”Vi vil have et bedre EU”

REPORTAGE. NOTAT har været til politisk laboratorium og smagt på de første ingredienser i Alternativets opskrift på en ny og anderledes EU-politik.

Af Tine Toft Jørgensen
21. august 2015

»Vær med til at lave Alternativets grønne Europa-program. Her er det første udkast, som du skal være med til at kvalificere, uddybe og forbedre. Herigennem er du med til at gøre en forskel og male Europa lidt grønnere.«

Det omtalte udkast er skrevet af Alternativets EU- og Udenrigsordfører, Rasmus Nordqvist. Med det i hånden sidder 27 Alternativister bænket i et lille lokale i indre København for at forme partiets europæiske linje. Over halvdelen er ligesom undertegnede nybegyndere udi politiske værksteder.

Velkommen til POLA. Alternativets politiske laboratorium. Med et positivt sind og en forkærlighed for ord som ’grøn’ og ’bæredygtighed’, skal du nok finde dig til rette de næste to timer.

Gruppearbejde 1.1

Partiets politik bliver lavet på baggrund af seks kerneværdier. Mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati. Ingen af de omkringsiddende bliver spurgt, om de er medlemmer eller ej. Alle er velkomne, selv journalister, og der er ingen fast dagsorden. Selv ordstyrerollen er, skal det vise sig, meget løs.

Det er Rasmus Nordqvist, der slår tonen an. Han kommer ind i rummet med et stort smil, hvor man kan se tænderne i både over- og undermunden. Det smil har kunnet holde siden valgkampen, hvor Alternativet mod al forventning fik ni mandater.

»Den øvelse, jeg godt kunne tænke mig, vi laver, er på baggrund af det udkast, i har fået. Det skal være vores overordnede vision, men det vi laver her i dag er kun et lille bitte spadestik ned i al den EU-politik, der kommer til at blive lavet på baggrund af visionen. Øvelsen er, at vi snakker sammen to og to om 3 positive ting i udkastet, 3 ting der skal ændres og 3 ting, der mangler. Så slår vi os ligeså stille sammen i større grupper, og så mødes vi her igen. Og jeg går bare rundt og observerer.«

Over smilet er der et par store, trapez-formede briller med tykt glas og et markant bredt stel i brun og beige. Med de ovale, lysebrune sko og korte sorte bukser, kan man godt se, at han oprindeligt er uddannet modedesigner. Han er heller ikke kun ordfører for udenrigspolitik og EU, men også for politik, Grønland, iværksætteri, kunst og kultur. Ingen af de andre partier har en ordfører for kunst, men med fødderne plantet på et tykt gulvtæppe foran et stort maleri af vandhentende mennesker fra en anden og måske uddød kultur, taler Rasmus Nordqvist altså både som repræsentant for kunsten og for EU-politikken.

Jens-Peter Bondes fingeraftryk

”EU er – nok unødigt – komplekst. Og kompleksiteten bliver ikke tilstrækkeligt repræsenteret i den hjemlige EU-debat. Her er to positioner til rådighed: Enten er man imod eller også er man for. Vi ønsker at gå en tredje vej, for havde vi ikke EU i dag, skulle det opfindes igen. Alternativet til EU, som det er i dag, er et bedre EU.”

Vi skal snakke om EU på baggrund af det udkast, vi har fået tilsendt nogle dage i forvejen. I loftet hænger der regnbuefarvet børnefødselsdagspynt, og i hjørnet står et stort grønt stof-Å flankeret af Alternativets debatdogmer. Som nummer fire på listen over dogmer står der: ”Vi vil indrømme, når vi ikke kan svare på et spørgsmål og indrømme, hvis vi har taget fejl”.

