Falder frihandelsaftalen til jorden?

Debatten om frihandelsaftalen med USA spidser til, og senest har de europæiske socialdemokrater forsinket EU-Parlamentets fulde opbakning til de nuværende forhandlinger på grund af intern splittelse. I en frihandelspositiv debat på folkemødet gjorde den danske afdeling af handelskammeret American Chamber of Commerce det dog klart, at stærke kræfter på begge sider af Atlanten er villige til at kæmpe til sidste blodsdråbe for at få handelsaftalen i hus. 

Af Tine Toft Jørgensen
16. juni 2015

I bedste folkemødestil blev frihandelsaftalen TTIP, der står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, stædigt debatteret under en næsten overdøvende lyd strømmende fra hovedscenens højtalere – det var lyden af Dansk Folkepartis hovedtale og dertilhørende harmonikamusik. Mens publikum dannede en lydmur over for partiformand Kristian Thulesen Dahls tale om fredagen i Allinge, foldede TTIP debatten sig ud på engelsk i EU-Kommissionens telt lige ved siden af harmonikamusikken. Mens harmonikamusikken blev skruet højere og højere op, insisterede publikum på at fortsætte debatten, og paneldeltagerne måtte derfor tale højt og klart i volume-kamp med dansktoppen.

Her gjorde den amerikanske ambassadør Rufus Gifford det klart, at det er af afgørende betydning for amerikanerne, at aftalen mellem verdens to største økonomier bliver gennemført.

»Jeg er passioneret omkring atlanticisme. Det skal lykkes, men apati er kræft for demokratiet. Derfor er det så vigtigt, at vi tager debatten om den her aftale. Og faktisk er det den eneste frihandelsaftale i historien, der er blevet diskuteret så offentligt og i så høj grad,« sagde ambassadøren til et fuldt telt af borgere og ”the usual suspects” til den slags TTIP-debatter, nemlig kritiske miljø- og forbrugerorganisationer.

Men selvom der var enighed i panelet om, at handelsaftalen er både vigtig og særligt gennemsigtig, var både politikere og lobbyister tydeligt bevidste om, at det kræver en hel del overtalelse og overvindelse før befolkningerne i både Danmark og resten af EU’s 27 lande køber ideen 100 procent.

Grus i maskineriet

Den seneste rystelse kom i sidste uge, da en afgørende afstemning om, hvorvidt EU-Parlamentet bakker op om den retning, de nuværende forhandlinger tager, blev udskudt. Den officielle forklaring var, at der var for mange ændringsforslag, men den er der stort set ingen, der køber. Det skyldes derimod splittelse i den store socialdemokratiske gruppe S&D, og det kan du læse meget mere om her: "V og S-profiler kritiserer TTIP-debatten - "pinligt cirkus". 

Frihandelsaftalen har været undervejs siden 2013, og offentlige protester mod særligt investorbeskyttelsesmekanismen ISDS og frygt for tab af arbejdstagerrettigheder har skabt tvivl blandt flere om, hvorvidt aftalen nogensinde bliver til noget. Det er desværre få af de EU-eksperter og politikere, NOTAT har talt med, der vil give den spådom til citat. Enten af frygt for, at det vil skabe unødig tvivl eller omvendt af frygt for, at en sådan dødsdom vil få kritikerne til at falde af på aktivismen i dovenskab over en formodet sejr over aftalen.

 

Fuldt hus til TTIP-debat på folkemødet med levende lydmur mod harmonikamusikken på hovedscenen. Foto: Thomas Christiansen.

Benedicte Federspiel fra forbrugerrådet TÆNK sad i panelet, og hun er en af tvivlerne. Hun tror nok, at der vil være en form for aftale, men den ligger langt ude i fremtiden, og er i stor fare for i sidste ende at blive stemt ned af et enkelt land. Der skal nemlig i så fald være enstemmighed, hvis aftalen skal gælde over alt, hvor det indre marked spreder sine rødder.

Det skyldes, og nu bliver det lidt småteknisk, at aftalen på flere områder ser ud til at blive bredere end det, medlemsstaterne i 2013 gav EU-Kommissionen ”lov til” at forhandle om. Hvis aftalen bliver en såkaldt blandet aftale, hvor den for eksempel får indflydelse på områder som serviceydelser, så krydser den nemlig ind over medlemsstaternes suveræne lovgivningsret. Og så skal alle 28 lande stemme om den endelige aftale.

»Alle tror, at det bliver en blandet aftale. Og det gør, at det ikke kun er EU-Parlamentet, der skal stemme om det i sidste ende, men også de 28 lande. Det siger Kommissionen også. Og der er da stor risiko for, at bare ét land vil stemme imod, fordi de er utilfredse med eksempelvis beskyttelsen af investeringer,« siger hun til NOTAT efter debatten.

