Bør grækerne forlade euroen?

»Så længe der er stor forskel på overskuds- og underskudslande, har vi ikke set den sidste krise i eurozonen, kun den første,« siger økonomiprofessor Jesper Jespersen til NOTAT. Han mener, at græsk exit havde været at foretrække for græsk økonomi, fordi landet da ville få kontrollen over seddelpressen tilbage og ville kunne devaluere over for euroen.

»Den altoverskyggende gæld skal nedskrives, enten inden for eller uden for euroen. Det paradoksale er jo, at det, der hjalp Tyskland på fode efter Anden Verdenskrig, var, at man på én og samme gang fik en stærk undervurderet D-mark og samtidig gældsnedskrivelse. Det er på mange måder det, Grækenland ville kunne opnå ved at træde ud og devaluere. Her kan man faktisk sige, at det er godt, at en række af de nødvendige strukturreformer er på plads.«

Hvis Grækenland trådte ud nu, ville de så stå bedre, fordi de har gennemført de reformer, de ellers er imod?

»Ja. Med mulighed for at justere på de stramme reformer, hvor de ikke skal forelægge hvert lovforslag for EU-institutionerne. Som det er nu, er Grækenland de facto under administration.«

En dominobrik eller et sygt ben

Inden for det tyske finansministerium og i resten af eurozonen har to andre holdninger domineret. Den såkaldte ”domino-lejr” der har villet undgå græsk exit af frygt for, at det ville ødelægge stabiliteten i eurozonen. ”Det syge ben”-lejren vil skære det syge væk, for at resten kan overleve.

Ifølge Ulrik Bie, cheføkonom i Nykredit er græsk exit højst usandsynlig, fordi den græske regering selv har skåret de dele af partiet fra, der kæmper imod de seneste reformer. Der skete et brud i Syriza, og det fik Tsipras til at udskrive valg.

»Tidligere var Syriza ét stort spørgsmålstegn. Men aftalen i juli og opbruddet i Syriza har fået de, der er tilbage i partiet, til at forpligte sig til at implementere låneaftalen.«

Samtidig vurderer Ulrik Bie, at et græsk exit i dag ikke ville have medført en dominoeffekt. Det skyldes dels, at Spanien, Portugal og Italien ikke længere er i samme sårbare position som i 2010. Dels, at Grækenland er et særtilfælde.

»Var Grækenland endt med at træde ud, kunne det være blevet en alvorlig sag (for EU’s sammenhængskraft, red.), for det er svært at forklare, hvordan Grækenland, Portugal og Italien adskiller sig fra hinanden. Men med forløbet de seneste seks måneder, er det nemmere at sige, at hvis Grækenland var blevet tvunget til at træde ud af euroen, så var det fordi de selv ville. Sagt på en anden måde: euroen overlever. Grækenland skulle aldrig have været med.«

Kunne Grækenland klare sig selv?

Grækenland har siden fået overskud på handelsbalancen i forhold til udlandet, og sammen med de seneste måneders reformer betyder det, ifølge Jesper Jespersen, at landet kunne træde ud og klare tingene mere socialt afbalanceret på egen hånd.

Men hvordan skulle landet så få penge til at betale løn og pensioner. Der er vel ikke nogen, der vil låne Grækenland penge, hvis landet først erklærer sig statsbankerot og ikke kan betale EU-landende tilbage?

»De ville slet ikke få brug for at låne penge. De har overskud på handelsbalancen. Det betyder, at de kan betale de råvarer og den energi, som de er meget afhængige af at importere. Det var sådan Argentina klarede sig efter sit exit af et lignende valutasamarbejde,« siger Jesper Jespersen.

Grækenland er ikke stærkt nok

Ulrik Bie har tidligere kaldt de reformer, Grækenland sagde ja til i juli, for ’en total reformation af det græske samfund’, og ’et opgør med det klientbaserede samfund’ hvis de gennemføres. Det er dog langt fra nok til at løse problemerne.

»Jeg mener ikke, Grækenland er stærkt nok til at stå på egne ben. Hvis regeringen havde ment det, var det sket. Grækenland arbejder henimod at kunne opkræve skat, men kan ikke endnu. De reformer, regeringen har gennemført i løbet af en måned, skulle have været gennemført i løbet af de seneste fem år.«

Ifølge ham er det græske handelsbalanceoverskud meget lille og ville forsvinde ved en massiv devaluering.

»Det store problem ved at sammenligne med Argentina er, at Grækenland er et råvareforbrugende land, mens Argentina er råvareproducerende. Argentinas timing var god. De forlod deres fastkursregime, da råvarepriserne begyndte at stige og fik dermed ti gode år.«

Han understreger, at selv om Argentina efter statsbankerotten kunne genforhandle låneaftaler med private kreditorer, er det anderledes i Grækenland, fordi landet allerede de facto gik bankerot i 2012. »Dengang blev det sammenlagt til et tab for de private kreditorer på 70 procent. Men det er bare ikke tilfældet i dag. I dag er det ikke de private, grækerne skylder penge. 90 procent af gælden er til ECB, IMF og de andre eurolande, som de skal sidde til bords med i morgen. Vi kunne slette hele den græske gæld til de private. Landets økonomi ville stadig være på et uholdbart niveau,« vurderer cheføkonomen.

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT 1288: Den græske krise - hvad har vi lært?, som udkom den 1. oktober 2015.