Dansk Folkeparti bag EU's asylpolitik

Justits- og indenrigsministrene er tæt på at enes om en fælles definition af flygtningebegrebet og dermed om fælles regler for asyl.

Et direktivforslag bliver muligvis vedtaget på rådsmødet den 19.-20. december.

Efter det forrige møde mellem de ansvarlige ministre er der nu også enighed om reglerne for, hvilket land der skal behandle asylansøgere på hele Unionens vegne. Det skal det land, som flygtningen først ankommer til, også selv om flygtningen hurtigt rejser videre.

Først efter 12 måneder overgår ansvaret til det EU-land, hvor asylansøgeren på det tidspunkt måtte befinde sig.

Asylbehandlingsreglerne, den såkaldte Dublin II-forordning, samt den ventede beslutning om en fælles definition af flygtninge er to afgørende skridt mod en fælles asyl-og flygtningepolitik.

I en analyse af det kommende direktiv hævder den britiske borgerretsorganisation Statewatch, at EU er på vej til at svække FN's Flygtningekonvention ved at indføre krav om løbende omvurdering af allerede bevilget asyl. Statewatch mener også, at direktivet i praksis vil komme til at virke som en harmonisering og et loft for flygtninges rettigheder - og ikke som et fælles grundlag for asylpolitikken i EU.

Det danske forslag om løbende at tage en flygtnings asyl op til ny overvejelse er noget, som den danske regering har fået fra Dansk Folkeparti, skriver Statewatch i sin analyse af direktivforslaget om en fælles flygtningedefinition.

”Vi er da meget beæret, hvis vi får æren for at have haft indflydelse på det her. Det håber jeg, vi har haft,” siger Peter Skaarup, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti. ”Ideen om, at man løbende skal vurdere asyltilladelsen, om vedkommende kan vende tilbage, er meget afgørende,” siger han.

Han har endnu ikke nærlæst direktivudkastet, men mener generelt, at udlændingepolitik ikke kan løses af EU.