Polsk-dansk musikstjerne og provokatør på Danmarksturné

Vi snakker hele tiden om dem: De polske vandrere, der kommer hertil og arbejder knaldhårdt – ofte for få penge. Men hvem er de, hvordan lever og tænker de, og hvorfor rejser de væk fra Polen? Det synger og snakker polsk-danske Czesław Mozil om i Aarhus, Aalborg og København denne weekend.

Af Anders Høeg Lammers
20. november 2015

I Polen kender alle ham – som X-Factor dommer, musiker, provokatør og offentlighed personlighed. I Danmark er han endnu relativt ukendt, men i weekenden får danskere og herboende polakker mulighed for at komme tættere på manden bag bandet Czesław Śpiewa (’Czesław synger’) med forsanger Czesław Mozil og hans danske musikere, når de fredag-lørdag-søndag turnerer i Aarhus, Aalborg og København med tre debatkoncerter om polsk vandring.

Her introduceres sangene på dansk, synges på polsk, og polsk vandring og det danske arbejdsmarked diskuteres med Czesław og et panel af danske eksperter. Den diskussion bliver løbende resumeret på polsk.

Czesław, hvem har du skrevet albummet ’Bogen om udvandring I’ til?

»Det er især til de polske emigranter. Til alle de polakker, der rejser væk fra hjemlandet og skal finde sig til rette i et nyt land. De er en hyldest til immigrationen, men de er også lidt hårde, lidt provokerende og kan få emigranterne til at grine af sig selv – eller blive provokerede.

Hvordan?

»Jo altså, jeg får dem til at grine af deres egen skæbne. F.eks. i en sang som ’Tango Magister’, hvor jeg synger om, at de veluddannede danser tango med deres koste. Fordi mange ikke kan arbejde videre i deres erhverv, men må tage ufaglært arbejde. Det er der ikke noget galt i. Jeg prøver bare at sige: ’Se, det er os – vi er en slags fremmedarbejdere’.«

Og det provokerer så nogle?

»Ja, nogle griner, andre bliver provokerede. Når jeg synger om en mand, der bor på sin byggeplads, hvor han arbejder fra 8-22 og så ellers tager til Polen af og til, så er der nogle, der vil kunne sige ’det er jo en sang om mig, sådan er mit liv, det er da sjovt’, mens andre er mere ’fuck, er det virkelig mit liv, han udstiller sådan der? Mit liv er da meget mere end at bo på en byggeplads’.«

Hvordan har du det med de forskellige reaktioner?

»Som kunstner vil man jo ikke være ligegyldig. Så jeg er glad for, mine sange vækker følelser, hvad enten de så er negative eller positive. Hvordan ordene bliver opfattet er jo helt individuelt for enhver emigrant og dennes selvopfattelse, selvværd og livssituation. Og jeg skal ikke moralisere om, hvad der er rigtigt eller forkert.«

Kampen for homoseksulle

Czeslaw Mozil er født i Polen, men opvokset i Danmark, som familien flyttede til i 1985, da han var fem-seks år gammel. I 2008 flyttede han tilbage til Polen. For ham har det været en gave at være tosproget og have to kulturer, men han er opmærksom på, at sådan er det langt fra for alle.

»Lige nu bliver der født en hel generation af polakker i Danmark, Tyskland, England, Holland eller hvor, de polske emigranter nu befinder sig. Mange af dem lærer ikke ordentligt polsk, og det kan være et problem. Jeg ville føle mig som et halvt menneske, hvis jeg ikke også have lært polsk.«

Hvorfor?

»Fordi jeg så ville føle mig som fremmed i Polen.«

Hvad betyder det konkret for dig, at du har de to kulturer?

»Det har beriget mit liv, fordi jeg ligesom kan bruge min 'danskhed' i Polen. Jeg havde ikke en bevidsthed om, hvad danskhed var, før jeg havde boet i både Danmark og i Polen som voksen. Jeg har værdier som demokrati, åbenhed og ærlighed, og sex eller homoseksualisme er ikke tabu for mig.

I mandags var jeg f.eks. med i en slag ’Go Morgen Polen’-program, fordi jeg støtter kampen mod homofobi, og der kan jeg så fortælle, at jeg er vokset op i et samfund, hvor man slet ikke stiller spørgsmålstegn ved kærlighed mellem to mennesker af samme køn.«

Mange musikere holder sig selv tilbage rent politisk. Du debatterer, synger om integration og immigration og advokerer for homoseksuelle – hvorfor så politisk?

»Jeg føler ikke selv, at jeg er politisk i mine sange, for jeg tager ikke stilling. Men når vi snakker immigration og polakker på vandring, bliver det lynhurtigt gjort til et politisk emne i Polen, og derfor har jeg fået røvfuld for den her plade.«

Så det er en fejl, hvis folk opfatter det politisk?

»Det, der interesserer mig, det er menneskeskæbner. Det er folk, der er immigreret og nu savner deres hjemland. Men nu tør de ikke erkende, at de faktisk savner Polen rigtigt meget for det at savne Polen er en slags tabu. De er jo netop taget væk derfra. Og hvis de savner Polen, tænker de så, at de ikke kan integreres ordentligt, at de er fiaskoer? Det er de figurer og den splittelse, der interesserer mig. Og den splittelse har jeg jo oplevet selv. Jeg vil gerne være et spejlbillede, de kan spejle sig i.«

Den hvide neger

Der er polakker overalt, så derfor er der også et publikum over alt. Bandet Czeslaw Spiewa har en halv millioner følgere på Facebook og modtager breve og fanpost fra hele verden fra polakker, der er blevet berørt af deres sange.

Nogle skriver sågar, at de har besluttet sig for at vende hjem til Polen efter at have hørt ’Bogen om Udvandring I’, mens den polske konsul i Glasgow har sagt til Czeslaw Mozil, at ’pladen er det bedste, nogen har gjort for polske emigranter i årevis’.

Men hvad er der med Polen og polske vandrere?

»Vi har en sang, hvor jeg synger om, at polakker er ’den hvide neger’. Det er os, der tager de jobs, afrikanere ellers får. Og der synes jeg, det er ironisk at se på al vores fremmedhad i Polen. Vi vil ikke tage imod 7.000 flygtninge, men vi glemmer, at flygtningen og emigranten – det er os selv. Vi glemmer, at vi vandrer, at vi altid har vandret, og hvor meget vi selv har været i nød de sidste 100 år.«

Så der er ikke noget ’dem’ og ’os’?

»Vi er i hvert fald i samme båd med dem, som vi ikke vil lukke ind.«

Hvis du skal give ét råd, til de polske emigranter, hvad skal det så være?

»Lær sproget, hvor I end befinder jer. For hvordan skal man ellers lære at tænke lidt dansk uden at kunne det danske sprog, den danske humor, den danske ironi – den fanger du kun, hvis du lærer sproget.«

 

Information: 

Hør eksempler på musikken på deres Facebook-side her.

De tre koncerter arrangeres af Oplysningsforbundet DEO.

I Aarhus går det løs fredag d. 20.11. kl. 19:00 - 22:00 i Store Sal, Hovedbiblioteket DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C.

I Aalborg spiller og debatterer de lørdag d. 21.11 kl. 14-17 på Trekanten, Sebbersundsvej 2a, Aalborg Øst. 

Og i København spiller Czesław Śpiewa op på søndag kl. 14-17 i Festsalen på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, København K.