Konservative: Vi har fravalgt de kontroversielle retsakter

Rasmus Jarlov, det analysearbejde der er blevet lavet i forbindelse med de 22 retsakter, som er blevet udvalgt til afstemningen. Hvorfor er det blevet holdt hemmeligt?

»Det kan jeg faktisk ikke svare på. Jeg er rimelig ny ordfører, så jeg har ikke været med i det arbejde, der har været op til Folketingsvalget.«

Hvorfor er alle akterne om asyl og migration ikke umiddelbart en del af afstemningen?

»Det er fordi vi ikke ønsker, at EU skal være inde over vores udlændingepolitik. Vi betragter det som en ret vigtig ting for Danmark, at vi selv kan bestemme, hvor mange asylansøgere og flygtninge, vi vil tage imod. Og det er også min klare opfattelse, at danskerne er enige i den vurdering. Jeg er heller ikke sikker på, at vi ville få et 'ja', hvis de havde været med.«

Hvordan kan Danmark selv bestemme, hvor mange asylansøgere, vi vil tage imod? Vi kan jo ikke selv bestemme, hvor mange der søger asyl i Danmark.

»Nej, men vi kan bestemme, hvor mange vi tager gennem kvoter og fælles fordeling, som vi gør lige i øjeblikket, hvor der er en diskussion i Europa om, hvor mange af de asylansøgere, der er kommet ind sydfra, som vi skal fordele til forskellige europæiske lande.

Der er vi jo kun med på frivillig basis, og der er ingen, der kan tvinge os til noget. Og det synes jeg er godt, fordi det er en uværdigt situation i øjeblikket, hvor nogen lande bliver påtvunget at tage et større antal flygtninge, end de synes, at de kan håndtere.«

Er der nogen af de fravalgte retsagter, som de konservative gerne ville have med, hvis I kunne bestemme det hele?

»Nu var jeg ikke med i den proces, men det tror jeg ikke. Vi synes, at de retsakter, der blev udvalgt, er til klar fordel for danskerne, og vi synes også, at det er fornuftigt, at vi går forsigtigt frem – at vi ikke tilvælger noget, som er meget kontroversielt, eller noget hvor man kunne diskutere, om der kunne være ulemper. Nu er vi gået rimelig defensivt frem og har udvalgt nogle retsakter, som er meget harmløse, og hvor vi tror, at de fleste danskere vil kunne se, at det er entydigt en fordel for dem, at vi tilslutter os.«

I har blandt andet fravalgt den akt, der hedder ’Forordning om oprettelse af instrument for finansiel støtte til politisamarbejde’. Hvorfor er den fravalgt? Man har jo indtrykket af, at det er meget vigtigt, at vi stemmer for tilvalgsordningen, for, at Danmark kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, men sikrer den her forordning ikke også det?

»Jeg kan ikke svare på samtlige forordninger på stående fod. Der bliver jeg nødt til at have mulighed for at kikke på det, før jeg skal svare på. Det bliver meget detaljeret, hvis jeg skal tage stilling fra retsakt til retsakt. Så godt kender jeg dem ikke.«

Er der noget kommende retslovgivning fra EU's side, som de konservative synes, det kunne være relevant at stemme igennem senere hen?

»Ikke på stående fod. Vi har ikke nogen planer om, at vi skal have mere med. Når vi har udvalgt dem, som vi har udvalgt, så er det fordi, det er dem, vi synes, det kunne være fornuftigt at tilslutte sig. Det kan jo godt være, at EU ændrer sig, eller at samarbejdsbehovet ændrer sig i fremtiden, men på stående fod, synes vi, at det er de nuværende retsakter, vi skal tilslutte os.«

Lige nu er der en rammeafgørelse indenfor den fælles bekæmpelse af terror. Og den er man ved at genforhandle, så det ikke længere bliver en rammeafgørelse, men enten et direktiv eller en forordning, der ikke længere fungerer som mellemstatslig, men overstatslig lovgivning. Vil I tilslutte jer den retsakt i fremtiden?

»Det kan man sagtens forestille sig. Hvis der sker det samme, som det der er sket i forhold til politisamarbejdet – at det overgår til at være overstatsligt – så er vi nødt til at tilslutte os for at være en del af samarbejdet. Samarbejdet om terrorisme vil vi jo gerne være med i. Og hvis det ændrer sig, således at vi kommer til at stå udenfor noget, som vi er glade for at være en del af i dag, så kan man jo sagtens forestille sig, at vi gerne vil tilslutte os i fremtiden.«

Så er der retsakten ’Den europæiske efterforskningskendelse’. Det er en af de retsakter, som vi tilslutter os med et ja, der kommer til at påvirke dansk lovgivning rimelig meget. Den handler om, at en dommer fra et andet EU-land kan beslutte, at der eksempelvis skal ske en overvågning af en dansk statsborger. Og så skal det danske politi sådan set bare følge den dommers anvisning og sørge for, at der bliver etableret en overvågning.

Hvis vi siger, at det er en italiensk dommer, så går den overvågning bare direkte fra Danmark til Italien. Hvorfor mener de konservative, at efterforskningskendelsen er vigtig at tilvælge, når man på den måde afgiver suverænitet?

»Jamen de fleste af de her retsakter, de handler om, at folk ved hvilken retsstilling, de har. At man ved hvilket lands lovgivning og domskendelser, som er gældende. Og der er det nødvendigt, at man vælger, hvilket lands lovgivning og afgørelser der er gældende. Og det synes vi bare styrker borgernes retstilling. Så man ved, hvad man har at forholde sig til.

Det er også nødvendigt med en afklaring – at man ved, hvad der gælder – så det kan man selvfølgelig godt sige, at det er at afgive suverænitet, men på den anden side giver det en sikkerhed for borgerne. Og så er der selvfølgelig to sider af sagen. Der er dels, hvis man selv bliver idømt en eller anden dom, men der er også nogle ofre, der har krav på at vide, hvad rammerne er, når der kommer nogle afgørelser, og det synes vi kun er godt, at der er kommet mere klarhed over.«

Men den europæiske efterforskningskendelse betyder nærmest, at man som dansk borger skal kende alle reglerne i de 27 andre EU-lande for at vide, hvad ens retssikkerhed er.

»Sådan er det jo selvfølgelig, hvis man foretager sig noget, som finder sted i et andet land eller har relation til et andet land, så kan man risikere at være underlagt et andet lands lovgivning. Det kan ikke rigtig være anderledes. Så det synes jeg er svært at undgå.«

Der bliver lagt meget vægt på, at vi ryger ud af Europol, hvis vi ikke stemmer ja til tilvalgsordningen, men hvorfor har aftalepartierne så ikke kun valgt de akter, der kun handler om Europol? Hvorfor er der samtidig en masse andre retsakter til afstemning?

»Jo, fordi det er mest ærligt at sige til folk, at de også ved på forhånd, hvilke akter vi har til hensigt at tilslutte os.«

Hvis vi bare stemte om Europol, så ville Folketinget sandsynligvis tilslutte sig de andre akter?

»Ja, så ville vi tilslutte os dem bagefter, og der er det mere ærligt på forhånd at vise folk, at vi har til hensigt at tilslutte os de her andre retsakter, så de er en del af afstemningen.«

Der er jo flere, der mener, at de akter, der umiddelbart er valgt fra, er de ting, der koster penge, men som også giver rettigheder til udenlandske borgere i Danmark. Hvad mener du om det?

»Jamen, det er der noget om. Vi har da været rimelig egoistiske i forhold til at sikre, at Danmark får fordel af at tilslutte sig de 22 valgte retsakter.«

Vil der komme en ny afstemning, om nogle af de punkter, der er valgt fra. Eller vil danskerne med et ja ende med at overgive magten til Folketinget på alle de andre områder?

»Jeg synes, at hvis vi skal tilslutte os nogle større ting i fremtiden, så ville det være rigtigst med en ny folkeafstemning. Så folk har mulighed for at sige fra eller til. Det må vi som politikere også kunne bære, at vi skal ud og argumentere for vores sag om fordelene ved de aftaler, vi ønsker at tilslutte os.«