisk situation. Altså en tilvalgsordning kan jo være god, men hvordan man vælger at bruge den tilvalgsordning kan være problematisk.«

Bare for at være helt sikker - I vil gerne have alle retsakter, de 22 plus de 10 fravalgte og de 18 omkring asyl- og udlændingepolitikken, til afstemning? Der er ikke noget, som I synes er overflødigt?

»Der er jo en masse af det, hvor dansk lovgivning allerede kommer ind og svarer eller er på niveau med det. Men det, det handler om, er det politiske spørgsmål. Og det er spørgsmålet om, hvorvidt vi deltager i det politiske samarbejde eller ej.«

Og det er ok så at afgive suverænitet for at få medindflydelse?

»Ja, for vi afgiver suverænitet i forhold til det, vi sidder og gør her (på Christiansborg, red.), men vi får medindflydelse på den europæiske dagsorden; hvordan vi udvikler retssikkerhed og så videre på europæisk plan. Og det vil vi gerne være med til. Der er ting, vi synes giver mening, og specielt fordi vi synes, at de her retsakter i retsforbeholdet, handler om det grænseoverskridende. Det handler ikke om nationale, små kriminalitetsting. Det handler om grænseoverskridende ting. Der er jo ikke nogen europæiske lande, der har interesse i, at EU skal begynde at blande sig i ting, der kun foregår i den individuelle stat.«

Men der er jo også det i forhold til skilsmisser med ROM III-forordningen, som er taget ud. Hvis den bliver valgt til senere, hvorfor er det så EU, der skal gå ind og være beslutningstager i forhold til, om et par skal skilles efter en dansk eller et andet lands lovgivning?

»Det er jo fordi, vi har fri bevægelighed i Europa. Folk kan rejse rundt, de kan blive gift på kryds og tværs. Man kan godt være lidt loren ved det, men det giver mening, når vi snakker et europæisk samarbejde. Nogle gange bliver man nødt til at se på, hvilken ret der skal afgøre hvad.«

Hvilken grænseoverskridende retspolitik for EU ser I så i Alternativet? Hvor er det, at retspolitikken bedst føres i EU?

»For os at se skal EU gå ind, hvor det giver mening, at vi samarbejder om tingene. Jeg kan ikke sidde her og give eksempler på, hvad det lige er, vi skal sende derned og ikke skal. Der er ikke nogen af de retsakter, jeg ser her, som ikke giver mening i forhold til en europæisk dagsorden, for det er grænseoverskridende ting. Og igen må jeg bare sige, at der er ingen europæiske lande, der har lyst til at lave ting, der ikke er grænseoverskridende. Jeg sidder som europapolitisk ordfører og ikke retsordfører, så jeg kan ikke gå ned og sige lige denne her retsting, vi sidder og diskuterer i udvalget, den vil ikke give mening.«

I har sagt, at I finder det bekymrende og udemokratisk at ja-partierne i fremtiden selv kan bestemme, hvilke retsdirektiver Danmark skal tiltræde inden for forligskredsen og uden om befolkningen. Hvordan er det udemokratisk, når det er de folkevalgte i ja-partierne, der kan bestemme, hvilke retsdirektiver Danmark skal tiltræde? Ja-partierne skal jo fortælle inden et Folketingsvalg, hvilke retsakter de vil tilgå efter et folketingsvalg.

»Ja, hvis de er uenige. De har stadig deponeret vetoret hos hinanden, og det mener vi er udemokratisk. Hvad hvis der opstår et nyt flertal? Hvis eksempelvis helt utopisk, Socialdemokraterne, SF og de radikale var enige om at sige, vi vil gerne flytte flygtningepolitikken over, og vi så sammen med dem har et flertal, jamen så har de stadig deponeret en vetoret hos Venstre og Konservative. Det, mener vi, er en underlig måde at lave aftaler på omkring sådan nogle ting, der handler om suverænitetsafgivelse.«

Der kommer jo også fremover nogle helt nye retsakter fra EU, eksempelvis en ny terrorlov eller det nye register for flypassagerer PNR. Hvordan forholder Alternativet sig til det?

»Vi er overordnet set kritiske i forhold til overvågning og registrering. Men igen så har vi indflydelse på, hvor skal det gå hen. Og ofte er det jo ikke Danmark, som er de mest progressive på denne her dagsorden. Tværtimod kunne vi måske have glæde af, at der er nogle af de andre europæiske lande, som går ind og skubber lidt til den danske holdning.«

Kan du være lidt mere konkret?

»Jeg vil bare sige, at Danmark har lavet en national terrorlovgivning, og vi har netop en terrorlovgivning, der går så langt, som jeg synes, måske er for langt i forhold til retten til at overvåge borgere. Så kommer der en ny retsakt på et tidspunkt, som handler om det her, inden for EU, og jeg tror ikke nødvendigvis, at det går videre, end Danmark ville gøre. Tværtimod tror jeg, at når vi sætter os sammen med de europæiske partnere, jamen så kan vi måske opnå en bedre lovgivning omkring det.«

Hvordan ser et optimalt asylsystem se ud i jeres øjne?

»Vi bliver nødt til at se på, at flygtninge ankommer specifikt til tre lande lige nu. Og der bliver vi nødt til at lave nogle modtagecentre. Det mener vi også godt, at man kan gøre andre steder, altså uden for EU’s grænser, i nærområderne. Men hvis vi gør det, så bliver vi også nødt til at have en fordeling af dem internt i EU bagefter. For vi kan ikke lave et modtagecenter, der registrerer folk i Italien eksempelvis. Så skal de jo blive i Italien i forhold til Dublin-forordningen. Det bliver nødt til at hænge sammen med, at vi så også igen solidarisk tager et ansvar og fordeler asylansøgerne imellem os. Så det er kernen i det.«

Set i lyset af den skepsis, der er overfor EU i befolkningen, ville det da ikke være risikabelt netop at sætte asylpolitikken til afstemning?

»Nej, det tror jeg faktisk ikke. Lige netop asylspørgsmålet, er jeg faktisk ret overbevist om, at danskerne godt kan se en mening i at være med i. Vi har jo set en meget kritisk holdning i Danmark i forhold til asylansøgere og flygtninge i pressen. Der har været en vis hårdhed i debatten, så det, der er sket de sidste par måneder, er ret exceptionelt.

Og det er ikke kun i Danmark, det er også i Tyskland, det er i Frankrig, England og Island. Befolkningerne har rykket sig, det er jo regeringerne, der ikke har rykket sig. Jeg tror på, at det er en europæisk værdi i den europæiske befolkning, at vi bliver nødt til at hjælpe.«