Leder: Er du også forvirret?

FOLKEAFSTEMNING. Det er en ret simpel handling at gå ned til sit lokale valgsted, få en stemmeseddel i hånden og sætte kryds ved en af de to bokse, som er markeret på papiret. JA eller NEJ. Det er til gengæld ikke nødvendigvis nemt at finde ud af, hvorfor krydset skal sættes i den ene eller den anden boks. Og det er ikke kun fordi, det danske retsforbehold er svært at sætte sig ind i. Det er fordi, afstemningen om retsforbeholdet er så kompleks, at partierne ikke engang kan blive enige om, hvad vi stemmer om.

Spørger man nej-partierne, vil de sige, at vi stemmer om, hvorvidt vi skal afskaffe retsforbeholdet. Spørger vi ja-partierne, vil de sige, at der ikke er tale om en afskaffelse af retsforbeholdet, men en omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Går man ind på siden www.3december.dk, som er en oplysningsside om afstemningen lavet af Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, står der: ”Tilvalgsordningen ændrer ikke ved, at Danmark fortsat har et retsforbehold.”

Der er altså en krig på ord i gang, som forvirrer mere end den oplyser. Og det gør unægteligt afstemningen noget sværere at forholde sig til. En anden svær problemstilling at forholde sig til er, hvad der skal ske med EU’s retspolitik i fremtiden. Vi stemmer jo ikke kun om 22 EU-retsakter, men også om, hvorvidt det danske Folketing skal overtage folkets ret til at sige ja eller nej til fremtidig EU-lovgivning på retsområdet.

Hvis vi stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning, får Folketingets politikere mulighed for at præge EU’s retspolitik. NOTAT har derfor spurgt politikerne om, hvordan de mener, at EU’s retspolitik skal udvikle sig fremover. Men det har været svært at få helt klare svar. Udviklingen kan dog vise sig at indhente Folketingets politikere. Antallet af flygtninge, som søger beskyttelse i EU er vokset markant det sidste år. Og EU’s politikere forsøger derfor at blive enige om en ny asylpolitik, som indeholder en permanent fordeling af asylansøgere. Hvis det sker, skal danskerne sandsynligvis til stemmeurnerne igen.

Det er altså ikke en overdrivelse at kalde udviklingen på asylområdet katastrofal for ja-partierne. Men udviklingen leder også til spørgsmål rettet mod nej-partierne. For hvis ikke EU skal finde en fælles løsning på sit eget defekte asylsystem, hvem skal så? Det har NOTAT spurgt nej-partierne om, ligesom vi har spurgt om, hvordan Danmark kan fortsætte sit arbejde i Europol, hvis vi stemmer nej.

Vi har også set på, hvilke retsakter vi stemmer om lige nu, og hvilke retsakter ja-partierne har valgt fra. Her tillader pladsen i bladet os kun at fokusere på udvalgte retsakter. Hvis du vil have det fulde overblik, må du gå ind på www.notat.dk. Her har vi lavet en oversigt over, de retsakter vi stemmer om, og de retsakter der er valgt fra. Her kan du også læse 10 kritiske interviews med repræsentanterne fra ja- og nej-partierne. Hvis du gør det og læser resten af bladet, har du forhåbentlig fået mere klarhed over, hvor du vil sætte dit kryds til afstemningen den 3. december.

Lise Møller Schilder

Temaredaktør