"Danmark overhales på åbenhed om lobbyisme"

KLUMME. »Er det ikke på tide at skifte strategi, hvis I ikke kommer nogen vegne med åbenheden?«
Sådan lød en gymnasieelevs spørgsmål til mig, da hun og hendes klassekammerater mødtes til en snak om lobbyister og EU i min gruppes lokaler i Bruxelles. Corporate Europe Observatory har eksisteret i ca. 17 år, og har alle dage krævet åbenhed om lobbyisters arbejde for at påvirke EU-institutionerne.

Og det er gået ubeskriveligt langsomt.

For eksempel indledte vi allerede i 2005 en systematisk indsats for at få et obligatorisk register over lobbyister – hvem de er, hvad de vil, hvem de arbejder for, og hvor mange penge, de bruger på det. Det er gået op og ned og i sidste ende ingen vegne gennem alle de år. Så gymasieelevens spørgsmål er vel rimeligt nok.

Når der alligevel ikke er nogen grund til sporskifte, er det fordi, der ikke findes en smartere, lettere strategi end konstant pres, opbygning af koalitioner og alliancer – også med politikere. Og så sker der faktisk små fremskridt indimellem.

Der er ikke så meget positivt at sige om den nye EU-Kommission. Lobbyisterne for store virksomheder får kronede dage de kommende år – det er de nærmest allerede blevet lovet, hvis man læser kommissionsformandens hensigtserklæringer med pudsede briller.

Men formand Jean-Claude Juncker har faktisk taget nogle få udmærkede initiativer, især ved at kræve af sine med-kommissærer, at de fremlægger oversigter over, hvem de mødes med. Alle møder mellem kommissærer og topembedsfolk på den ene side, og lobbyister på den anden, skal fremover kunne ses på Kommissionens hjemmeside.

Detaljerne er ikke kendt, og måske bliver det en halvhjertet affære. Men et fremskridt er det. Ligesom det er et fremskridt, at Juncker har bebudet en indsats for et fælles, obligatorisk lobbyregister. Noget hans forgængere kun havde hån til overs for.

Jeg tænker så på, hvordan det er derhjemme. Der er kun negativt at berette. Mens lobbyisternes betydning synes at være markant stigende, så er det så som så med åbenheden.

En ny offentlighedslov, båret igennem af den nuværende regering, har forringet mulighederne for at følge lobbyisters indflydelse i ministerierne, og debatten om et lobbyregister er gået i sig selv den ene gang efter den anden.

Der er tit socialdemokrater involveret, når debatten rejses, men også når den begraves igen. Og somme tider bliver det helt ynkeligt. Tag for eksempel vores skatteminister, Benny Engelbrecht.

Han havde en tid som bannerfører for åbenhed. Bare en måned før han blev minister, skrev han i en kommentar i Berlingske med titlen "Danmark overhales på åbenhed om lobbyisme", at mens andre borgerlige i Europa – som Juncker – fremmer konkrete forslag om åbenhed, stritter de danske borgerlige imod med arme og ben.

I dag er Engelbrecht så minister, og skønt han drømte vagt om nye initiativer ved sin indsættelse, så er resultaterne udeblevet. Da han tiltrådte som minister, erklærede han stolt, at hans »mellemnavn er ’åbenhed’«, han lovede »maksimal åbenhed i forhold til mit virke som minister«.

Men i dag har han droppet kampen for et lobbyregister. Det er ikke aktuelt længere, siger han. Lister over, hvem han mødes med, bliver det heller ikke til. Manden med mellemnavnet ’åbenhed’, er faktisk ikke rigtig i stand til at forklare, hvad det nærmere betyder for hans arbejde som minister.

Lobbyklummens skribent Kenneth Haar er researcher i organisationen Corporate Europe Observatory, der overvåger lobbyisme. Han kommenterer jævnligt på lobbyisme i medierne.

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1279 1. januar 2015