Benedicte Federspiel har fulgt debatten og forhandlingerne indgående fra start, og selvom gennemsigtigheden er blevet bedre, er hun fortsat kritisk over for aftalens betydning for europæiske standarder.

Hun understreger, at USA samtidig er meget mere interesserede i den handelsaftale man parallelt forhandler med Asien. Den hedder TPP – Trans-Pacific Partnership – og er en aftale mellem blandt andre USA og Japan. »De er meget mere interesserede i en asiatisk aftale end den her elendige EU-aftale. Den er meget vigtigere for Obama. Der siger de kloge, at det vil tage flere år at færdiggøre den asiatiske, og så vil de først bagefter færdiggøre TTIP. Så det vil tage evigheder.«

Læs mere om TTP her: "Obama intensifies TTP push as critics worry trade deal will threaten jobs."

Too big to fail

Industriens lobbyister er mere optimistiske. Debattens arrangører, den danske afdeling af erhvervssammenslutningen American Chamber of Commerce (AmCham), har kun positive ord til overs for både aftalens indhold og dens fremtidsudsigter. Ordstyrer og talsmand Stephen Brugger er faktisk slet ikke i tvivl.

»Selvfølgelig bliver det til noget. De gensidige fordele for både USA og EU er for store til, at det ikke skulle blive gennemført. Økonomien og jobskabelsen er simpelthen for vigtig. Og hvis ikke vi får lavet en aftale, så gør nogen andre det.«

American Chamber of Commerce repræsenterer virksomheder med særlige interesser i det amerikanske marked, og er erklærede TTIP-entusiaster. AmCham Denmark er den danske underafdeling, og de repræsenterer altså virksomheder, der investerer i USA og Danmark. Deres medlemmer er virksomheder som Mærsk, Mc Donalds og Vestas.

Men bliver du ikke nødt til at sige det, fordi du repræsenterer virksomheder, der går stærkt ind for aftalen?

»Ja det kan du sige. Men jeg tror faktisk helt dybt nede på, at det er det rigtige at gøre. Det kommer til at ske. Bare ikke i år. Vi får en aftale. Jeg håber virkelig, at det bliver en meningsfuld aftale. Det giver ikke mening at lave en aftale, hvor man aftaler at blive enige på et senere tidspunkt. «

Påvirker det jeres medlemmers investeringsplaner eller udsigter, når tvivl om TTIP’s gang på jorden spreder sig?

»Nej, det gør det faktisk ikke, for det ligger i forvejen så langt ude i fremtiden, at det endnu ikke får investorer til at igangsætte eller stoppe noget.«

Socialdemokraterne i Bruxelles er ikke alle sammen så sikre mere. Hvad gør dig så sikker på, at de og resten af EU-Parlamentet vil stemme aftalen igennem, når den offentlige kritik er blevet så relativt stor, som den er?

»Fordi de fundamentale værdier imellem USA og Europa er så store, at de finder ud af det. Også socialdemokraterne. Vi har ikke politikere på nogen sider af Atlanten, der vil undergrave deres befolkninger. Jeg stoler på, at de vil gøre det. Og det vil forhåbentlig blive en historisk aftale, for økonomien for vigtig.«

Bliver det med ISDS?

»Ja, det bliver det nødt til. Men det bliver en ny form for ISDS. Og det skal vi ikke være bekymrede for, de fleste aftaler har det. «

Kritikerne vejrer morgenluft

Der blev på folkemødet også diskuteret TTIP hos både Europabevægelsen og Folkebevægelsen mod EU. Her var tvivlen også klar hos den EU og TTIP-kritiske parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Hun er faktisk så kritisk, at hun netop er startet med at bruge annoncepenge på at råbe op imod aftalen.

Bliver den her aftale til noget?

»Jeg ved det ærgerlig talt ikke længere. Havde du spurgt mig for et halvt år siden havde jeg sagt ja. Men der er mange af mine kollegaer, der er ved at blive så bange, og høre protesterne så meget, at det er svært at ignorere. Det er især socialdemokraterne. Og det er især den socialdemokratiske gruppe, der kan være med til at ændre det, så hvis de er imod det her, så har vi en chance. «

Trods kritikken anerkender Rina Ronja Kari da også AmCham og Rufus Giffords rosende ord om ”den mest gennemsigtige debat vi nogensinde har haft om en frihandelsaftale”.

»Jo det er rigtigt. Det er det mest positive, man kan sige om det. Befolkningen deltager aktivt. Over 2 millioner mennesker har skrevet under i protest. Det synes jeg, er ret vildt. De gode ting kommer fra bunden, fra befolkningen, der kræver debatten. Og det er virkelig godt.«

Der sker kort sagt en hel del i forhold til TTIP lige nu, og i løbet af ugen sætter NOTAT fokus på splittelsen hos de europæiske socialdemokrater i den næststørste gruppe S&D med et folkemødeinterview med Jeppe Kofod.