De vil også gerne indrømme, at det første udkast til det papir, vi sidder med i hænderne, er skrevet med hjælp fra Jens-Peter Bonde. Bonde sad i EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF (siden EU) fra 1979 og så fra 1992-2008 for Junibevægelsen. Han er fortsat aktiv i EU-debatten, og skriver bøger på baggrund af sin viden og erfaringer. Hans partifælle fra Folkebevægelsen, Ulla Sandbæk, blev i øvrigt også valgt ind i Folketinget for Alternativet. Hun har tidligere siddet i EU-Parlamentet for samme partier som Jens-Peter Bonde i 15 år.

Udkastet har formuleringer som ”EU har bidraget til at køre Sydeuropa i sænk”, og møntunionen er ”fejlkonstrueret”. Der skal investeres i Sydeuropa, ikke spares, og investeringerne skal selvfølgelig ske i bæredygtig energi.

Men selvom der er nedskæringskritik i udkastet, er der i løbet af laboratorietimerne ingen, der snakker om det. Der er heller ingen, der snakker om suverænitetsafgivelse. En ung universitetsstuderende foreslår hurtigt, at man i stedet for de kritiske vendinger starter visionspapiret med det positive, alle visionerne, og så venter med kritikken til længere nede. Det er mere læsevenligt. Og så skaber det et bedre narrativ om Alternativet som et konstruktivt parti propfyldt med visioner og muligheds-briller, i stedet for et parti, der bare smider om sig med kritik af Unionens fejlkonstruktioner.

Gruppearbejde 1.2

Da vi kommer tilbage til fællesrummet på 1. sal fra de små grupper opstår der en post-gruppearbejdssituation, som man måske skal have været folkeskolelærer eller vikar for at sætte pris på. Allerede ude i grupperne var det klart, at vi havde forstået opgaven forskelligt. Gik den ud på at finde fejl og mangler ved udkastet, at ændre det konkret, eller at samle det til 3 opsamlende visionspunkter? Hvor mange ord kan en vision overhovedet indeholde?

Og hvad gør man som samlende figur, når det i opsamlingen viser sig, at svarene som følge af de ovennævnte misforståelser er for forskellige til helt at kunne samles under de tre punkter, der er skrevet op på den hvide tavle: ’positive’, ’mangler’, ’ændringer’? Rasmus Nordqvist smiler stadig. Han har prøvet POLA’er mange gange før, tager situationen med ophøjet ro og skriver alt op. Selvom alt ikke kan kategoriseres under de opskrevne punkter, gør han det alligevel, og den summende gruppe accepterer det næsten uden brok.

Under ’mangler’ bliver der flere gange sagt en stillingtagen til asyl- og flygtningepolitik. Men her har der været en anden POLA, og der er allerede et asylpolitisk udspil på trapperne, som så kan lægge linjerne for, hvordan partiet skal forhold sig på EU plan.

Under ’ændringer’ bliver også sagt fra flere sider, og selvfølgelig skrevet op på den store hvide tavle, at afsnittet om den fri bevægelighed bærer for meget præg af et allerede gennemtygget narrativ om ’velfærdsturisme’. Til sætningen ”udlændinge skal være hjerteligt velkomne på det danske arbejdsmarked, men de skal ikke komme på grund af Socialkontoret,” bliver der protesteret imod brugen af ordet ’socialkontor’ med det argument, at Alternativet ikke skal lægge sig op af den retorik. I stedet bør man holde fast på kampen mod social dumping og lige krav og rettigheder for arbejdstagere. »Der er alligevel heller ikke noget, der hedder socialkontoret mere«, bliver det påpeget.

Slip grisene fri

Under ’positivt’ bliver der sagt grøn omstilling hele vejen rundt.

»Kan vi ikke godt lade være med at kalde det grøn omstilling, og kalde det bæredygtig (omstilling, red.) i stedet? Det er mere tilsvarende, og det er bredere. Grøn fungerer, når vi snakker om energi, men mest fordi det kan give et modbillede til den sorte energi,« foreslår en af de mere garvede alternativister. Det får de næste talere til at snuble over, om de skal kalde det ’grøn’ eller ’bæredygtig’, for det er ikke helt ligegyldigt – bæredygtighed kan også være socialt – og er der noget, Alternativ-tilhængere ved noget om, synes det at være bæredygtighedsbegrebet i alle dets facetter. Også den klarer Nordqvist med et smil og en joke, der afvæbner spændingen mellem kerneaktivisterne og nytilkommerne. »Til sidste møde måtte jeg ikke kalde det bæredygtig, men kun grøn«, blinker han.

