Flygtningekrisen skaber interne kampe i EU’s medlemsstater

INTERN KRITIK. Forsøg på at finde løsninger på flygtningekrisen skaber ikke kun uenighed mellem de forskellige EU-medlemsstater. De nationale regeringers håndtering af situationen møder i stigende grad intern modstand fra regionale ledere og højrenationale fraktioner.

I Norditalien er der stigende kritik af det program, der fordeler flygtninge fra den sydlige del af landet. Modstanden kommer ikke mindst fra selvstændighedspartiet Lega Nord, der sidder på magten i store dele af de nordlige byer.

I Lombardiet har partiets repræsentant på præsidentposten, Roberte Maroni, således truet regionens borgmestre med økonomiske sanktioner, hvis de accepterer at modtage flere flygtninge gennem landets fordelingssystem. Lega Nords generalsekretær, Matteo Salvini, har ligeledes talt om at blokere statslige bygninger, som centralregeringen planlægger at bruge til at huse flygtninge.

Foruden indvandringsmodstanden har partiet også en generel antieuropæisk indstilling, som betyder, at partiet indtil videre har været imod alle de initiativer, man fra EU’s side forsøger at gennemføre på flygtningeområdet.

En ny orden på vej
Selvom det utvivlsomt er ulovligt at blokere statslige bygninger og nægte centralregeringens flygtningefordeling, er det ikke utænkeligt, at partiet kan slippe afsted med det.

Det vurderer Gert Sørensen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i italiensk historie og kultur. I takt med den øgede politiske opbakning udvides den yderste højrefløjs råderum i forhold til at gennemføre ulovlige aktioner mere eller mindre ustraffet, forklarer han.

»Politik handler jo om styrkeforhold. Hvis der er en politisk vilje og en folkelig opbakning, så bliver praksis jo i den retning. Uden at man skal drive sammenligningerne for langt, så så man det samme i optakten til fascismen. På et tidspunkt bliver loven ikke håndhævet længere, fordi det politiske skred er så langt fremme, at der er en ny orden på vej.«

Stigende opbakning på landsplan
Til trods for partiets historiske kamp for norditaliensk selvstændighed har Lega Nord i dag formået at vinde opbakning over hele landet. I meningsmålinger ligger tilslutningen på omkring 15 procent af stemmerne på landsplan, hvilket gør partiet til det største på højrefløjen.

Det skyldes, ifølge Gert Sørensen, at partiet er lykkedes med en strategi, hvor man på den ene side modsætter sig fordelingen af flygtninge fra syd og på den anden side inkluderer den sydlige del i en fælles modstand mod indvandring og EU. Dermed er partiet ude i en balancegang mellem forskellige hensyn, som skal plejes for at sikre partiet størst mulig indflydelse, forklarer han.

»Det er jo et generelt træk ved mange af de populistiske partier, at de indeholder nogle indre modsætninger. Men det er ikke noget, der har konsekvenser for vælgeropbakningen.«

Regionsvalg skærper retorikken
I Tyskland bliver asylansøgerne ligeledes fordelt over hele landet. Det har sat gang i en række politiske slagsmål mellem forbundsregeringen og forskellige delstater, der mener, at fordelingen er uretfærdig.

Til marts er der valg i tre tyske delstater, og over hele landet stiger opbakningen til det nationalkonservative parti Alternative für Deutschland. Det skaber uro blandt de siddende politikere, forklarer Moritz Schramm, der er lektor i Tyske Studier på Syddansk Universitet.

»De steder, hvor der snart er valg, er man bange for, at AfD bliver meget stærkt, så her ser vi, at nogle forsøger at nærme sig højrefløjens retorik.«

Da partiet blev stiftet, var det primært skeptisk over for euro-samarbejdet og de græske lånepakker. Siden har det flyttet fokus til indvandringsmodstand og en mere generel EU-skepsis. Partiet mener således, at Tyskland helt bør droppe kampen for at sikre EU's ydre grænser og i stedet fokusere på at holde flygtninge væk fra eget territorium. I januar sagde partiets leder Frauke Petry, at politiet om nødvendigt måtte bruge våben mod de nyankomne flygtninge, der forsøgte at krydse grænsen.

Alle midler skal tages i brug
Bayern er en af de delstater, hvor retorikken de seneste måneder er blevet skærpet. CSU, som er det konservative søsterparti til Angela Merkels CDU, har siden efteråret kritiseret landets officielle flygtningepolitik. Det til trods for, at CSU selv er del af den forbundsregering, der står bag.

Partiets bayerske ministerpræsident Horst Seehofer sagde i januar, at han var parat til at bruge alle politiske og juridiske midler for at dæmme op for tilstrømningen af flygtninge. Han støtter blandt andet et forslag om daglige kvoter for antallet af flygtninge, der kan få lov til at passere grænsen. Forslaget er dog i strid med den tyske grundlov og er ikke en realistisk løsning, vurderer Moritz Schramm.

»Seehofer vil gerne vise handlekraft, og det er jo særligt, fordi han føler sig truet af højrefløjen. Men en stor del af det er symbolpolitik.«

Som delstat har Bayern en vis grad af selvbestemmelse i forhold til egne grænser og kan blandt andet indsætte eget politi for at kontrollere dem. I praksis er det dog næsten umuligt at lukke grænserne helt, og det ville under alle omstændigheder være en dyr løsning, der ville koste over 100 milliarder euro, forklarer Moritz Schramm.

»Problemet er, at kritikerne af Merkel ikke rigtigt har nogen realistiske løsningsforslag.«

Retssag mod egen forbundsregering
I januar truede Horst Seehofer med at køre en sag ved den tyske folkedomstol, hvis ikke forbundsregeringen fik kontrol med flygtningesituationen. Ifølge Moritz Schramm er det et ganske usædvanligt scenarie, hvis CSU vælger at sagsøge partiets egen forbundsregering.

»Merkel vil ikke kunne acceptere, at Bayern lægger sag an, samtidigt med at ministre fra CSU sidder i regering. Historisk set ville det også være enestående, hvis CSU og CDU går fra hinanden. Det er næsten utænkeligt,« siger han.

Han vurderer defor, at valgene i marts vil være afgørende for situationen i Tyskland.

»Hvis de konservative taber stort, vil det øge presset på Merkel yderligere.«