Den livsfarlige dyremedicin

Nye EU-love skal føre til øget kontrol med og mindsket forbrug af antibiotika til dyr. Både Sundhedsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer er usikre på effekterne.

Af Staffan Dahllöf
27. marts 2015

ANTIBIOTIKA. Danske avislæsere vil vide, at resistens overfor antibiotika kan spredes fra grise til mennesker, og at den skyldige bakterie MRSA CC398 eller svine-MRSA hidtil har kostet fire danskere livet.

Til gengæld er det holdt hemmeligt, hvilke danske svinebesætninger, der er inficerede, og hvilke, der ikke er.

De fleste avislæsere i andre EU-lande ved endnu mindre. Der findes endnu ingen oplysninger på europæisk niveau om, hvem der bruger hvilken type antibiotika mod hvad, og hvor udviklet resistensen er overfor specifikke bakterier.

En ny EU-lov om dyresundhed, et lovforslag om godkendelse af veterinærmedicin og et lovforslag om brug af medicin  i dyrefoder, vil muligvis ændre det billede.

»Det, der ligger på bordet nu, er godt, men vil langt fra være det sidste ord i den sag. Det afgørende er, hvordan redskaberne bliver brugt,« siger svenske Marit Paulsen, der er medlem af EU-Parlamentet for det liberale Folkpartiet og initiativtager til den nye lovgivning. Hun startede debatten i 2011 med en initiativbetænkning, altså et initiativ taget af parlamentarikerne udenom Kommissionen.

»Det er et relativt svagt dokument, men vi fik så vedtaget en resolution, som er noget skarpere, og nu er vi kommet et skridt længere.«

25.000 dødstilfælde

Marit Paulsen har siden været hovedansvarlig for Parlamentets synspunkter og ændringsforslag til den nye lov om dyresundhed, som ventes at blive vedtaget i løbet af foråret. Og hun er landbrugsudvalgets hovedansvarlige for den foreslåede lov om veterinærmedicin.

»Vi ved, at to tredjedele af al antibiotika går til dyr, og vi har tal på salget af de forskellige medicinprodukter. Men vi ved ikke hvilke produkter, der bliver brugt på hvilken måde – som målrettet medicin eller som tilsætning i foder. Den specifikke viden savner vi, og den er skide vigtig for at håndtere problemet,« siger hun.

EU’s center for forebyggelse og kontrol af sygdomme (ECDC) råder ikke over tal på, hvor udbredt svine-MRSA er i medlemslandene, selv om lande som Danmark ligger inde med de nationale oplysninger. De tal indrapporteres ikke centralt, blandt andet fordi landbrugets anvendelse af antibiotika hidtil er blevet set som et mindre problem end antibiotikaresistens på hospitaler.

Målt i dødelighed er svine-MRSA forholdsvis uskyldigt i forhold til de i alt 25.000 dødstilfælde, som i 2009 blev tilskrevet forskellige former for antibiotikaresistens i en EU-rapport.

Banale betændelser

Alligevel ses svine-MRSA som en alvorlig trussel, fordi det smitter fra dyr til menneske, fordi spredningen sker udenfor sygehusverdenen, og fordi udbredelsen risikerer at komme ud af kontrol.

Verdenssundhedsorganisationen WHO slog i 2014 alarm i sin første rapport om antibiotikaresistens:

”Verden er på vej ind i en efter-antibiotika tidsalder, hvor almindelige infektioner og små skader, som vi har kunnet behandle i årtier, igen kan blive dødelige.”

I februar i år rapporterede de tre EU-organer ECDC (smittebeskyttelse), EMA (lægemiddelskontrol) og EFSA (levnedsmiddelskontrol) for første gang om en klar forbindelse mellem brugen af antibiotika og udviklingen af resistente bakterier.

Spørgsmålet er, om de nye EU-love vil kunne gøre den forskel, som parlamentarikeren Marit Paulsen håber på.

Igen egen vurdering

Niels C. Kyvsgaard er veterinær i Sundhedsstyrelsen, som samordner de danske holdninger til forslagene. Han vurderer, at de trækker i forskellige retninger:

»Der er en ny mulighed for kun at reservere enkelte typer antibiotika til brug for mennesker, og så bliver medlemslandene forpligtede til at holde trit, både hvad angår forbrug og resistens. Der er ikke så meget nyt i det for Danmark«, siger han, men understreger, at det kan få stor betydning for andre lande og for det samlede billede.

»Der er en ganske svag formulering om, at myndigheder kun ”kan forlange” analyser af nye lægemidlers risici for antibiotikaresistens. Vi er også bekymrede over forslaget om at harmonisere produktresuméer af allerede godkendte læge-midler. Det vil kunne åbne op for et øget forbrug. Det mener vi er helt ude i skoven.«

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer skriver i et høringssvar, at man ikke har haft tid til at vurdere forslaget om veterinærmedicin, men vil vende tilbage senere.

»I forhold til godkendelse af veterinærmedicin læner vi os op ad industriens synspunkter. Det andet er, hvad der må bruges i foder, og der hører vi meget forskellige fortolkninger, så det har vi ikke et endeligt bud på,« siger Per Olsen, områdechef i Landbrug & Fødevarer.

Den unaturlige opdræt

EU-parlamentarikeren Marit Paulsen mener, at miseren skyldes selve den måde, dyr bliver opdrættet på. Smågrise bliver typisk fravænnet søernes patter 3-4 uger efter fødslen og inden de har nået at etablere et immunforsvar.

Tidligere fik alle smågrise antibiotika som vækstfremmer. Det har været forbudt i EU siden 2006. Men hvis en eller flere grise i en flok bliver syge, så får hele flokken på måske 20 eller flere dyr tilsat antibiotika i sit vand eller foder for at slå infektionen ned.

»Antibiotika bliver brugt som paraply for et unaturligt opdræt. Biologisk er vi mennesker meget lig grise med ganske ens forbindelse mellem krop og sjæl. Vi ved, at stressede søer får nedsat immunforsvar, når de bliver låst fast i en stilling som er djævelsk unormal. Den mangel på immunforsvar overføres til smågrisene. Så frygteligt simpelt er det,« siger Marit Paulsen.

Presset på indtjeningen

Landbrugets svar på den tilbagevendende kritik af antibiotikaforbruget er, at branchen er alt for hårdt presset på indtjeningen til at kunne lave om på måden at producere grise på.

NOTAT har spurgt Landbrug & Fødevarer, hvad længere fravænningsperioder for smågrise ville koste, og hvad det ville betyde for priserne for forbrugerne, men vi har ikke modtaget et konkret svar.

Bertel Hestbjerg fra Holstebro, som er en af Danmarks største avlere af økologiske grise, har forståelse for, at det regnskab er vanskeligt at gøre op:

»Jeg har selv eksperimenteret med fravænning efter syv og efter 10 uger, og for hver ekstra uge koster det en gris pr. år. Så skal jeg være parat til at give afkald på en halv million kroner. Uden antibiotika øges dødeligheden, så det er også et spørgsmål om dyrevelfærd,« siger han.

Økologiske grise må behandles med antibiotika, men kun én gang pr. gris, og efter besøg af dyrlæge. Danske landmænd producerer tæt på 30 millioner grise pr. år. 100.000 af dem er økologisk opdræt.

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1283 Hvad er fremtiden for EU's landbrug?, der udkom 1. april 2015.