Offentlige serviceydelser fredes ikke i TTIP

FORHANDLING. Rapporten på 394 sider er lavet af den hollandske konsulentvirksomhed Ecorys som en opgave for Kommissionen og gennemgår mulige konsekvenser af en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA (TTIP). Det kontroversielle spørgsmål om, hvorvidt TTIP får betydning for privatisering af offentlige ydelser, får følgende ord med på vejen:

”Den store usikkerhed om en endelig aftale gør det vanskeligt at forudsige de endelige konsekvenser af TTIP for det offentlige sundhedsvæsen.”

Det er ellers en påstand, som Kommissionen har afvist gentagne gange.

”Kommissionens tilgang har været at beskytte offentlig service i vores handelsaftaler gennem 20 år, og TTIP vil ikke blive en undtagelse”, skriver handelskommissær Malmströms talsmand Daniel Rosario til NOTAT.

Alligevel skriver Ecorys i rapporten, at med det oplæg, som forhandlingerne hidtil har haft, er der en reel mulighed for, at private virksomheder kan stævne stater, som fortryder gennemførte privatiseringer. Det forhold, der kan få en afkølende effekt på politiske beslutninger, hvis stater kan blive sagsøgt efterfølgende.

Kun et forslag
Et nyt forslag til investeringsbeskyttelse kaldet Investment Court System, (ICS) vil muligvis kunne mindske den risiko. Hvis det system bliver gennemført, vil der ifølge rapporten ikke ske ”nogen større påvirkning” af det offentlige sundhedsvæsen.

Der er bare den hage ved Ecorys forudsigelse, at ICS foreløbigt kun er et udspil fra EU’s side og ikke noget, som USA har accepteret. USA foretrækker den voldgiftstribunal, ISDS (Investor-State

Dispute Settlement), som EU er gået væk fra efter hård kritik. Forskellen er blandt andet, at ICS skal være en permanent domstol, hvor dommerne udnævnes af henholdsvis EU og USA og ikke som i ISDS bestå af eksperter, som indsættes af parterne i en konkret sag. ICS skal have to afdelinger, så afgørelser kan ankes, og systemet skal være mere åbent.

Facit i Canada-aftale
Diskussionen om TTIP og privatisering af offentlige ydelser kompliceres af, at EU, USA plus 22 andre lande også forhandler om tjenesteydelser i et andet forum kaldet TiSA (Trade in Services Agreement). TiSA-forhandlingerne har blandt andet som mål at fremme liberalisering af offentlige ydelser.

»Men hvad der sker i TiSA bliver kun indirekte kommenteret i TTIP. Vi har ikke kunnet få svar på, hvordan de forskellige aftaler hænger sammen,« siger Penny Clarke, vicegeneralsekretær hos EPSU (European Public Service Union, de offentligt ansattes fælles organisation), som er en udtalt modstander af privatiseringer.

EPSU peger på den færdige aftale mellem EU og Canada, CETA (Comprehensive Economic and Trade Agreement), som en slags facit.

»CETA indeholder jo de klausuler, som går ud på, at offentlig service skal åbnes op for privat konkurrence,« siger Penny Clarke.

Frysning og skraldenøgle
Klausulerne, som Penny Clarke peger på, kaldes på forhandlersprog for ”standstill” (frysning) og ”ratchet” (skraldenøgle). En skraldenøgle virker kun den ene vej ved at løsne, men ikke stramme en møtrik eller bolt.

Formålet er at fastholde privatiseringer af for eksempel ældreomsorg. De skal ikke kunne fortrydes, for eksempel ved at kommuner tager udliciterede opgaver tilbage. Så vil virksomheder kunne rejse erstatningskrav for tabte investeringer.

NOTAT har spurgt EU’s handelskommissær Cecilia Malmström, hvorvidt det på den baggrund ikke er et åbent spørgsmål, hvordan TTIP kan komme til at påvirke offentlige serviceydelser.

Offentlige ydelser undtaget

Kommissær Malmström svarer gennem sin talsmand Daniel Rosario:

»Der kan ikke blive tale om, at de to klausuler kommer til at gælde for offentlige ydelser, for det har EU besluttet at holde uden for alle handelsaftaler,« svarer han.

Når NOTAT påpeger, at rapporten fra Ecorys på det punkt direkte modsiger den påstand, svarer Daniel Rosaria:

»På det her punkt er rapporten stadig et udkast, som stilles til offentlighedens rådighed for konsultation, og dens vurdering skal tages med et gran salt. Når det kommer til offentlige sundhedsydelser, tyder rapporten ikke desto mindre på, at den tilgang, vi har haft i de sidste 20 år, fungerer.« 

Rapporten kan downloades her: http://www.trade-sia.com/ttip/wp-content/uploads/sites/6/2014/02/TSIA-TTIP-draft-Interim-Technical-Report.pdf

Det citerede afsnit om serviceydelser står på side 144: