ARTIKLER


EU forhandler allerede med Kina

Imens udfaldet af TTIP fortsat er usikkert, har EU i mellemtiden indgået en investeringsaftale med Kina. NOTAT kigger på de største knaster i forhandlingerne.


Af Tine Toft Jørgensen
17. september 2015

I forrige uge skrev NOTAT, at Kina faktisk er vilde med investeringsbeskyttelse. Det gælder også i den aftale, vi har hørt mindre om end TTIP, men som forhandles med Kina allerede. Det er ikke en handelsaftale, men en investeringsaftale.

Læs også: Kina er vilde med ISDS

Kina og EU handler for omkring 1 milliard euro om dagen, men kun omkring 2 procent af EU’s direkte udenlandske investeringer er i Kina. En stor del af aftalen handler om at gøre det let og trygt for investorer at investere hos hinanden, samt at der er et niveau af investeringsbeskyttelsesmekanisme, begge parter kan acceptere.

EU’s bekymringer

Som i alle aftaler af den slags, er et par knaster i forhandlingerne, og de handler i aftalens natur om, hvilken form for investeringsbeskyttelse, der skal inkluderes.
På EU’s side er bekymringerne områder som mangel på gennemsigtighed, tekniske barrierer i den kinesiske lovgivning der kan diskriminere mod udenlandske virksomheder, en stærk regerings indblanding i økonomien, og ulige adgang til støttepenge. Derudover er Kommissionen bekymrede for beskyttelsen af intellektuel ophavsret.
På det sidste EU-Kina møde i juni, var EU's særligt opmærksomme på at sikre Kinas dedikation til at samarbejde tættere om netop ophavsret. Til mødet udtalte handelskommissær Cecilia Malmström følgende: »Den digitale alder vil ikke fungere ordentligt uden beskyttelse af intellektuel ophavsret. Vi bliver nødt til at forsvare det fundamentale princip, at opfinderen, designeren og kunstneren skal kompenseres retfærdigt.«

Derudover har Kina eksport-restriktioner på råmaterialer, som for eksempel sjældne jordarter. Allerede i 2013 fastholdt EU, at det var imod WTO’s regler, og i 2014 sagde WTO det samme. Derfor er Kina nu blevet bedt om at bringe landets eksport regime ind under WTO’s regelsæt

Kinas bekymringer

NOTAT har bedt ISDS-ekspert Lauge Skovgaard Poulsen om at pege på, hvad kineserne er optagede af i aftalen, og hvad der skaber de største uenigheder. Lauge Skovgaard Poulsen er Ph.d. og Lecturer ved University College London, og har beskæftiget sig med ISDS i en årrække. Han har også mødt dele af det kinesiske forhandlingshold og holdt oplæg for dem om netop investeringsbeskyttelse.

Ifølge ham er en væsentlig knast, hvilke rettigheder de store statsejede kinesiske selskaber skal have i en sådan aftale. En stor del af de kinesiske udenlandske investeringer er ejet eller kontrolleret af den kinesiske stat, direkte eller indirekte. Skal de havde samme rettigheder som private virksomheder i en investeringstraktat? Det er ifølge Lauge Skovgaard Poulsen et svært spørgsmål.

»Nogen kunne argumentere for, at den form for statsejede eller kontrollerede virksomheder har adgang til særlige privilegier som private virksomheder ikke har. Derudover kan deres investeringer til tider blive foretaget på baggrund af politiske overvejelser, frem for kommercielle,« siger han til NOTAT, og tilføjer: »Når man har et investeringsregime, hvor man giver adgang til investeringsvoldgift, blandt andet fordi man mener, at der skal være afpolitiserede investeringstvister, giver det så mening, at en investering lavet med politiske formål af en regering, også skal kunne opføre som en privat virksomhed under selvsamme regime? Og blive behandlet af en voldgiftsdommer, som om det er en privat kommerciel investering?«

Men hvor ender det så?

»Det er klart, at kineserne vil kæmpe meget hårdt for, at deres statskontrollerede selskaber skal kunne få mulighed for at føre voldgiftssager med europæiske regeringer. Men man kan godt forestille sig, når forhandlingerne kommer lidt længere, at nogle europæere siger, jamen det giver ikke særlig meget mening, for det her regime er sat i verden for at fremme og beskytte private investeringer.«

Kina er EU’s anden største handelspartner, efter USA, og EU er Kinas største handelspartner. Allerede i november 2013 startede forhandlingerne med Kina, ikke om en frihandelsaftale som med USA, men en investeringsaftaler. Første runde af forhandlinger fandt sted i januar 2014.

Dengang sagde John Clancy, talsmand for Kommissionens handelsdirektorat: »Det nuværende niveau af gensidige investeringer mellem EU og Kina er langt under hvad der kan forventes af to af de vigtigste økonomiske blokke på planeten.«

Målet er at have en samlet tekst klar i 2015, hvor den 8 runde af forhandlingerne også går i gang.