Tak for et år i retspolitikkens tegn

Der må være blevet vendt nogle sider i Retsavisen, der i løbet af november landede i 800.000 postkasser i hele landet. Jeg håber, vores arbejde har været med til at gøre dig klogere og bedre i stand til at tage stilling til folkeafstemningen. Og tak til de flere hundrede skoler og biblioteker, der har bestilt og modtaget i alt 80.000 eksemplarer at Retsavisen.

Vores arbejde med EU’s retspolitik startede tilbage i det tidlige forår, hvor ja-partiernes analyserapport om grundlaget for folkeafstemningen udkom. I løbet af foråret tog vi kontakt til medarbejdere i alle de politiske partier, der havde travlt med at køre sig i stilling til valgkampen. Her luftede vi NOTAT’s og DEO’s planer for at skabe en god og seriøs debat op til afstemningen.

I juni samlede vi landets førende eksperter på retsområdet til et koordinationsmøde, hvor vi lagde de store linjer ud for debatten. Da vi efter sommerferien kom tilbage på arbejde, blev datoen for folkeafstemningen fremrykket til december. Vi kom hurtigt til tasterne med ansøgninger og til telefonerne, hvor der skulle aftales arrangementer, samarbejder og meget mere.

Allerede 1. september kunne vi præsentere vores første temanummer af NOTAT om retspolitikken: ”Hvad er EU’s retspolitik?” Det spørgsmål var udgangspunktet for udgivelsen og for de mange efterfølgende debatter med eksperter, politikere og forskere. Den 1. november gik vi dybere ned i afstemningens indhold med temaet: ”Bag om retsforbeholdet”, og midt i november udkom vi så med Retsavisen, der præsenterede både afstemningens temaer, retspolitikkens indhold og de politiske holdninger i debatten.

Et vanskeligt spørgsmål

Det var en svær afstemning om et svært tema. Det danske nej ved afstemningen udsprang måske delvist af, at det var svært for vælgerne at gennemskue konsekvenserne af deres kryds.

Vores udgangspunkt i debatten har hele tiden været, at der var gode argumenter for både et ja og et nej. Men også at vi som oplysningsforbund og EU-medie skulle rydde nogle af myterne og spekulationerne af bordet – og lade politikere og vælgere diskutere det politiske dilemma: Skal Danmark være med i den fælles retspolitik i EU?

Den problemstilling blev vi ikke færdige med ved folkeafstemningen. For hvordan skal Danmark samarbejde med de andre lande om Europol, civilretlige sager, registrering af flypassager og alle de andre områder? Hvordan kan vi spille aktivt ind i forhold til at finde løsninger på de enorme flygtningeproblemer, som Europa står med i dag? Hvordan kan vi hjælpe til med at finde løsninger på de problemer, der skaber flygtningestrømmene til Europa?

Demokrati kræver deltagelse

DEO står for Demokrati i Europa Oplysningsforbundet. NOTAT er vores medie, vores kritiske journalister. Vi er ikke til for at foreskrive folk, hvad de skal mene. Vi ser det heller ikke som vores opgave at snakke om demokrati eller kræve, at nogen må gøre noget. Vi er til for at gøre noget. Vores ambition er at lave åbninger og konkrete anledninger til, at borgere og vælgere kan deltage i politikudviklingen sammen med politikere og eksperter.

Kun gennem en dialog og debat om konkrete politiske problemer og udfordringer kan vi styrke demokratiet. Og dér oplever vi det som et enormt skulderklap, at mere end 5.000 gymnasieelever, over 1.500 efterskoleelever, flere end 3.000 almindelige borgere, hundredvis af undervisere og en skare af eksperter og politikere i 2015 har mødt hinanden og diskuteret politik. Sammen med DEO og NOTAT.

Tak for i år! Vi glæder os til at fortsætte debatten i det nye år.

Rasmus Nørlem Sørensen
Sekretariatsleder i DEO
Ansvarshavende redaktør af NOTAT