Da jeg stadig er i tvivl om begrebernes præcise begrænsninger, efterlader jeg herefter et ____________ foran omstilling. Så kan læseren selv vurdere.

I plenum er der bred enighed om, at det er positivt at _____________omstilling fylder så meget i udkastet. Den __________ omstilling skal stå over alt andet, både når det gælder finanspolitik, reform af møntunionen, landbrugsstøtten og frihandelsaftalerne. På den ene væg hænger en plakat med ’100 % økologisk landbrug’, og det er også udkastets vision med landbrugsstøtten. Den skal bruges til at fremme __________ omstilling i stedet for at understøtte store, forgældede landbrug. ”Slip grisene fri”, som min første gruppemakker formulerede det nede i det lille forhørslokale, vi indledte gruppearbejdet i.

Hun ville gerne have skrevet mere om menneskerettigheder ind, og havde i øvrigt en idé til, hvordan man via en global retsinstans kunne sagsøge store firmaer, hvis de forurener grundvandet for fremtidige generationer. Altså det modsatte af den investeringsbeskyttelsesmekanisme (ISDS), der lige nu forhandles om i frihandelsaftalen med USA, hvor virksomheder kan sagsøge stater, hvis de laver regulering der kan skade en fremtidig forventet profit. Både selve aftalen og investeringsbeskyttelsen er Alternativet iøvrigt stærkt kritiske overfor. Det ihører jeg fra Jan; tovholder, jurist og tidligere Deloitte-medarbejder i hvid skjorte og sort cowboyhat.

Kritikken af frihandelsaftalen løber henad samme grønne linjer, som alt andet i udkastet, og det, der i øvrigt bliver sagt af flokken omkring det rå træbord i midten: ”Vi kan ikke redde kloden og få en grøn verden ved at lukke os inde i os selv.” ”Det første man tænker på, skal være bæredygtighed.” ”Det hedder grøn omstilling, og så må alt andet indrette sig efter det”.

Ingen frygt for EU

Tavlen på væggen er næsten fyldt. For i udkastet mangler der ikke kun flygtningepolitik, der mangler også en udenrigs- og sikkerhedspolitisk vision. Og ligeså stille kommer flere på banen, alle med budskabet om, at på områder som uddannelse, databeskyttelse, iværksætteri og ligestilling, kan EU ”fungere som løftestang.” Flere synes at have mindre tiltro til, at det nationale folketing kan tænke nyt, end at EU kan, så hvorfor ikke prøve noget nyt?

”Alternativet til EU er et bedre EU”, som der står på første side af udkastet, og de efterhånden 41 deltagere i det lille rum virker ikke det mindste pessimistiske ved tanken om at bide skeer med hverken EU’s beslutningsprocesser eller nærdemokratiske udfordringer.

I midten af rummet sidder to mænd, der har været med flere gange før. En af dem er en ung, høj fyr ved navn Rasmus, med håret tilbage og lidt ned over ørerne. Han har lagt mærke til, at vi i den lille flok er særdeles trygge ved at lade EU få langt mere magt.

»Det er som om, at så snart vi snakker bæredygtig omstilling, så kan vi ikke få EU til at blande sig nok. Men der var også én ude i vores rum, der sagde, at vi jo også gerne vil have taget de beslutninger mere lokalt. Og det er jo rigtigt. Vi ved ikke, om højre-nationalisterne tager over om 3 år. Der er måske en risici i, at give mere magt til EU-institutionerne,« siger Rasmus ud i rummet.

