NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det skal vi stemme om
Loven som danskerne skal stemme om den 3. december er næsten klar. Retsforbeholdet ophæves og erstattes med en tilvalgsordning plus politiske løfter i to led om en eventuel asylafstemning.
Af Staffan Dahllöf
2. november 2015
Forvirringen om den lov, som det hele drejer sig om, er blevet noget mindre efter et kort møde med Folketingets Europaudvalg fredag.
De fem aftalepartier (V, K, S, RV og SF) står fast ved den oprindelige lovtekst fra den 8. oktober uden yderligere tilføjelser eller ændringer i den bindende lovtekst:
Det retslige forbehold ophæves, hvis et flertal stemmer ja og erstattes med en tilvalgsordning. Det giver Folketingets flertal en mulighed for at tiltræde kommende EU-love på området eller at lade være.
Kristian Jensens ændring
I lovens bemærkninger (forklarende tekst) står der, at aftalepartierne har givet hinanden vetoret overfor tilvalg af EU-love på asyl- og indvandringsområdet; love som er baseret på EU-traktatens artikler 78 og 79.
Derudover har V, K og S tilkendegivet, at hvis man alligevel skulle ønske at tiltræde en kommende EU-lov om indvandring eller asyl, som går ”væsentligt videre” end i dag, skal der afholdes – vejledende – folkeafstemning.
Den tilkendegivelse blev tilføjet efter et ændringforslag fra Udenrigsministeriet i sidste uge til det lovforslag, som allerede var fremsat af regeringen.
SF og RV vil stemme for
Tilkendegivelsen om en mulig asylafstemning har ikke SF og RV som afsendere. Men de to partier vil stemme for et sådant forslag, hvis det bliver aktuelt, fremgår det af udkastet til Europaudvalgets betænkning.
Hvis de to ønsker at yderligere præcisere deres holdning, er det stadig muligt ved et så kaldt betænkningsbidrag (kommentar). Europaudvalgets afgiver først sin betænkning til det samlede folketing fredag den 6. november. Folketinget stemmer endeligt den 12. november
Tilkendegivelsen om eventuelt fremtidige folkeafstemninger gælder ikke Schengen-lovgivningen om grænsekontrol, selv om den har betydning både for asylmodtagelse og indvandring.
Omfattes, afskaffes eller ophæves?
Et bredt flertal ønsker fortsat at tilvælge ”alle nye Schengen-relaterede retsakter”. Hvis danskerne stemmer ja, omfattes Danmark af Schengen-systemet uden tilvalgsordning.
Hvis danskeren stemmer nej, omfattes Danmark stadig af Schengen. Men hvis Folketinget i fremtiden stemmer nej til nye Schengenlove, skal der gennemføres ”passende skridt”. Ifølge Justitsministeriets analyse af retsforbeholdet fra marts 2015 kan det i sidste ende indebære en dansk udelukkelse fra Schengen.
Alt i alt er der rigeligt med poliske signaler og løfter i luften, men med en forholdsvis simpel kerne: Danmark overlader suverænitet på retsområdet til EU. Hvordan den ophævelse skal håndteres, afgør det politiske flertal i Folketinget.
I titlen på lovforslaget og på den kommende stemmeseddel står der, at retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning efter ønske fra de fem aftalepartier.
Enhedslisten har i udkastet til udvalgsbetænkning foreslået ordet afskaffes.
Ordet i selve lovteksten er ophæves.