Ukendte konsekvenser af retsforbeholdet

FORBEHOLD. Otte ministerier og fem partier (S, R, SF, V og K) har lagt navn til en 154 siders rapport om den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet.

Rapporten gør rede for de EU-beslutninger, som Danmark ikke har deltaget i, og for forskellene mellem EU-lov og dansk ret.

Der er dog ingen forsøg på at vurdere, om forbeholdet har virket – i den forstand, at Danmark har modtaget færre flygtninge, end hvis forbeholdet ikke havde været der.

NOTAT har spurgt Justitsministeriet om årsagen til den manglende analyse, men har efter gentagne forsøg i en uges tid ikke kunnet få nogen med en eventuel viden i tale.

Kurverne følges ad

Andreas Kamm, generalsekretær i frivilligorganisationen Dansk Flygtningehjælp, mener ikke, at forbeholdet har haft en dokumenteret betydning:

»Hvis man ser på antallet af flygtninge, som er ankommet til Europa og til Danmark over en årrække, så er de kurver meget parallelle,« siger han.

Det er der ifølge Andreas Kamm to årsager til.

For det første fungerer den fælles flygtningepolitik ikke i praksis. Beslutningerne fortolkes meget forskelligt i medlemslandene, hvis de overhovedet bliver fulgt. For det andet ligger de danske regler i realiteten meget tæt på de fælles EU-beslutninger, selvom Danmark ikke formelt omfattes af dem.

»Den danske politik har en relativt god standard. Afstanden mellem dansk politik og europæisk er meget mindre end afstanden mellem EU's beslutninger og implementeringen i lande som Grækenland og Bulgarien.«

Danmark er attraktivt

Fra politisk side siger man jo, at den og den stramning har haft en tydelig effekt?

»Det kan man aldrig rigtigt bevise. Politisk taler man om, at Danmark ikke må være et attraktivt sted at søge til. Så siger jeg, at det er vi, og at det har at gøre med vores sygehuse, undervisning og alt det, som er del af vores velfærdssamfund. Danmark ligger i øvrigt ret højt, hvis man måler på, hvor mange flygtninge vi modtager pr. indbyggere«, siger Andreas Kamm.

Sociale medier måske

Følger mellemmændene eller menneskesmuglerne ikke godt med i de politiske beslutninger?

»Muligvis har det betydning, hvad der skrives på sociale medier for højtuddannede og internationalt orienterede grupper som syrere. Men det er meget svært at dokumentere,« siger Andreas Kamm.

NOTAT har spurgt Socialdemokraternes EU-ordfører og tidligere justitsminister Morten Bødskov om hans vurdering af retsforbeholdets effekt:

»Det afhænger jo af flygtningestrømmen. Man kan ikke stille det op på den måde. Men uden danske regler om familiesammenføring havde vi haft en væsentligt større andel flygtninge,« svarer han.

Men spiller det nogen stor rolle - forskellen er jo i forvejen enorm mellem EU-landenes andel af flygtninge?

»Antallet betyder selvfølgelig noget, og derfor kan Danmark ikke føre en politik som i Sverige. Men bundlinjen er FN's flygtningekonvention, som vi overholder alle sammen,« siger han.

Det handler om hvor

Venstres EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen har heller ikke et bud på konsekvenserne af Danmarks formelle enegang.

»Det må være Justitsministeriet, som svarer på det. Jeg aner det ikke, og mener heller ikke, at det er relevant. Det handler ikke om, hvor mange mennesker, der vil være berørt, men om hvor, beslutningen bliver truffet.«

»Nu har vi fået et tag selv-bord, som er yderst fordelagtigt. Vi har valgt, hvor Danmark skal være med ud fra betragtninger om, hvor beslutningerne fattes bedst. Asyl og indvandring varetages bedst i Danmark og ikke i EU.«

Og så er det ligegyldigt, om det vedrører 1 person eller 1.000?

»Ja, det handler om hvor, beslutningerne træffes.«

Artiklen blev først bragt i NOTAT 1283 'Skal EU være solidarisk om flygtninge?', der udkom 1. maj 2015.