Industrifyrsternes planer bliver mainstream

REGLER. Første gang undertegnede fik øjnene op for, hvor stort man for tiden tænker i en af de mest magtfulde lobby-grupper, var under det danske EU-formandskab i 2012. Jeg bad statsministeriet om at oplyse om enhver nylig kontakt med European Roundtable of Industrialists (ERT), som er en lobbygruppe, der mønstrer over 100 ledere af nogle af de største europæiske virksomheder – herunder Nestlé, Shell, Nokia, Mærsk, Siemens og Total, for at nævne nogle få.

Særligt ét dokument var interessant. Helle Thorning-Schmidt havde nemlig haft besøg af ERT’s Leif Johansson, og han havde fremlagt forslag til, hvordan EU-reglerne bør udvikle sig. Formlen var ret enkel: Ingen nye regler må skade virksomhedernes konkurrencedygtighed; forslag, der kan skade konkurrencedygtigheden, skal tages af bordet; og eksisterende EU-regler skal gennemgås og ændres, så intet hæmmer konkurrencedygtigheden.

Her er problemet: Konkurrencedygtighed kan handle om næsten hvad som helst. Det kan for eksempel være forbrugersikkerhed, varestandarder, produktionsmetoder, løn- og arbejdsforhold, arbejdsmiljø og miljøregulering. Det vil sige områder, hvor reglerne indføres vel vidende, at virksomhederne pålægges en ”byrde”, også selvom de helst er fri. At indrette efter ”konkurrencedygtighed” er derfor ret vidtgående, og ERT havde da også en del vanskeligheder med at forsvare standpunktet offentligt.

Alligevel er den ved at være der. Den nye EU-Kommission under Jean-Claude Junckers ledelse har sat turbo på. Da Juncker i juli fremlagde sine langsigtede planer, skrev han, at han ville hindre, at der laves ”for detaljerede og byrdefulde regler, som lægger hindringer i vejen for innovation og konkurrencedygtighed”.

Den sammenlagte effekt af Kommissionens initiativer begynder at ligne ERT’s drømmescenario:

1.  I den periode, hvor et nyt lovinitiativ er på vej, skal der ifølge Kommissionen tildeles store privilegier til et nyt organ, kaldet Rådet for regelundersøgelse (Regulatory Scrutiny Board). Rådet skal ikke bare se Kommissionens forslag efter i sømmene for deres effekt på konkurrencedygtigheden, men skal også have mulighed for at bremse processen, hvis forslaget ændres i Rådet eller EU-Parlamentet, og genåbne diskussionen. Det fremgår af et referat fra et møde i Kommissionen i marts.

2.  Kommissionen har allerede været sine egne verserende forslag igennem med en tættekam, og 80 forslag blev definitivt droppet i januar i år. Mange af dem vil ingen savne. Andre handler om bedre håndtering af elektronisk affald såsom batterier og akkumulatorer, og om regler for at sikre renere luft.

3.  Under det såkaldte REFIT-program er Kommissionen begyndt at kigge eksisterende lovgivning efter i sømmene, for at identificere regler, som skal lempes for at fremme konkurrencedygtigheden. I en overgang blev det seriøst overvejet at undtage små og mellemstore virksomheder for reglerne om arbejdsmiljø. Det er uklart, hvor den sag står nu.

Indsatsen for konkurrencedygtighed har haft mange navne. I øjeblikket hedder det ”smart regulering”, i en tidligere udgave hed det ”bedre regulering”. Men om det er smart eller godt afhænger vist af øjet, der ser.

Lobbyklummens skribent Kenneth Haar er researcher i organisationen, Corporate Europe Observatory, der overvåger lobbyisme. Han kommenterer jævnligt på
lobbyisme i medierne.

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1283 Hvad er fremtiden for EU's landbrug?, der udkom 1. april 2015.