5 skarpe om frihandel og EU’s forsigtighedsprincip

Gabriel Siles-Brügge er professor ved Department of Politics and International Relations, University of Warwick. Han har forsket i moderne handelsaftaler og svarer her på fem spørgsmål om EU’s forsigtighedsprincip i forhold til de aktuelle frihandelsforhandlinger.

Hvad er forsigtighedsprincippet?

»Forsigtighedsprincippet er et princip, nedfældet i EU-lov, der regulerer risici i relation til blandt andet miljø og fødevaresikkerhed. Kort sagt så tillader det præventiv handling, som for eksempel at forbyde et stof, selvom der ikke er komplet videnskabelig dokumentation for, at det er skadeligt. På den måde adskiller det sig fra såkaldt videnskabsbaserede risikostyring, hvor regulering kun foretages, når der er entydigt belæg for risikoen ved et givent stof«.  

Hvordan fungerer forsigtighedsprincippet i handelsrelationer med lande uden for EU?

»Fødevarer importeret til EU fra lande uden for Unionen er naturligvis underlagt EU’s lovgivning om fødevaresikkerhed. Problemet opstår, når dette er i konflikt med andre stater i det globale økonomiske system. For eksempel USA, der bekender sig til den mere videnskabsbaseret tilgang og dermed ser sin økonomiske interesser påvirket negativt som følge af mere stringent EU-lovgivning. Dette har medført store kontroverser i WTO, for eksempel over hormonbehandlede bøffer og GMO, hvor EU er blevet dømt for at krænke international økonomisk ret. EU har alligevel valgt at opretholde forbud på grund af politisk pres. Men EU’s generaldirektorat for handel har set meget velvilligt på, at EU’s tradition for fødevareregulering bringes mere i tråd med den videnskabs-baserede tilgang til risikostyring. Man kan derfor godt tolke CETA og TTIP  som en diskret måde at rykke EU tættere på USA og Canadas tilgange til for eksempel regulering af fødevarer«.

EU-Kommissionen og den danske regeringen siger, at forsigtighedsprincippet er fuldt ud garanteret i CETA. Hvordan ser du på det?

»I CETA er der ingen reference til forsigtighedsprincippet. I stedet indeholder kapitlet om sundhed og plantesundhedsmæssige foranstaltninger, som blandt andet dækker fødevaresikkerhed, referencer til relevante WTO-aftaler og lægger vægt på at fremme samspillet mellem det EU og Canadas sundhedslovgivning. Mens EU ikke er forpligtet til at opgive forsigtighedsprincippet direkte, så kan der opstå et pres for at retfærdiggøre sundhedsfremmende tiltag i stil med den ”videnskabsbaserede risikostyring”.«

Hvilke risici indebærer CETA’s kapitel om investeringsbeskyttelse for forsigtighedsprincippet?

»Som det måske mest betydningsfulde, inkluderer CETA’s kapitel om investeringsbeskyttelse bestemmelser om fair og lige behandling og indirekte ekspropriation. Dette risikerer at sætte forsigtighedsprincippet i skudlinjen for virksomheder, der vil udnytte disse rettigheder til at kræve kompensation fra EU og medlemsstaterne. Selvom de politiske beslutningstagere påstår, at de har undtaget regulering i offentlighedens interesse fra bestemmelsen om indirekte ekspropriation, skal beslutningstagere stadig kunne dokumentere, at et givent tiltag er nødvendigt for at opnå det erklærede formål. Fair og lige behandling er desuden notorisk berygtet for at blive fortolket vidtgående.«

Kan man så overhovedet garantere forsigtighedsprincippet?

»Moderne aftaler er indrettet på en sådan måde, at de skal fremme handel og investeringer og begrænse regler og loves påvirkning af den frie udveksling af varer og tjenester. Det er derfor svært at indskrive beskyttelse af normer som forsigtighedsprincippet inden for rammerne af disse aftaler.«

Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO) holder folkehøring om EU's frihandelspolitik på Christiansborg tirsdag 25. oktober 2016 klokken 16:00.