Venstre: Alt efter de 22 retsakter er hypotetisk

Morten Løkkegaard, hvorfor er akterne om asyl og integration ikke med i afstemningen?

»Det er de ikke, fordi vi har et retsforbehold. Det har ikke været meningen på noget tidspunkt, at vi ville gå udenom danskerne på det punkt. Vi har respekt for danskerne, og derfor er det en politisk beslutning, at man ikke vil tage det op.«

Hvad ville blive anderledes, hvis vi valgte at tage akterne om asyl og integration med, og de blev stemt igennem, hvad ville så blive anderledes end i dag?

»Det er jo et hypotetisk spørgsmål. Det har vi valgt ikke at gøre.«

Det er da meget godt at vide, hvad der blive blive anderledes, for at vide hvorfor det er blevet valgt fra.

»Det synes jeg da ikke. For det er ikke det, det handler om. Vi har jo valgt ikke at tage det med.«

Er der nogen af de fravalgte retsakter, som du tænker, at det kunne være interessante at tilvælge senere?

»Det ved jeg ikke. Der er et hav af dem, hvilke retsakter tænker du specielt?«

Jeg spørger ind til, om der er retsakter, I har snakket om, der kunne være interessante at tilvælge senere.

»Det tror jeg ikke er tilfældet. Det må du spørge Jakob Ellemann om. Det er ham, der har deltaget i forhandlingerne. Sådan som jeg forstår det, er det her udtryk for, hvad vi var enige om. Jeg er ikke bekendt med, at der skulle tilvælges nogen senere.«

Hvis jeg så spørger dig om, hvorfor I ikke har valgt at inkludere offerdirektivet, vil du så kunne svare på det?

»Nej, for jeg har ikke deltaget i forhandlingerne.«

Det vi stemmer om nu, er jo også, at vi overlader noget myndighed til Folketinget, så de fremover kan tage stilling til fremtidig EU-lovgivning på overstatsligt niveau. Hvordan ønsker du, at EU's retspolitik skal se ud fremover. Er der noget hvor du tænker, at det kunne være interessant, at vi deltog i det eller fremmede det i EU?

»Det er igen et lidt underligt hypotetisk spørgsmål, for det vi er noget frem til, er jo udtryk for det vi vil. Så jeg går ikke og tænker, ej hvor var det bare ærgerligt, at vi ikke fik det med. Vi har jo ført en temmelig lang forhandling for at nå frem til de retsakter, vi synes var værd at tage med. Og det er så udtryk for, hvad vi synes, var det rigtige. Så resten er stærkt hypotetisk, og jeg har ikke personligt noget, hvor jeg tænker: Ej det var da ærgerligt at vi ikke fik det med, hvis det er det spørgsmålet orienteres til?«

Nej, det er mere fordi der er nogle ting under forhandling. For eksempel er rammeafgørelsen om terrorbekæmpelse under forhandling. Der skal også laves noget lovgivning om intelligente grænser for eksempel. Der er nogle forskellige ting, som er ved at blive bearbejdet. Og man kan jo godt høre folketingspolitikere, hvad de gerne vil have, at der skal ske i fremtiden. Det er vel almindelig politik?

»Jo, men du kan også godt se, at det her er udtryk for en relativ delikat politisk forhandling, der er foregået over lang tid. Og resultatet af det er jo netop resultatet af en lang og temmelig grundig forhandling mellem de involverede partier. At begynde at spekulere i, hvad man kunne tænke sig udover, hvad der skal stemmes om i denne omgang, det kan du næsten høre, det er i sagens natur ikke noget, der er specielt aktuelt lige nu. Det er svært nok at forholde sig til de 22 akter, som allerede er i spil, for dem, der skal stemme. At begynde at åbne hele ballet på alt muligt andet, det tjener ikke noget formål.«

Okay, jamen så lad mig spørge dig om en af de 22 akter. Den her retsakt om fælles bevisførelse (den fælles europæiske efterforskningskendelse red.). Altså retsakten om, at en dommer i Italien kan sige, jeg vil gerne have overvåget en dansker i Danmark, og så skal den danske dommer egentlig bare sige ok, det er fint nok. Og så skal politiet udføre det. Hvorfor har I valgt at tage den akt med i afstemningen?

»Det er et spørgsmål om at gøre systemet mere smidigt, sådan at man kan sikre, at efterforskningen foregår hurtigt og bedre og mere effektivt, end den ellers ville gøre. Det er jo det, der ligger i det. Så kan man begynde at spekulere sig til alt muligt.

Overvågning, allerede der har man i spørgsmålet indlagt en præmis, der handler om, at der skulle ligge et eller andet Big Brother element i det. Det er jo ikke det, det handler om. Det handler om at få en smidigere adgang. Det er i øvrigt ikke noget, vi har siddet og fundet på. Det er noget politiet i højere grad selv har ønsket, fordi de kan se, at det giver en hurtigere og smidigere sagsgang, så bureaukratiet ikke forhindrer opklaring af forbrydelser, og det er jo det, der ligger i det.«

Fortsætter Schengen-samarbejdet som det hidtil har gjort, eller stemmer vi også om Schengensamarbejdet, hvis vi stemmer ja?

»Nej, det har det ikke noget med at gøre.«

Sådan som jeg forstår det, så har Danmark lige nu sådan en ordning, hvor vi kan vælge at sige ja eller nej til nye restakter omkring Schengensamarbejdet. Og hvis vi stemmer ja, så har vi ikke den mulighed længere.

»Schengen-samarbejdet er ikke omfattet af denne afstemning.«

Hvis man går fra at have parallelaftaler til at indgå en tilvalgsordning, så ændrer juraen omkring Schengensamarbejdet sig så vidt jeg har forstået.

»Til?«

Før havde vi en ordning, hvor det danske Folketing, hver gang der kom noget ny lov, som lå indenfor Schengen-samarbejdet, skulle sige enten sige nej eller ja til den lovgivning. Fremover skal vi bare acceptere alt det lovgivning, der kommer der fra.

»Det er også rigtigt, men mig bekendt er det ikke sådan, at det danske Folketing har sagt nej til en masse om Schengen, så det er igen teoretisk. Det er det, der ligger i at gå fra en mellemstatslig til en overstatslig ordning.

Så ja, svaret på det er ja, men det er ikke det samme som, at der er noget, der bliver ændret markant. Jeg er i hvert fald ikke bekendt med, at det danske Folketing aktivt har vendt sig mod Schengen-samarbejdet. Vi har accepteret det, der kom fra Schengen indtil videre. Det vil vi også gøre fremover.«