Skællet mellem at ’tænke globalt’, som der står på tavlen, og samtidig sørge for lokaldemokrati og borgernære beslutninger, som er en del af Alternativets tankegods, synes da egentlig også at være et paradoks. Men ud fra snakken ser det ud som om, at man som Alternativist faktisk godt kan tænke begge dele samtidig. At bruge EU, når det giver grøn mening, og samtidig ’gå EU’s beslutninger efter med en tættekam med respekt for nærhedsprincippet’, som der står i oplægget. Der er ikke en i forvejen positionering i en ’mere’ eller ’mindre’ EU-lejr, for hele lejren skinner i grønne farver, og det overstråler behovet for at fastslå, om noget nødvendigvis skal foregå på lokal, national, mellemstatsligt eller overstatslig vis.

Monster-Krasnik

Én påpeger, at når man kalder møntunionen for en fejlkonstruktion, må man også beslutte, hvad man vil tilbyde som alternativ. Hvilken løsning vil man så præsentere kort og slagkraftigt over for Martin Krasnik i Deadline? Skal møntunionen så afmonteres, eller skal den omvendt reddes af en mere tætknyttet union med omfordeling fra rige til mindre rige lande? Det får lov at stå hen i det uvisse, sammen med holdningen til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU. Krasnik bliver i alt nævnt 6 gange som en slags motivation for, hvorfor man som resultat af mødet både skal kunne forsvare politikken i dybden og samtidig kunne flette det sammen til nogle punkter, som kan fange Alternativets EU-vision på kort tid over for den kendte tv-vært.

Igen viser Rasmus Nordqvist overskud, og mod, om man vil. »Det er sjovt som Martin Krasnik altid bliver trukket frem som et eller andet monster. Han er jo bare dygtig til sit arbejde.« Om EU så skal knyttes tættere sammen om en finanspolitisk union, eller hvad der ellers skal ske med euroen, lader han til at tage helt roligt. Det finder vi ud af sammen. I en proces. Der ikke er statisk. Konstant under udvikling. Altid i forandring. Med dogme nr. 4 om at indrømme sine fejl i baghovedet.

Til sidst er tavlen fuldstændig fyldt, og selvom det ser forvirrende ud, smiler Rasmus Nordqvist fortsat roligt. Han siger, at han sagtens kan se mening og sammenhæng i ordene på tavlen. Han er fortrøstningsfuldt, og nu skal der tænkes videre. De skal også have en EU-POLA i Aarhus. Derefter bliver det hele gennemgået af eksperter, heriblandt Jens-Peter Bonde (ikke for holdninger, men for fakta, bliver der sagt), og lagt op på en hjemmeside, der kaldes ’dialog’. Her kan man oprette en profil og kommentere på indholdet, og så skal det til sidst vedtaget af Politisk Forum, der består af Folketingsgruppen, den nyvalgte hovedbestyrelse samt repræsentanter for landskredsene.

Jeg er stadig i tvivl, om EU-politikken på de to timer er blevet gentænkt fra bunden eller om den korte proces blot er den måde, ordføreren og Folketingsgruppen legitimerer den politik, de allerede har besluttet sig for at følge. Men det går også hurtigt op for mig og de andre nye, at en del af politikken jo allerede ligger fast som politisk program. Retningen for bæredygtighed, retssikkerhed og økonomi er allerede vedtaget, det står på partiets hjemmeside.

Her har Alternativet samtidig vedtaget at have en politisk ombudsmand, der skal holde øje med, om alt hvad der bliver besluttet af politik på frihandelsaftaler, euro, retspolitik og landbrugsstøtte lever op til Alternativets grundværdier. Sloganet synes dog at være faldet nogenlunde på plads. Måske er det derfor, Nordkvist stadig smiler. Deltagerne har arbejdet med de grundlæggende dogmer, som det grønne stof-Å repræsenterer, og ingen har protesteret voldsomt eller truet med at smække døren. Alternativet vil et bedre EU, et anderledes EU, og et EU, der skal gå langt mere i spidsen for en bæredygtig eller grøn omstilling.