ARTIKLER


Kampen mellem højre og højre

Op til det polske valg den 25. oktober står kampen mellem de nationalkonservative favoritter i oppositionen og det klassisk økonomisk liberale regeringsparti.


Af Michael Birkkjær Lauritsen
26. oktober 2015

Det klassisk konservative Borgerplatformen (PO) har været regeringsbærende i Polen siden 2007 med en markant økonomisk liberalisme kombineret med et afdæmpet, men fast konservativt værdisæt. Borgerplatformen betragtes som det moderne og mest vestligt orienterede af de to store polske partier.

Det store oppositionsparti Lov og Retfærdighed (PiS) er et nationalromantisk parti med en mere socialt orienteret økonomisk kurs og med en værdiprofil, der læner sig op ad den katolske kirkes højrefløj.

Partiet er skeptisk over for flere facetter af det europæiske samarbejde og har formået at gøre sig bemærket i udlandet med kontroversielle udmeldinger – især om de store naboer Tyskland og Rusland. Det var, da grundlæggerne og tvillingebrødrene Jaroslaw og Lech Kaczynski var henholdsvis premierminister (2005-2007) og præsident (2005-2010).

Skræmmekampagnens begrænsning

Den pinlighed, som mange polakker følte ved tvillingernes form og udlandets reaktion, er siden blevet effektivt benyttet imod dem af Borgerplatformen i alle valgkampe siden 2007.

Men da Polen havde præsidentvalg i maj i år, syntes frygten for Lov og Retfærdighed at være forsvundet. Borgerplatformens pragmatiske præsident Bronislaw Komorowski tabte valget til kandidaten fra Lov og Retfærdighed, Andrzej Duda.

I samtlige meningsmålinger siden præsidentvalget har Borgerplatformen haltet efter Lov og Retfærdighed med omkring ti procent.

Det har fået Borgerplatformens leder, statsminister Ewa Kopacz, til at tage en togtur rundt i Polen for at møde vælgerne. Borgerplatformen slår på sin profil som økonomisk ansvarlig og driftssikker, og så markedsfører Borgerplatformen sig som det frihedselskende parti i modsætning til Lov og retfærdighed, der vil gøre polakkerne afhængige af kirken i moralske spørgsmål.

Lov og Retfærdighed går til valg på løfter om nedsættelse af pensionsalder, forhøjelse af bundfradrag og tilskud til fattige familier. Partiet lover desuden at være den bedste garant for, at Polen forbliver ude af euroen, ligesom de markerer sig med en meget negativ holdning til fordeling af flygtninge inden for EU, hvor Borgerplatformen strækker sig for at tækkes Berlin og Bruxelles. Partiets statsministerkandidat, Beata Szydlo, ligger i troværdighedsmålinger på niveau med Ewa Kopacz.

Partierne omkring spærregrænsen

Hvis den nuværende regeringspartner Bondepartiet, PSL, det nye parti Nowoczesna.pl, og/eller en koalition af venstrefløjspartier kommer over spærregrænsen, kan Borgerplatformen håbe at genvinde regeringsmagten med deres støtte.

Mest sandsynligt er det dog, at et parti omkring den tidligere rocksanger Pawel Kukiz bliver valgt ind og støtter en regering ledet af Lov og Retfærdighed. Kukiz har få konkrete programpunkter ud over en stædig og højlydt kritik af det polske system og dets politikere. Det var nok til at give ham 21 procent af vælgerne ved første runde af præsidentvalget og meget stor opbakning blandt de yngste vælgere.

Han har mistet momentum siden præsidentvalget og er blevet angrebet for sine modstridende udmeldinger. Men han har ligesom Lov og Retfærdighed et blik for nogle store grupper af både unge og fattige, som ikke føler sig taget alvorligt af den nuværende regering. Det kan vise sig at være nok til et systemskifte i Polen med både præsident og premierminister fra det nationalkonservative Lov og Retfærdighed efter oktober.

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT 1288: Den græske krise - hvad har vi lært?som udkom den 1. oktober 2015.