NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ingen af EU’s 28 medlemslande lever op til miljømålene i det 15 år gamle vandrammedirektiv. Jo længere man venter, desto dyrere bliver det at genoprette et godt vandmiljø.
Tusindvis af døde fisk, muslinger og hummere skyllede sidste sommer op på Limfjordens kyster. Det kaffebrune vand var fuldstændig uigennemsigtigt, selvom det kun nåede op til støvlekanten. En varm sommer med dårlig vandtilstand resulterede i massedød, da bakterier opslugte ilten i det nordjyske farvand.
Iltsvind, plantedød og algebefængte kystområder er et problem i hele Europa. Det er grunden til, at regeringerne i ministerrådet sammen med Europa–Parlamentet for 15 år siden vedtog det ambitiøse og omfangsrige vandramme-direktiv for at forbedre tilstanden.
Til december udløber den oprindelige frist for at overholde direktivet. Men ikke et eneste af EU’s medlemslande lever i dag op til direktivets mål.
Hos vores tyske naboer anslår Kommissionen, at omkring en fjerdedel af vandområderne opnår målene inden for fristen.
Danmark har geografien imod sig
EU’s medlemslande udnytter i stor stil en undtagelse i direktivet, som gør, at miljøindsatsen kan udsættes, hvis det vil kræve “uforholdsmæssigt store omkostninger” at indfri dem til tiden, eller hvis tekniske forhold kræver en udsættelse.
Det er de enkelte lande, der selv skal vurdere, hvordan de opnår målene i direktivet bedst. I Danmark har Naturstyrelsen vurderet, at kvælstofudledning er det absolut største forureningsproblem.
Årsagen er en lang kystlinje i forhold til landets areal, og små vandoplande som gør, at kvælstoffet har en kort vej fra mark til kyst. Desuden er hovedparten af det danske landbrugsareal intensivt dyrket. Det medfører en højere belastning på vandmiljøet i forhold til lande med større andele af græsarealer og lignende.
Når vande opnår hysterese
Nogle danske vandområder når med tiden så dårlig en tilstand, at det ikke er nok at genoprette dem, som de engang var. Man bliver i stedet nødt til at skabe en unaturlig god tilstand for at bringe de planter tilbage, som er blevet udslettet af forurening. Når et vandområde har nået denne kritisk dårlige tilstand, siger man, at det har opnået “hysterese”.
Ifølge en rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd er “miljøtilstanden i kystnære vande formentlig i høj grad præget af hysterese”.
Christian Ege, sekretariatsleder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd, advarer:
»Hvis iltsvind i de danske vandområder får lov til at fortsætte, som det gør nu, skal der langt mere til at genoprette en god økologisk tilstand. Plantelivet i vandet får sværere og sværere ved at genetablere sig,« siger han.